Væv og celler
Humane væv og celler er et felt, som er i stærk vækst. Flere og bedre behandlingsmuligheder for barnløshed samt for en række sygdomme er resultatet af brugen af humane væv og celler.
Humane væv og celler bliver blandt andet brugt af:
- gynækologer, der oprenser sædceller i forbindelse med inseminationer
- fertilitetsklinikker, der laver IVF-behandlinger
- knoglebanker, der opbevarer knogler
- virksomheder, der opbevarer stamceller fra navlestrengsblod
- virksomheder, der forarbejder chondrocytter til at behandle bruskskader med
- klinikker og virksomheder, som anvender humane væv og celler kaldes også vævscentre.
Tilladelse til at håndtere væv og celler
Alle vævscentre skal have en tilladelse fra os for at kunne håndtere humane væv og celler til brug på mennesker. Du finder blanketter til at ansøge om tilladelse på siden:
Læs om tilladelse til at håndtere humane væv og celler
Ansøgningsgebyr
Pr. 1. januar 2023 er ansøgningsgebyret for en vævcentertilladelse 26.064 kr. for vævscentre og 759 kr. for vævscentre, der alene udfører insemination og i denne forbindelse alene foretager forarbejdning ved swim-up metoden.
Indberet bivirkninger og uønskede hændelser
På siden for bivirkninger og uønskede hændelser kan du indberette evt. bivirkninger eller uønskede hændelser der opstår i forbindelse med anvendelse eller håndtering af væv og celler.
Læs om bivirkninger og uønskede hændelser
Vi kontrollerer og overvåger
Vi stiller krav til kvaliteten og sikkerheden af de humane væv og celler, der bliver brugt i Danmark. Vi kontrollerer regelmæssigt alle danske vævscentre for at sikre, at de lever op til kravene i lovgivningen.
Kontrolgebyr
Pr. 1. januar 2023 er kontrolgebyret 23.666 kr. for vævscentre og 759 kr. for vævscentre, der alene udfører insemination og i denne forbindelse alene foretager forarbejdning ved swim-up metoden.