Bemærk:
Styrelsen holder lukket Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj samt fredag den 15. maj.
Skal du have lavet større læber, fjernet kropshår eller have en peeling af huden? Så gør du dig måske nogle tanker om resultatet, og om det er sikkert at få behandlingen.
Af hensyn til patientsikkerheden må kosmetisk behandling fx filler i læberne, hårfjerning med laser eller peeling af huden med syrer kun udføres af læger eller deres medhjælpere – og de skal være registeret hos Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre behandlingerne.
Hvis du fx skal have fjernet hår med laser, have behandlet rynker eller forstørret læber, så har du brug for at vide, om den behandler, du har valgt, er registeret til at udføre den behandling, du ønsker. Det kan du se i autorisationsregisteret.
Du ved måske ikke lige, at hårfjerning med laser også kaldes non-ablativ behandling med laser? Fortvivl ikke. Vi har samlet en liste over de mest almindelige behandlinger og har oversat dem til lægesprog. Se herunder, hvilke ord, du skal søge på.
I autorisationsregisteret kan du se hvilke kosmetiske behandlere, der må udføre hårfjerning med laser.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg:
"23) Non-ablativ behandling med laser, i klasse 3B eller 4, IPL og andre metoder, som kan ligestilles hermed, samt udførelsen heraf."
Slå op i autorisationsregistret

Hvis du fx ønsker mere fyldige læber med en filler, der indeholder hyaluronsyre, må behandlingen kun udføres af en registreret kosmetisk behandler.
I autorisationsregistret kan du se hvilke kosmetiske behandlere, der må udføre behandlingen.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg:
"P6-3) Behandling med ikke-permanente fillers"
Slå op i autorisationsregistret

Carbon peeling med laser - også kaldet Hollywood laser peeling - er en metode, som kun må udføres af en registreret kosmetisk behandler.
I autorisationsregistret kan du se hvilke kosmetiske behandlere, der må udføre behandlingen.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg:
"23) Non-ablativ behandling med laser, i klasse 3B eller 4, IPL og andre metoder, som kan ligestilles hermed, samt udførelsen heraf".
Slå op i autorisationsregistret

Hvis du skal have lavet peeling af huden med koncentreret syre, skal du finde en behandler, der er registreret til den type behandling. Tilladelsen afhænger af hvilken slags syre, der bliver brugt. Det er kun speciallæger, der må behandle med TCA og fenol.
I autorisationsregistret kan du se hvilke behandlere, der er registeret til at måtte udføre behandlingen.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg:
"P6-4) Peeling af huden med produkter med pH på 3 eller derunder" ELLER
"25) Peeling af huden med trikloreddikesyre (TCA) og fenol".
Slå op i autorisationsregistret

Hvis du ønsker at få udglattet rynker med produkter, der sprøjtes ind i musklen fx i panden eller ved øjnene, skal behandleren være registreret til at måtte lave behandling med botulinumtoksin.
I autorisationsregistret kan du se hvilke kosmetiske behandlere, der har må udføre behandlingen.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg:
"18) Behandling med botulinumtoksin".
Slå op i autorisationsregistret
Læs mere om rynkebehandling på Sundhed.dk

Hudopstrammende behandlinger og rynkebehandlinger med fx laser, HIFU eller anden lokal varmepåvirkning af huden.
I autorisationsregistret kan du se hvilke kosmetiske behandlere, der må udføre behandlingen.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg:
"23) Non-ablativ behandling med laser, i klasse 3B eller 4, IPL og andre metoder, som kan ligestilles hermed, samt udførelsen heraf".
Slå op i autorisationsregistret

Hvis du vil have større bryster og indsat implantater, kræver det en operation. Det er speciallæger i plastikkirurgi, som må lave denne operation.
I autorisationsregistret kan du se hvilke speciallæger, der må udføre behandlingen.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg:
09) Operative indgreb på bryster og fjernelse af gynækomasti (brystdannelse hos mænd)".
Slå op i autorisationsregistret

Brystløft er en kosmetisk operation. Det er en speciallæge i plastikkirurgi, som må udføre operationen.
I autorisationsregistret kan du se hvilke speciallæger, der må udføre behandlingen.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg:
"09) Operative indgreb på bryster og fjernelse af gynækomasti (brystdannelse hos mænd)".
Slå op i autorisationsregistret

Balleforstørrelse med eget fedt (Brazilian Butt Lift) kræver en operation med en fedtsugning og efterfølgende fedt indsat i ballerne.
I autorisationsregistret kan du tjekke, om den speciallæge i plastikkirurgi, du har valgt, er registreret til at måtte lave operationen.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg:
"15) Behandling med autolog filler svarende til over 100 ml" SAMT
"11) Fedtsugning".
Slå op i autorisationsregistret
Læs mere om kosmetisk kirurgi på Sundhed.dk

Indgreb i øjenregionen eller ansigtet, herunder operationer for såkaldte "Fox Eyes", kræver en operation, hvor der fx indsættes tråde eller anvendes en anden kirurgisk metode i ansigt/øjenregionen. Du kan tjekke, om den plastikkirurgi eller øjenlæge, du har valgt, er registreret og må lave operationen. Lægerne vil typisk være registreret under en eller flere af disse behandlinger, alt efter den metode lægen anvender.
I autorisationsregistret kan du se hvilke plastikkirurger og øjenlæger, der må udføre behandlingen.
Klik i feltet "Kosmetisk behandling" og vælg den metode, de anvender:
"3) Operativt løft af pande: Plastikkirurgi" ELLER
"4) Operativt løft af øjenbryn: Oftalmologi (øjensygdomme) eller plastikkirurgi" ELLER
"6) Operative ansigts- og halsløft, herunder trådløft: Plastikkirurgi" ELLER
"7) Operative indgreb i øjenregionen: Oftalmologi eller plastikkirurgi".
Andre metoder til "Foxy Eyes"-behandling kan også anvendes, herunder fx injektion med ikke-permanente fillers.
Slå op i autorisationsregistret

Som udgangspunkt er det kun specialuddannede læger, som må udføre kosmetiske behandlinger i Danmark. Dog kan andre læger, tandlæger og sygeplejersker blive registreret til at udføre visse behandlinger som medhjælp for lægen, hvis de har de rigtige kvalifikationer.
I nogle få tilfælde kan en medhjælper, som ikke er uddannet læge, tandlæge eller sygeplejerske, blive registreret til at udføre bestemte behandlinger. Fx behandling med ikke-permanente fillers, peeling med milde produkter og nogle typer behandling med laser, fx hårfjerning.
Alle, som arbejder med kosmetisk behandling, skal have de rigtige kvalifikationer og være registreret til at måtte udføre behandlingerne. De skal også være tilknyttet et bestemt kosmetisk behandlingssted, som er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er strafbart at udføre kosmetisk behandling, hvis man ikke er registreret.
Er du kosmetisk behandler uden autorisation, og vil du vide mere om reglerne på området?