Når du rapporterer UTH, er du med til at forbedre patientsikkerheden.

Formålet med at rapportere UTH er nemlig at forebygge, at en lignende hændelse sker igen. Når I rapporterer UTH på din arbejdsplads, bliver det synligt, hvor der er risiko for patientsikkerheden, og hvor I kan arbejde med at lære af og forbedre det, der ikke gik, som det skulle.

Utilsigtede hændelser kan derfor være et værktøj til fx at se, hvor man skal sætte ind og ændre arbejdsgange og bestemte måder at gøre noget på.

Hvem skal rapportere utilsigtede hændelser?

Alle, der udfører sundhedsfaglige opgaver i deres arbejde, har pligt til at rapportere UTH.

Du har pligt til at rapportere UTH, hvis du:

• er autoriseret sundhedsperson
• er apoteker eller apotekspersonale
• ikke er autoriseret sundhedsperson, men udfører sundhedsfaglige opgaver som fx social- og sundhedshjælper eller pædagogisk personale på et bosted.

Du må også gerne rapportere UTH, selvom du ikke hører ind under en af de grupper, som har pligt til at rapportere.

Pligten til at rapportere gælder i situationer, hvor:

• du selv er involveret i en UTH
• du bliver opmærksom på eller oplever en UTH, som andre er involveret i.

Fra 1. juli 2023 er der nye, nationale regler for, hvilke UTH man har pligt til at rapportere, når man arbejder med sundhedsfaglige opgaver: Uanset, hvor i sundhedsvæsenet man arbejder, er reglerne fra 1. juli de samme.

Se materialer om den ændrede rapporteringspligt længerede nede på siden.

Se den nye bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser med den ændrede rapporteringspligt

Webinar: Ændret rapporteringspligt

Du har pligt til at rapportere utilsigtede hændelser, som:

• har bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren
• kunne have bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren.
• efter en konkret vurdering kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne af de enkelte utilsigtede hændelser ikke er eller kunne have været alvorlige eller dødelige for patienten.

Eksempler på utilsigtede hændelser

Når du rapporterer en UTH, bliver den i første omgang bearbejdet lokalt – altså der, hvor den er sket. Her vil den UTH-ansvarlige gennemgå hændelsen for at finde ud af:

• Hvad der er sket
• Hvordan det kunne ske
• Hvordan en lignende hændelse kan forebygges.

Hvis du har skrevet dine kontaktinformationer, da du rapporterede hændelsen, har den medarbejder, som har ansvar for at analysere hændelsen, mulighed for at kontakte dig, hvis der er brug for uddybende informationer.

Det er ikke sikkert, at du bliver kontaktet, og du får ikke besked om, hvad der er sket af ændringer ud fra netop din beskrivelse.

Når hændelsen er blevet bearbejdet lokalt, bliver den i anonymiseret form sendt til os i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Alle de rapporterede UTH’er kan vise os i styrelsen, om der er mønstre og tendenser på tværs af landet, der kræver særlig opmærksomhed og kan sættes fokus på med fx nationale tiltag og kampagner.

Nej – rapporteringsordningen er fortrolig, og ifølge sundhedsloven må rapportering af en UTH aldrig føre til sanktioner.

Hvis du har brug for fysiske materialer om utilsigtede hændelser, fx til at dele ud til medarbejdere, kan du printe eller bestille materialet "Gik det galt? Rapportér det som utilsigtet hændelse?".

Hent infoarket "Gik det galt? Rapportér det som utilsigtet hændelse

Bestil pjecen "Gik det galt? Rapportér det som utilsigtet hændelse"