Tilsyn med almen praksis

Få overblik over, hvordan et tilsyn foregår i almen praksis. Find målepunkterne, som vi anbefaler, I læser, inden vi kommer på besøg. Se også refleksionspunkter.

Sådan foregår tilsynet

Vi anbefaler, at I læser målepunkterne, men ellers kræver et tilsynsbesøg ingen særlig forberedelse. De tilsynsførende kommer for at observere den faglige standard, som den plejer at være.

Målepunkter er udgangspunktet for, hvad vi fokuserer på ved tilsynene, og for hvert målepunkt har vi defineret en række krav for at præcisere, hvad målepunktet drejer sig om.

Inden tilsynet

  • I modtager et varslingsbrev minimum 6 uger før tilsynet.
  • I varslingsbrevet beskrives bl.a., hvad grunden til tilsynet er, og hvem der skal være tilstede fra behandlingsstedet og hvor lang tid tilsynet vil vare. Man kan også se hvilke målepunkter, som vil blive anvendt, og dermed hvad vi vil undersøge ved tilsynet.
  • Varsling muliggør, at ledelsen er til stede under hele tilsynet, og at relevant personale kan deltage i nødvendigt omfang, ligesom behandlingsstedet med det samme kan gå i gang med at rette op på eventuelle utilfredsstillende forhold og dermed forbedre patientsikkerheden inden tilsynet.
  • Vi kan udføre uvarslede tilsynsbesøg. Det kan bl.a. ske, hvis vi vurderer, at formålet med tilsynet vil være forspildt ved varsling, hvis der er afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, eller hvis der er tale om meget alvorlige forhold, som gør det nødvendigt at udføre et tilsynsbesøg øjeblikkeligt.
  • Vi følger varslingsreglerne i retssikkerhedsloven ved undersøgelse af private lokaliteter, som anvendes til beboelse, og andre rum, der ikke er offentligt tilgængelige, f.eks. undersøgelses- og behandlingsrum,, baglokaler, vagtrum m.v.

Tilsynsbesøget

Tilsynet starter med en indledende samtale, som regel med behandlingsstedets ledelse eller den virksomhedsansvarlige læge/tandlæge. Ved samtalen forklarer den tilsynsførende bl.a., hvad formålet med tilsynet er.

Efter samtalen gennemføres selve tilsynet som en blanding af observation, interview med personale og gennemgang af materiale, fx journaler. Der rundes af med en tilbagemelding til behandlingsstedet. Hvis der er anmærkninger, vil I få at vide, hvad I skal gøre.

Efter tilsynet

De fleste tilsynsbesøg slutter, når vi har udfærdiget jeres tilsynsrapport, som vi offentliggør her på hjemmesiden. I placeres i én af fire kategorier, der vurderes ud fra, om der er ingen, mindre, større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden. Læs mere om hvad kategorierne betyder

I de tilfælde, hvor tilsynet afslører større problemer, fortsætter processen, hvilket kan medføre genbesøg eller sanktioner.

Gældende målepunktsæt

Målepunkterne anvendes ved tilsyn med almen praksis. Alle tilsyn vil indeholde elementer af observation, interview og gennemgang af skriftligt materiale.

Refleksionspunkterne danner baggrund for en dialog, som kan bidrage til læring og til at afdække problemstillinger og forslag til løsninger, som kan bidrage til arbejdet med at forbedre patientsikkerheden. Refleksionspunkterne indgår ikke i vurderingen af behandlingsstedet.

Målepunkter for almen praksis

Refleksionspunkter for almen praksis

Særligt om partnerskabsklinikker

En partnerskabsklinik er en almen praksis, som ejes af en speciallæge i almen medicin (ejerlæge), der har indgået aftale med en privat sundhedsaktør om varetagelse af driftsopgaver. 

Ejerlægen har driftsherreansvaret. Det gælder også, hvis ejerlægen er ansat af den private aktør. Det betyder, at ejerlægen har det overordnede ansvar for organiseringen af sin egen klinik, så personalet er i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt og overholde de pligter, som følger af lovgivningen.

Ved tilsynet med partnerskabsklinikker undersøger vi om ansvarsfordelingen mellem involverede læger er klar og patientsikkerhedsmæssigt forsvarlig – herunder om det fremgår klart, hvornår lægerne skal involveres, og om personalet i grupperne er bekendte med og efterlever ansvarsfordelingen. Altså om de sundhedsfaglige instrukser understøtter en klar og forsvarlig ansvarsfordeling mellem lægegruppen og øvrige personalegrupper

I overensstemmelse med gældende målepunkter for tilsynet undersøger vi desuden, om delegation og anden overdragelse af sundhedsfaglige opgaver til ikke-læger i praksis foregår forsvarligt.

Vi undersøger, om instrukserne, der gælder i klinikken, svarer til den faktiske opgavevaretagelse på stedet. Dvs. om instrukserne, der er udarbejdet af den private sundhedsfaglige aktør, er tilpasset den konkrete klinik, herunder at der ikke er modstridende instrukser om samme emne.  

Vi har også et særligt fokus på, om instrukser for sundhedsfaglige opgaver, som varetages af ansatte, der ikke via deres grunduddannelse er uddannet i opgaverne, i tilstrækkelig grad understøtter en forsvarlig opgavevaretagelse. Og om oplæring, supervision, tilsyn, lægernes tilgængelighed for sparring mv. er tilstrækkelig.  

Ejerlægen i den enkelte klinik har det overordnede ansvar for at instrukserne i tilstrækkelig grad understøtter og er tilpasset klinikpersonalets arbejde i klinikken, herunder indeholder en klar beskrivelse af ansvarsfordelingen imellem læger og personale.

Det skal derfor være klart for personalet, hvem der er overordnet lægefagligt ansvarlig og hvem der lokalt ansvarlig for instrukser på stedet, så personalet kan afklare spørgsmål til instrukserne med vedkommende. Det gælder også, hvis det er den ansvarlige læge hos den private aktør. Det vil typisk kunne gøres ved at angive det direkte i instruksen.

Den eller de læger, der i praksis har ansvaret for instruktion og tilsyn med klinikpersonalets arbejde, skal være til stede i klinikken i tilstrækkeligt omfang til at varetage tilsynsfunktionen.

En privat sundhedsaktør kan inden for lovgivningens rammer udarbejde instrukser for det sundhedsfaglige arbejde, der udføres af personalet i klinikken. Ansvaret for at der er de fornødne instrukser mv. er dog stadig overordnet hos driftsherren, dvs. ejerlægen.

Ejerlægen har altid det overordnede ansvar herfor, da det udgør en del af organiseringen af behandlingsstedet, jf. sundhedslovens § 3 a, mens ejerlægen og en læge ved den private leverandør godt kan dele ansvaret for i praksis at instruere og føre tilsyn med klinikpersonalet.