Informeret samtykke består både af samtykke og information

Et informeret samtykke består af to elementer:

1. Informationen: Den information, du får af sundhedspersonen om behandlingen
2. Selve samtykket: Din accept af behandlingen

Hvem har ansvaret for at indhente informeret samtykke?

Det er den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, som har ansvaret for, at der bliver indhentet et informeret samtykke fra dig som patient.

Hvem kan give informeret samtykke?

Alle patienter, der er over 15 og kan varetage deres egne interesser og forstå deres behandlingssituation, kan give informeret samtykke.

For patienter under 15 er det indehaverne af forældremyndigheden, der kan give samtykke. Den mindreårige skal dog også inddrages i det omfang, det kan lade sig gøre.

Læs om informeret samtykke for patienter under 15 år

Patienter, der ikke kan handle fornuftsmæssigt, kan ikke selv give et informeret samtykke. Derfor skal sundhedspersonen, i stedet indhente et stedfortrædende samtykke fra patientens nærmeste pårørende, personlige værge eller fremtidsfuldmægtig. 

Læs om informeret samtykke for varigt inhabile patenter

Samtykkets form

Selve samtykket kan du som udgangspunkt give mundtligt eller skriftligt, fordi det skal være et udtrykkeligt samtykke. I de fleste situationer, vil du give et mundtligt samtykke.

Ved større indgreb eller komplicerede behandlinger med risiko for omfattende komplikationer kan du blive bedt om at give et skriftligt samtykke, så der ikke senere kan blive rejst tvivl om, hvad du har givet samtykke til.

Du har som patient aldrig pligt til at underskrive et skriftligt samtykke.

Stiltiende samtykke

Et stiltiende samtykke kan også være tilstrækkeligt. Hvis der ikke er nogen tvivl om, at du gennem din opførsel accepterer behandlingen fx ved almindelige delelementer i et undersøgelses- eller behandlingsforløb, hvor du selv møder op og samarbejder med sundhedspersonen, gælder det som et stiltiende samtykke. Et stiltiende samtykke er lige så gyldigt som et, der bliver sagt højt.

Normalt er det nok, at du giver et stiltiende samtykke ved fx rensning af sår, skift af bandage, undersøgelse af ben og armes funktionsevne og ved stetoskopi.

Samtykket skal være:

• Frivilligt: Det informerede samtykke skal først og fremmest være frivilligt. Du som patient må ikke blive tvunget eller påvirket udefra fx gennem pres fra familiemedlemmer.
• Konkret: Det skal være helt klart for dig, hvad det informerede samtykke omfatter. Du må ikke være i tvivl, om hvilken behandling og behandlingsmetode, sundhedspersonerne skal foretage, og hvad der er formålet med behandlingen.
• Aktuelt: Dit samtykke gælder kun i forhold til den aktuelle behandlingssituation. Som udgangspunkt kan du som patient ikke give samtykke til en fremtidig, uvis eller hypotetisk situation.

Der er dog nogle situationer fastsat ved lov, hvor du godt vil kunne give samtykke til en behandling, der ligger ude i fremtiden:

Samtykke til fremtidige behandlinger

Fremtidige behandlingssituationer, som patienter kan give samtykke til:

• Samtykke til visse behandlinger af børn og unge ved den kommunale tandpleje
• Samtykke til visse behandlinger af børn og unge ved sundhedsplejerske
• Fravalg af behandling i et livs- eller behandlingstestamente
• Generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile

Patienter kan ikke kræve en bestemt behandling

At det informerede samtykke er frivilligt, betyder ikke, at du som patient kan kræve en bestemt behandling. Det er den sundhedsperson, der er ansvarlig for valg og udførelse af behandlingen, der vurderer, hvilke behandlinger du vil blive tilbudt.

Patienter kan altid trække et informeret samtykke tilbage

Som patient kan du på et hvilket som helst tidspunkt kalde dit samtykke tilbage. Hvis det sker, skal behandlingen stoppes. Denne ret er fastsat i sundhedsloven.

Hvilken information skal du have fra sundhedspersonen?

Et samtykke er kun gyldigt, hvis det er baseret på fyldestgørende information.

Som patient har du ret til at få information om din helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risici for komplikationer og bivirkninger.

Hvilken form skal informationen have?

Som patient skal du informeres løbende og sundhedspersonen skal give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den behandling, som vedkommende foreslår.

Du skal have informationen på en hensynsfuld måde, og den skal være tilpasset dine individuelle forudsætninger som alder, modenhed, erfaring, uddannelsesmæssige baggrund, sociale situation og udtrykte ønsker.

Informationen skal altid gives mundtligt

Du skal altid informeres mundtligt. Sundhedspersonen kan dog godt også give dig skriftligt materiale med som støtte fx en pjece, der forklarer om behandlingen.

Det kan være en fordel, at du bliver informeret skriftligt, når det drejer sig om større indgreb og komplicerede behandlinger, så du har mulighed for at læse informationen igennem for senere at kunne drøfte fordele og ulemper med sundhedspersonerne eller andre.

På nogle områder i sundhedsvæsenet er der i lovgivningen krav om at informationen skal være skriftligt. Det er der fx på det kosmetiske område. 

Du kan sige nej til information om din behandling

Som patient har du ret til at frabede dig information. Din ret til at bestemme selv gælder nemlig også, når du hellere vil afstå fra information om helbredstilstand, sygdomsprognose, behandlingsmuligheder osv. Dit samtykke vil da alligevel være informeret, da den begrænsede information skyldes, at du bevidst selv har valgt den fra.

På andre områder kan der gælde regler, der fraviger reglerne om din ret til ikke at vide. Det gør der fx på det kosmetiske område.