Bemærk:
Styrelsen holder lukket Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj samt fredag den 15. maj.
Få overblik over de behandlingssteder, vi aktuelt fører tilsyn med, samt de målepunkter vi anvender ved tilsynet. Se også tidligere års tilsynsområder eller dyk ned i vores standardmålepunkter, der går på tværs af behandlingssteder og tilsynsområder.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med den sundhedsfaglige behandling på behandlingssteder.
Vi foretager stikprøvebaserede tilsyn på udvalgte behandlingssteder i sundhedsvæsenet. Det gør vi ud fra en risikobaseret tilgang. Hvilke områder der udvælges til stikprøvebaserede tilsyn, varierer fra år til år efter en vurdering af, hvor risikoen for problemer med patientsikkerheden er størst.
På behandlingsstederne udfører vi også reaktive tilsyn, hvis der er konkret bekymring om problemer med patientsikkerheden. Det sker på baggrund af fx bekymringshenvendelser fra personale eller pårørende eller omtaler i medierne.
I boksene finder du de typer af behandlingssteder og tværgående temaer, som vi aktuelt fører planlagte tilsyn med. Under hvert tilsynsområde kan du læse, hvordan tilsynet foregår og finde de målepunkter, vi anvender som vurdereringsgrundlag ved tilsynet.
Se tidligere års målepunkter og refleksionspunkter for planlagte tilsyn for udvalgte behandlingssteder.
Standardmålepunkterne for behandlingssteder beskriver de minimumskrav, som lovgivningen stiller inden for forskellige områder af betydning for patientsikkerheden. De kan bruges af alle behandlingssteder – også dem, der ikke får et planlagt tilsyn.
Hvis dit behandlingssted er et, som vi aktuelt fører planlagte tilsyn med, anbefaler vi, at du i stedet orienterer dig i de særligt tilpassede målepunkter, som vi har udviklet til netop jeres område.