.svg)
Tilsyn med ordinationer af fire lægemiddelgrupper
Afhængighedsskabende lægemidler skal ordineres med forsigtighed. Derfor monitorerer vi læger og tandlægers ordinationer af lægemidlerne.
Hvis en læges eller tandlæges ordinationsmønster giver anledning til bekymring, kan vi starte en tilsynssag.
Tilsynet skal både understøtte, at afhængighedsskabende lægemidler bliver ordineret på forsvarlig vis, og sikre, at læger og tandlæger ikke rekvirerer medicin til sig selv, der kunne indikere et misbrug.
Vi har fokus på ordinationer af fire udvalgte lægemiddelgrupper:
- Opioider
- Benzodiazepiner
- Visse slags sovemedicin
- Centralstimulerende lægemidler
Hvor får vi oplysningerne fra?
Vi får oplysninger om ordinationer ved, at alle apoteker indberetter oplysninger fra udleverede recepter til et centralt register, som vi efterfølgende får udtræk fra. Vi kan på den måde følge den enkelte læges eller tandlæges ordination af disse lægemidler både til patienter og eventuelt til sig selv.
Vi får også oplysninger om ordinationer til såkaldte erstatnings-CPR-numre, som lægen/tandlægen fx kan bruge til at ordinere lægemidler, der skal være tilgængelige i klinikken. På den måde kan vi følge, hvor meget sundhedspersonen rekvirerer til brug i egen praksis.
Data fra apotekerne indeholder:
- Patientens navn og CPR-nummer
- Ordineret præparat
- Styrke og mængde af præparatet
- Oplysning om, hvornår recepten er indløst og på hvilket apotek
Vi får ikke information om indikationen for ordinationen, hvilke diagnoser patienten måtte have eller oplysninger fra patientjournalen i øvrigt.
Sådan foregår tilsyn med ordination af afhængighedsskabende lægemidler
Tilsynet med ordinationer foregår på tre områder. Vi ser på:
- Ordinationer til patienter
- Ordinationer til nærtstående
- Ordinationer til eget CPR-nummer
Ordinationer til patienter
Flere gange om året foretager vi en screening inden for hver lægemiddelgruppe af de afhængighedsskabende lægemidler. Det foregår ved, at vi for hver lægemiddelgruppe gennemgår de læger og tandlæger, som udskriver store mængder af de pågældende lægemidler til flest patienter. Ved hver screening gennemgår vi et fast antal læger og tandlæger inden for hver lægemiddelgruppe.
Det er vigtigt at understrege, at fordi en læge/tandlæge er i gruppen, der udskriver de største mængder afhængighedsskabende lægemidler, er det ikke ensbetydende med, at personen ikke følger de faglige normer, når de ordinerer.
Hvis vi har oplysninger om lægen/tandlægen fra eventuelle tidligere tilsynssager, inddrager vi oplysningerne i vores vurdering af, om der er mistanke om fare for patientsikkerheden.
En del af sagerne lukkes allerede ved den første gennemgang af de udtrukne læger og tandlæger. Det kan eksempelvis være, hvis vi har oplysninger om, at en læge arbejder ved et rusmiddelcenter, og ordinationsmønsteret derfor er i overensstemmelse med den arbejdsfunktion.
Hvis vi ved den første gennemgang beslutter at undersøge sagen nærmere, vil dette typisk ske ved, at vi skriver til lægen og beder om en udtalelse samt eventuelt journalmateriale vedrørende en række konkrete patientforløb. Vi vil ofte indhente en vurdering af materialet fra en sagkyndig speciallæge inden for samme speciale som den pågældende læge/tandlæge. Hvis vi vurderer, at behandlingen samlet set er i overensstemmelse med den faglige norm og ikke giver anledning til bekymring for den fremadrettede patientsikkerhed, giver vi lægen besked om, at vi lukker sagen igen.
Det er altså således ikke den mængde afhængighedsskabende lægemidler, lægen/tandlægen ordinerer, der i sig selv er afgørende, men om behandlingerne er foretaget med omhu og samvittighedsfuldhed (jf. autorisationsloven).
Vurderer vi, at der er grund til bekymring, gælder der de samme foranstaltninger som for øvrige tilsynssager vedrørende sundhedspersoners faglighed. Oftest vil der være tale om et skærpet tilsyn, eller at sundhedspersonen bliver påbudt at ordinere afhængighedsskabende lægemidler på forsvarlig vis.
Hvis lægen/tandlægen ikke ændrer sin faglige praksis, kan vi indskrænke personens ordinationsret. Det gør vi dog kun i sjældne tilfælde.
Læs om faglighedssager og typer af sanktioner
Ordinationer til nærtstående
En læge/tandlæge bør kun undtagelsesvis ordinere afhængighedsskabende lægemidler til nærtstående. Hvis en læge/tandlæge er kommet frem i vores screening, undersøger vi derfor også, om der er noget, der tyder på, at personen har ordineret til fx familiemedlemmer eller nærtstående.
Ordinationer til eget CPR-nummer
Vi gennemgår også de læger og tandlæger, som ordinerer de største mængder afhængighedsskabende lægemidler til sig selv, dvs. til lægens/tandlægens eget CPR-nummer. Det kalder vi egnethedssager.
I egnethedssager er formålet at sikre, at læger og tandlæger ikke ordinerer disse lægemidler til sig selv ad flere omgange og på den måde risikerer at udvikle afhængighed, som kan gøre dem uegnede til at gå på arbejde, fordi de er påvirkede af det pågældende lægemiddel.
Når vi vurderer disse sager, ser vi både på, hvilke lægemidler der ordineres, i hvilken dosis og hvor mange gange – og hvorvidt andre læger/tandlæger ordinerer de samme lægemidler til vedkommende. Vi inddrager også eventuelle tidligere tilsynssager i vores vurdering.
Hvis ordinationerne giver anledning til bekymring, beder vi lægen/tandlægen om at indsende en udtalelse til os eller medvirke til en samtale hos os. Det kan også være nødvendigt, at personen aflægger urinprøver i en periode. Det er dog kun få af sagerne fra vores ordinationsovervågning, der munder ud i sanktioner for lægen/tandlægen.