Sundhedsfaglige opstartstilsyn med nye behandlingssteder

Få overblik over, hvad et opstartstilsyn indebærer og hvordan det foregår. Her på siden finder du også de målepunkter, vi anvender som udgangspunkt for tilsynene. Vi anbefaler, at I læser målepunkterne, inden vi kommer på besøg.

Et opstartstilsyn skal sikre, at nye behandlingssteder er klædt godt på, når det gælder patienternes sikkerhed. Et opstartstilsyn kan finde sted inden for de første 3-6 måneder efter at et behandlingssted har registreret sig.

Sådan foregår tilsynet

Opstartstilsynet tager udgangspunkt i to målepunkter. Vi anbefaler, at I læser målepunkterne, men ellers kræver et tilsynsbesøg ingen særlig forberedelse. Målepunkter er udgangspunktet for, hvad vi fokuserer på ved tilsynene, og for hvert målepunkt har vi defineret en række krav for at præcisere, hvad målepunktet drejer sig om.

  • Det ene målepunkt handler om, hvordan de sundhedsfaglige opgaver på behandlingsstedet er organiseret, så de kan udføres patientsikkert.
  • Det andet målepunkt handler om, hvordan behandlingsstedet sikrer en tilstrækkelig hygiejne.

Tilsynsbesøget er desuden en anledning for behandlingsstederne til at stille spørgsmål og få vejledning om emner, der kan have betydning for patientsikkerheden på det enkelte behandlingssted.

Et tilsynsbesøg ved et sundhedsfagligt opstartstilsyn vil typisk vare 1,5 time.

Målepunkter

Målepunkterne anvendes ved opstartstilsyn. Alle tilsyn vil indeholde elementer af observation og interview.

Hent målepunkterne som PDF

Ved interview skal det fremgå:

  • at organiseringen understøtter behandlingsstedets sundhedsfaglige opgaver
  • at eventuelt personale har de nødvendige kompetencer til at varetage behandlingsstedets sundhedsfaglige opgaver
  • at der er retningslinjer/instrukser for ansvars- og kompetenceforhold for de forskellige personalegrupper, herunder for vikarer og studerende/elever

Vejledning om udfærdigelse af instrukser, VEJ nr. 9001 af 20. november 2000

Bekendtgørelse af sundhedsloven (Kapitel 1, §3a), LBK nr. 1011 af 17. juni 2023

Ved interview skal det fremgå, at der kan redegøres for:

  • hvornår og hvordan der skal gennemføres korrekt håndhygiejne
  • hvornår og hvilke værnemidler der skal anvendes
  • om der er mulighed for at udføre korrekt håndhygiejne
  • om brug af korte ærmer og vask af arbejdsdragt foregår efter gældende retningslinjer
  • om behandlingsstedet er bekendte med, hvor der kan søges vejledning i forbindelse med håndtering af patienter med smitsom sygdom og udbrud af infektioner, der ikke er beskrevet i behandlingsstedets lokale instrukser.

Referencer:

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i Sundhedssektoren, Statens Serum Institut 2017

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, Supplerende forholdsregler ved infektioner og bærertilstand i sundhedssektoren, Statens Serum Institut 2019

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne, Statens Serum Institut 2021 

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for almen praksis, 2. udgave, Statens Serum Institut 2022

Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer, Præhospital infektionshygiejne, Statens Serum Institut 2016

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer- Plejehjem, hjemmepleje, bo- og opholdssteder m.m., 1. udgave, Statens Serum Institut 2020

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for tandklinikker, Statens Serum Institut 2019

Vejledning om arbejdsdragt inden for sundheds- og plejesektoren, Sundhedsstyrelsen 2011

Forebyggelsespakke – hygiejne, Sundhedsstyrelsen 2018