Afregning mellem lande for sundhedsydelser og visse sociale ydelser

Når borgere, der er sygesikret i et andet EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, modtager behandling eller pleje i Danmark, kan udgifterne ofte afregnes med sygesikringsinstitutionen i deres hjemland.

Hvornår kan kommunen eller regionen opkræve refusion?

Borgere med offentlig sygesikring i udlandet kan have ret til ydelser ved sygdom under et ophold eller bopæl i Danmark. Afregning af udgifter mellem landene sker i henhold til EU-forordninger og aftaler om koordinering af sociale sikringsordninger.

Kommuner og regioner, der har haft udgifter til sundhedsydelser og visse sociale ydelser, kan som udgangspunkt opkræve refusion fra borgerens sikringsland i følgende situationer: 

  • Borger med bopæl i Danmark: Borgeren er registreret med bopæl eller fast opholdssted i Danmark og fremgår af særlige lister fra Udbetaling Danmark.
  • Nødvendigt behov under et ophold: Borgeren har under et midlertidigt ophold i Danmark haft medicinsk behov for ydelsen.
  • Planlagt behandling (S2): Borgeren er rejst til Danmark for at modtage planlagt behandling med en tilladelse fra sin sygesikring i eget land (S2-blanket).
  • Fortsat behandling af tidligere grænsearbejder eller familiemedlem (S3): Borgeren er rejst til Danmark for at modtage fortsat behandling i det tidligere arbejdsland (Danmark) med en tilladelse fra sin sygesikring (S3-blanket).   

Fælles betingelser: I alle situationer skal borgeren være registreret med social sikring i et andet EU-/EØS-land eller Schweiz eller til det lands udgift. Det dokumenteres typisk ved:

  • Oplysninger fra Udbetaling Danmarks lister,
  • Borgerens EU-sygesikringskort/erstatningsattest eller
  • S2- eller S3-tilladelser. 

Kommunen eller regionen skal sikre sig, at den relevante dokumentation foreligger, før udgiftskravet indberettes til Indberetningsportalen hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Særligt om S1

En S1-blanket kan kun anvendes som grundlag for refusion, hvis den er registreret af Udbetaling Danmark og fremgår af deres lister.

Hvis en borger fremviser en S1-blanket, som ikke fremgår af listerne, skal borgeren først henvises til Udbetaling Danmark. Først når registreringen af blanketten er gennemført, kan den anvendes som regionens/kommunens grundlag for at opkræve refusion.

Sådan afregnes udgifter, som Danmark har til gode i udlandet

Ydelser, der kan afregnes med sikringslandet:

  • Ydelser efter sundhedsloven.
  • Visse ydelser efter serviceloven, barnets lov, ældreloven og pensionslovgivningen. Det kan fx være udgifter til personlig hjælp, pleje og ledsagelse, hjælpemidler eller helbredstillæg. 

Bemærk: Danmark har indgået afkaldsaftaler med Sverige, Norge, Finland, Island, Portugal, Irland og Storbritannien. Det betyder, at Danmark ikke kan opkræve refusion af Irland og Storbritannien. Der kan heller ikke opkræves refusion af de nordiske lande og Portugal – medmindre der er tale om udgifter til planlagt behandling med S2-blanket eller behandling af tidligere grænsearbejder/familiemedlem med S3-blanket.

Udgifter, der kan opkræves af borgerens sygesikringsland

  • Alle ydelser i sundhedsloven
    • Ydelserne afregnes på vilkår, som gælder for gruppe 1-sikrede borgere.
    • Regioner kan dog ikke opkræve dækning af udgifter til de særlige tillæg, som er aftalt i Overenskomst om Almen Praksis; ”Tillæg ved behandling af personer, der ikke er tilmeldt en læge”.
  • Visse ydelser i serviceloven
    • Personlig hjælp, omsorg og pleje til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
    • Borgerstyret personlig assistance som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde den ganske særlige støtte.
    • Ledsagelse til voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
    • Støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholds sig i egen bolig.
    • Social behandling til personer med et stofmisbrug.
    • Hjælpemidler, støtte til køb af forbrugsgoder og hjælp til indretning af bolig for personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
    • Ansættelse af en person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet.
  •  Visse ydelser i barnets lov
    • Ledsagelse til børn mellem 12 og 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
    • Personlig og praktisk hjælp til børn, unge eller familier.
  • Visse ydelser i pensionslovgivningen
    • Helbredstillæg, jf. § 14 a i Lov om social pension (pensionsloven).
    • Helbredstillæg, jf. § 18 i Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (førtidspensionsloven) .
  •  Visse ydelser i lov om socialpolitik
    • ”revalideringsydelser og ressourceforløbsydelse” til personer i jobafklaringsforløb.
  • Visse ydelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
    • Interdisciplinære foranstaltninger ”revalideringsindsats” og ”jobafklaringsforløb”.
  • Visse ydelser i ældreloven
    • Personlig hjælp, omsorg og pleje til personer, som har nået folkepensionsalderen og har behov for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse på grund af nedsat funktionsevne, der er opstået i forbindelse med personens aldring. 

Listen er en opdateret version af blandt andet de ydelser, der er nævnt i afsnit 10 i Vejledning nr. 10329 af 12/12/2016 om koordinering af sundhedsydelser og visse sociale ydelser for borgere, der rejser mellem EU/EØS-landene og Schweiz. 

Spørgsmål til de enkelte ydelsesområder

Spørgsmål om konkrete ydelser kan rettes til de ansvarlige myndigheder.

Gem dokumentation for ret til ydelser

For at kommunen eller regionen kan opkræve refusion fra borgerens sikringsland, skal retten til ydelser dokumenteres ved et gyldigt rettighedsdokument.

Kommunen eller regionen bør gemme dokumentation for udgiftskravet for at sikre, at kravet kan dokumenteres overfor sikringslandet. Hvis der opstår tvivl om borgerens sikringsstatus, kan behandlingen af kravet trække ud. 

Dokumentationen skal være udstedt af den kompetente institution i borgerens sikringsland.

Typer af dokumentation og deres form er fastlagt ved regler i EU-forordningerne og aftaler mellem landene og er for et udgiftskrav ét af følgende:

  • EU-sygesikringskort (plastikkort)
  • Erstatningsattest for EU-sygesikringskortet (printet dokument eller EESSI-SED)
  • S2 til planlagt behandling (printet dokument)
  • S3 til fortsat behandling i det tidligere arbejdsland for tidligere grænsearbejder (pensioneret) eller familiemedlem (printet dokument)
  • S1, der dog skal være registreret af Udbetaling Danmark og fremgå af deres lister til kommunen/regionen (printet dokument eller EESSI-SED)

Desuden kan de tidligere E-blanketter danne grundlag for indberetning af et udgiftskrav mod sikringslandet i Indberetningsportalen.

Situation  Dokumentation ved indberetning af udgiftskrav
Midlertidigt ophold i Danmark

EU-sygesikringskort (EHIC)

Midlertidig erstatningsattest for EU-sygesikringskortet (PRC)

SED S045 – Berettigelsesdokument – midlertidigt ophold
Bopæl i Danmark

S1 – Registrering med henblik på sygesikringsdækning

SED S072 – Berettigelsesdokument – bopæl

E106 – Berettigelsesdokument – bopæl 

E109 – Attest til registrering af den ansatte eller selvstændige erhvervsdrivendes familiemedlem

E120 – Attest for ret til naturalydelser for pensionsansøgere og deres familiemedlemmer

E121 – Attest til registrering af pensionister
Planlagt behandling i Danmark (bopæl uden for Danmark)

S2 – Ret til planlagt behandling

SED S037 – Udvidelse af berettigelsesdokument – planlagt behandling

E112 – Ret til planlagt behandling
Fortsat behandling i Danmark af tidligere grænsearbejder eller familiemedlem (bopæl uden for Danmark)

S3 – Lægebehandling af tidligere grænsearbejder (pensioneret) i det tidligere arbejdsland og familiemedlem

SED S008 – Berettigelsesdokument – tidligere grænsearbejder (pensioneret) og familiemedlem

Afkaldsaftaler på refusion af visse ydelser

Danmark har indgået afkaldsaftaler med Sverige, Norge, Finland, Island, Portugal, Irland og Storbritannien. 

Det betyder, at regionen eller kommunen enten ikke kan opkræve refusion fra disse lande eller kun i visse situationer kan opkræve refusion for udgifter til borgere, der er sikret til udgift for et af disse lande.

Regionen eller kommunen kan ikke opkræve refusion ved:

  • Midlertidigt ophold i Danmark: Udgifter til nødvendig behandling afholdes af regionen/kommunen.
  • Bopæl i Danmark: Udgifter afholdes af regionen/kommunen.

Regionen eller kommunen kan godt opkræve refusion ved:

  • Planlagt behandling med S2-tilladelse udstedt af sygesikringsmyndighed i Sverige, Norge, Finland, Island eller Portugal.
  • Fortsat behandling af tidligere grænsearbejder (pensioneret) og familiemedlem med S3-tilladelse udstedt af sygesikringsmyndigheden i Sverige, Norge, Finland, Island eller Portugal. 

Der kan ikke opkræves refusion fra Irland og Storbritannien.

Indberetning og gebyr

Udgiftskrav skal indberettes via Indberetningsportalen, som administreres af Styrelsen for Patientsikkerhed. For at kunne indberette skal kommunale og regionale medarbejdere være oprettet som brugere af Indberetningsportalen.

Når et udgiftskrav er indberettet, videreformidler Styrelsen for Patientsikkerhed kravet til borgerens sikringsland.

Styrelsen opkræver et gebyr pr. indberettede udgiftskrav fra den kommune eller region, der indberetter kravet. Gebyret reguleres årligt.

Frister for indberetning

Udgiftskrav kan løbende registreres i Indberetningsportalen, men skal frigives til Styrelsen for Patientsikkerhed inden følgende frister:

  • Senest 1. oktober for udgifter afholdt i første halvår (januar - juni)
  • Senest 1. april for udgifter afholdt i andet halvår (juli - december)

Sådan forløber afregningsprocessen

Behandlingsstedet sikrer sig og gemmer kopi af dokumentation for borgerens ret til ydelser (fx data fra EU-sygesikringskort, erstatningsattest eller S2/S3-blanket ved planlagt eller fortsat behandling).

Behandlingsstedet sender dokumentation og oplysninger om udgiften til den relevant region eller kommune.

 Regionen eller kommunen indberetter regningen som et udgiftskrav i Indberetningsportalen inden for de gældende frister: 

  • Senest 1. oktober for udgifter afholdt i første halvår (januar - juni)
  • Senest 1. april for udgifter afholdt i andet halvår (juli - december). 

Udgiftskrav (regninger) kan løbende indtastes i Indberetningsportalen, men skal frigives til styrelsen to gange årligt inden for fristerne.

Styrelsen fremsender udgiftskravet til borgerens sikringsland (debitorlandet).

Sikringslandet har op til 18 måneder til at godkende kravet eller gøre indsigelse.

Hvis der fremsættes indsigelser, så: 

  • får den berørte region eller kommune mulighed for at besvare indsigelsen og eventuelt eftersende supplerende oplysninger. 
  • skal indsigelsen være afklaret inden 36 måneder.

Styrelsen kan på vegne af regionen/kommunen drøfte uenigheder om kravet bilateralt med sikringslandets forbindelsesorgan. Hvis sagen ikke er afklaret inden 36 måneder, kan den sendes til vurdering i forligspanelet i Revisionsudvalget under den Administrative Kommission.

Når kravet er godkendt, betaler sikringslandet beløbet til styrelsen.

Betaling sker normalt:

  • Inden 18 måneder, hvis der ikke gøres indsigelser.
  • Inden 36 måneder, hvis der har været indsigelser, som efterfølgende er afklaret, så udgiftskravet er godkendt.

Styrelsen videresender beløbet til regionen eller kommunen hurtigst muligt efter modtagelsen fra sikringslandet.

Oprettelse af bruger

Du skal kontakt din organisations SEB-ansvarlige for at blive oprettet.

Indberetning

Kontakt RINAsupport@stps.dk for adgang til Indberetningsportalen og vejledning