Tilsyn med sundhedspersoner

I Styrelsen for Patientsikkerhed fører vi tilsyn med alle autoriserede sundhedspersoner i Danmark. Vi kan indlede en tilsynssag, hvis der er konkret bekymring om, at en autoriseret sundhedsperson er til fare for patienternes sikkerhed.

Vi fører tilsyn med alle autoriserede sundhedspersoner i Danmark. Det gør vi for at sikre et trygt sundhedsvæsen.

Tilsynet er et reaktivt tilsyn. Det betyder, at vi kun indleder en tilsynssag, hvis vi får en konkret bekymring for, at en autoriseret sundhedsperson kan være til fare for patientsikkerheden.

I tilsynet med sundhedspersoner er der to typer af sager: faglighedssager og egnethedssager.

Hvad er en faglighedssag?

En faglighedssag er en sag, hvor der er bekymring for, at en sundhedsperson på et område eller inden for hele sit faglige virke handler skødesløst og fagligt kritisabelt fx ved gentagende gange at agere uagtsomt eller udskrive påfaldende store mængder afhængighedsskabende medicin, der kan udgøre en fare for patienterne.

Læs om faglighedssager: Sundhedspersoner der ikke følger de faglige normer

Hvad er en egnethedssag?

En egnethedssag er en sag, hvor der er bekymring for, at en sundhedsperson er uegnet til at udøve sit sundhedsfaglige virke, fordi vedkommende har en sygdom, fx demens, eller et misbrug fx af alkohol eller piller.

Der kan være overlap mellem de to sagstyper, da vi ser eksempler på, at private forhold kan påvirke fagligheden.

Læs om egnethedssager: Sundhedspersoner med sygdom eller misbrug

Pligt til at handle på en bekymring

Vi har som tilsynsmyndighed pligt til at undersøge en sag nærmere, hvis der er bekymring for, at en sundhedsperson kan udgøre en fare for patientsikkerheden.

Hvis vi vurderer, at sundhedspersonen udgør en risiko for patienternes sikkerhed, kan vi udstede en sanktion til sundhedspersonen. Vi vil altid vælge den mindste indgribende sanktion.

Hovedparten af de sager, som vi undersøger på baggrund af en konkret bekymring, bliver afsluttet uden, at sundhedspersonen får en sanktion.

Læs mere på siden: Tilsyn i tal

Hvis en sundhedsperson får en sanktion, er der i visse tilfælde mulighed for at klage over afgørelsen til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Hvordan begynder en tilsynssag?

Vi kan få henvendelser om bekymring for patientsikkerheden fra mange forskellige kilder:

  • bekymringshenvendelser fra fx arbejdsgivere, pårørende, kolleger, andre sundhedspersoner, patienter, misbrugscentre og politi
  • overvågning af ordinationer
  • afgørelser fra Styrelsen for Patientklager
  • retslægelige ligsyn og obduktion
  • omtale i medierne
  • domme fra domstolene
  • international udveksling af oplysninger (IMI)

Styrelsen for Patientsikkerhed modtager også anonyme bekymringshenvendelser. Vi vurderer alle henvendelser, vi modtager, også de anonyme, for at se, om oplysningerne i henvendelsen giver os begrundet mistanke om, at en konkret sundhedsperson har faglige problemer eller egnethedsproblemer.

Styrelsen er i forbindelse med vurderingen af en bekymringshenvendelse opmærksom på, at anonyme henvendelser kan være forbundet med usikkerhed for sundhedspersonen, og oplysningerne i henvendelsen sammenholdes derfor med de øvrige oplysninger, vi måtte have om den pågældende sundhedsperson.

I vurderingen af, om mistanken er begrundet, indgår faktorer som bl.a.:

  • Skriftlighed: Det tillægges vægt, at vi har modtaget en bekymringshenvendelse på skrift, da vi på den måde har henvenders egne ord på bekymringen. Dette betyder dog ikke, at vi ikke kan have en begrundet mistanke på baggrund af fx telefoniske henvendelser.
  • Er afsender navngiven eller personhenførbar: Det tillægges vægt, at den person, der indgiver bekymringshenvendelsen er identificeret, da dette tilføjer validitet til henvendelsen. Dette betyder dog ikke, at en anonym henvendelse ikke også kan give os en begrundet mistanke.
  • Er der yderligere oplysninger, som kvalificerer mistanken: Er sundhedspersonen fx mødt påvirket på arbejde, sendt hjem fra arbejde pga. problemer, kørt galt eller taget for spritkørsel, indlagt til behandling, psykisk utilregnelig/psykotisk, anklaget af politiet, dømt ved en domstol mv.
  • Tidligere sager hos styrelsen: Har sundhedspersonen haft tidligere sager hos styrelsen.
    Oplysninger fra ordinationsovervågningsprogrammet (SPOOP): Her kan man fx se på om sundhedspersonen har egen-ordinationer, ordinationer fra mange læger eller forskellige apoteker, samt hvor store mængder sundhedspersonen får ordineret.
  • Hvor konkret, mistanken, som rejses i bekymringshenvendelsen, er: Her kan man fx se på, om bekymringen er grundigt og detaljeret beskrevet.

I 2024 modtog styrelsen 35 anonyme henvendelser. Af de 35 sager oprettede vi tilsynssager på 10 af dem. Og 3 af dem endte med en sanktion. Vi modtager også anonyme bekymringshenvendelser på sager, som allerede er oprettet i styrelsen. Disse henvendelser indgår så i den eksisterende sag, og er ikke inkluderet i de 35.

Hvordan foregår en tilsynssag?

Hvis vi bliver opmærksomme på en bekymring for, at en autoriseret sundhedsperson kan være til fare for patienters sikkerhed fremadrettet, er vi forpligtet til at undersøge sagen.

Alt efter sagens karakter vil en sag blive undersøgt ved, at vi har samtale(r) med sundhedspersonen eller beder sundhedspersonen om en udtalelse, gennemgår relevant journalmateriale og indhenter faglige vurderinger fra sagkyndige.

Hvis der er tale om en egnethedssag, vil vi ofte også bede sundhedspersonen medvirke til en urinkontrol (hvis der er bekymring for misbrug), indhente eventuelle oplysninger fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, vurdere sundhedspersonens helbredsoplysninger og indhente speciallægeerklæringer, hvis der er bekymring for, at sundhedspersonen er syg eller har et afhængighedsproblem.  

Eksempler på en faglighedssag:

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempler på en egnethedssag:

Eksempel 1

Eksempel 2

Hvad skal du som sundhedsperson gøre, hvis styrelsen indleder en tilsynssag?

Vi er forpligtet til at oplyse en sag, hvis vi modtager en bekymringshenvendelse eller på anden måde bliver gjort opmærksomme på, at der er en bekymring for patientsikkerheden.

En tilsynssag er ikke lig med, at vi udsteder en sanktion. I størstedelen af vores sager ender det med, at sundhedspersonen ikke får en sanktion.

Læs mere på siden: Tilsyn i tal

Hvis du modtager en henvendelse fra os eller bliver indkaldt til en samtale, kan du altid tage en bisidder med. Det kan være en kollega, din tillidsrepræsentant, en leder eller en repræsentant fra din fagforening.

Vi opfordrer dig til at tale med en kollega, tillidsrepræsentant, leder og/eller fagforening om sagen, men du er også meget velkommen til at kontakte os, hvis der er noget, du ikke forstår, eller du har spørgsmål til sagen.

Du er efter autorisationsloven forpligtet til at medvirke til tilsynet. Det betyder, at du skal komme, hvis vi indkalder dig til et møde, og du skal sende de oplysninger, vi beder dig om. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til din sag.

Som sundhedsperson har du mulighed for at klage over de mest indgribende afgørelser med sanktion. Du vil altid modtage en klagevejledning, hvis vi træffer afgørelse om en sanktion.

Læs mere hos Ankenævnet for tilsynsafgørelser