Den voksne krop indeholder omkring 4-5 liter blod. Blodet kan ved centrifugering separeres i røde blodlegemer, hvide blodlegemer (herunder blodplader) og plasma.
Om blod
De røde blodlegemer (erythrocytter) transporterer ilten fra lungerne rundt i kroppen til muskler, hjerne m.m., samt returnere den producere kuldioxid (C02) til lungerne. De hvide blodlegemer udgør en del af vores immunsystem, som bekæmper infektion med bakterier, virus og parasitter. Det er blodpladerne (trombocytter), som får blodet til at størkne ved skade på blodkarrene. Plasmaet udgør blodets væskedel, som bl.a. indeholder proteiner, herunder antistoffer, koagulationsfaktorer og stabiliseringsproteiner (f.eks. albumin).
Hvis blod henstår, vil det af sig selv begynde at størkne i en proces kaldet koagulation. Fra dette kan der fremstilles serum, som ikke længere indeholder koagulationsfaktorer. Ved oprensning af plasma fra fuldblod, tilsættes der antikoagulationsmiddel (citronsyre) til blodet, som hindrer koagulationsprocessen, så plasma efterfølgende kan oprenses til lægemiddelfremstilling.
De røde blodlegemer indeholder en lang række overfladeproteiner (antigener), som kan medføre en kraftig immunreaktion hos modtageren, hvilket er årsagen til nødvendigheden af at bestemme AB0 og Rhesus blodtype af både bloddonorer og modtagere af blod for at sikre forligelighed. Hvis donors og modtagers blod ikke er forligeligt, vil immunsystemet i modtager angribe det transfunderede donorblod med livsfarlige konsekvenser til følge for patienten. De røde blodlegemer kan være årsag til sygdomme som thalassæmia og sickle cell, som især er udredt blandt i Asien og Afrika.
Om bloddonor
Det danske donorkops består af omkring 180.000 aktive bloddonorer, som frivilligt og vederlagsfrit donorer blod ved enten fuldblodsdonation eller plasmaferese.
Bloddonorerne bliver særlig instrueret i risikofaktorer for smitteoverførsel, de bliver interviewet før enhver tapning, og blodet bliver testet for overfør smitsom sygdom (HIV, hepatitis B og C).