Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

Sygeplejersker må på eget initiativ og ansvar:

• Udtage kapillærblodprøver og veneblodprøver.
• Anlægge kort perifert venekateter.
• Anlægge ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.
• Anlægge katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.
• Genanlægge trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud.
• Suturere overfladiske hudsår uden for ansigtet.

Fra 1. juli 2025 vil sygeplejersker også på eget initiativ og ansvar kunne ordinere visse lægemidler og vacciner mod smitsomme sygdomme. Reglerne om dette træder i kraft, når Det Fælles Medicinkort (FMK) teknisk er tilpasset, så overblikket over patientens samlede medicinprofil bevares.

Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed gælder også arbejdet indenfor for det forbeholdte virksomhedsområde.

Ledelsen på det enkelte behandlingssted kan lave instrukser for det arbejde, der er forbeholdt sygeplejersker. Ledelsen kan bl.a. bestemme, hvem der på behandlingsstedet må udføre hvilke opgaver, herunder hvilke opgaver sygeplejersker på behandlingsstedet må udføre. Hvis der er instrukser for de forbeholdte opgaver på en arbejdsplads, skal opgaverne udføres i henhold til disse instrukser.

Det forbeholdte virksomhedsområde omfatter opgaver, som mange sygeplejersker i forvejen er uddannet i, og som i vidt omfang allerede bliver udført af sygeplejersker på delegation fra læger. Det forbeholdte virksomhedsområde giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet og bedre udnyttelse af de kompetencer, der i forvejen er til rådighed i sundhedsvæsenet.

På et behandlingssted har driftsherren ansvaret for, at medarbejderne er tilstrækkeligt oplært i de opgaver, de udfører. Det gælder også i forhold til forbeholdte opgaver. Den enkelte sygeplejerske har pligt til at sige fra over fra opgaver, som vedkommende ikke kan udføre med omhu og samvittighedsfuldhed.

Der er derfor ikke krav om, at sygeplejersker bliver efteruddannet i forbindelse med, at de har fået et forbeholdt virksomhedsområde. 

Med virkning fra 1. juli 2025 får sygeplejersker ret til selvstændigt at anvende og ordinere visse vacciner og lægemidler. Bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge fastlægger, hvilke lægemidler og vacciner en sygeplejerske kan anvende. Reglerne om sygeplejerskers ordination af visse lægemidler og vacciner får først virkning fra 1. juli 2025 af hensyn til den tekniske tilpasning af Det Fælles Medicinkort (FMK).

Håndkøbsmedicin kan som udgangspunkt anvendes af alle, også sygeplejersker. Et behandlingssteds ledelse kan dog have besluttet, at personalet ikke må give patienter håndkøbsmedicin, uden at det er ordineret af en læge.

Fra 1. juli 2025 må sygeplejersker anvende alle vacciner mod smitsomme sygdomme, som har en gældende markedsføringstilladelse i Danmark

Nej. Genanlæggelse af PEG-sonde er ikke omfattet af sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde.

Nej. Anlæggelse af en subkutan kanyle er ikke omfattet af sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde.

Nej, reglerne om sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde ændrer ikke ved opgavefordelingsprincippet mellem myndigheder, som bl.a. er fastlagt i sundhedsloven, hvoraf det fx følger, at regionerne har ansvaret for de offentlige vaccinationsprogrammer.

De regler, som fastlægger, hvilke opgaver sygeplejersker fremover må udføre uden forudgående delegation fra en læge, gælder som udgangspunkt for alle autoriserede sygeplejersker. Det er dog en forudsætning, at sygeplejersken udfører opgaven med omhu og samvittighedsfuldhed og har de nødvendige faglige kvalifikationer til at udføre opgaven.

Det kan være forskelligt, hvilke former for pleje og behandling sygeplejersker udfører som led i deres arbejde. Ud over sygeplejerskens kompetencer afhænger det også af sygeplejerskens ansættelsesforhold. Det kan fx have betydning, hvordan ledelsen har fordelt opgaverne på arbejdsstedet. Den enkelte sygeplejerske vil derfor kunne opleve, at vedkommende kun gør brug af en del af sine faglige kompetencer i det daglige arbejde. Det vil altså være meget forskelligt, hvilke opgaver der er relevante for den enkelte i det daglige arbejde. Det er behandlingsstedets ledelse, der beslutter, hvilke medarbejdere der må udføre hvilke opgaver på arbejdspladsen.

Ledelsen kan fx beslutte, at en opgave, som er omfattet af sygeplejerskernes forbeholdte virksomhedsområde, kun må udføres af sygeplejersker på behandlingsstedet, hvis det sker på delegation fra en læge.

Ja - en sygeplejerske skal sige nej til at udføre opgaver, som vedkommende ikke fagligt er kvalificeret til, og som vedkommende ikke ser sig i stand til at kunne udføre fagligt forsvarligt. Det kan fx være, hvis sygeplejersken ikke har modtaget tilstrækkelig oplæring i udførelsen af opgaven.

En sygeplejerske må kun udøve sine arbejdsopgaver, hvis det sker i overensstemmelse med reglerne om omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens § 17. Det vil altid være en konkret vurdering, hvorvidt en sygeplejerske kan gennemføre en behandling med udgangspunkt i autorisationslovens krav om omhu og samvittighedsfuld. 

Formålet med sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde er, at sygeplejersker blandt andet skal kunne diagnosticere og iværksætte visse medicinske behandlinger. Helt nøjagtigt hvilke lægemidler, sygeplejersker har ret til at ordinere, fremgår af Bekendtgørelse om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patientens egen eller behandlende læge om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde og orientering af patients egen eller behandlende læge. Sygeplejerskers ordination af visse lægemidler og vacciner bliver dog først mulig fra og med 1. juli 2025.

En sundhedsfaglig behandling kan indeholde mange delelementer. Der kan være flere forskellige arbejdsopgaver, arbejdsgange, processer og former for faglig virksomhed, der er ansvarsbelagt. Det er derfor ikke muligt at svare entydigt på, hvem der har ansvaret. Det vil altid bero på en konkret vurdering.

Det er fx ledelsen, der har ansvaret for, at der er taget stilling til, at der er de nødvendige og korrekte instrukser.

Den sygeplejerske, der selvstændigt og på eget ansvar iværksætter en behandling, har selv ansvaret for denne behandling.

Den sundhedsperson, fx en sygeplejerske, der delegerer en opgave, har ansvaret for at overlevere opgaven med en tydelig instruktion.

Medhjælpen, der får delegeret en opgave, har ansvaret for at sige fra, hvis vedkommende ikke kan løfte opgaven med omhu og samvittighedsfuldhed.

De læger, der har en patient i behandling har ansvaret for hver deres del af behandlingen.

Hvis noget går galt i behandlingen af en patient, vil der skulle ses på de forskellige aktørers del i patientens behandling for at kunne afgøre, hvem der har ansvaret.

Ja. En læge kan godt træffe en anden beslutning om en patients behandling end en sygeplejerske, der behandler patienten. På samme måde kan en sygeplejerske ændre en læges eller en anden sygeplejerskes ordination inden for sygeplejerskens forbeholdte virksomhedsområde. 

Ja. Der er stadig mange former for behandling, som sygeplejersker kun må udføre på delegation fra en læge. Det gælder fx anvendelse af de fleste lægemidler.

Hvis et behandlingssted ikke ønsker, at sygeplejersker på eget initiativ og eget ansvar udfører nogle af de opgaver, som også er forbeholdt sygeplejersker, fx blodprøvetagning, så har behandlingsstedet ret til at organisere arbejdet, så der ikke må tages blodprøver, medmindre en læge udtrykkeligt har anmodet om det og delegeret opgaven til en sygeplejerske.

Ja, sygeplejersker kan delegere opgaver, som er forbeholdt sygeplejersker. På et sygehus vil en sygeplejerske fx kunne delegere selve udtagelsen af en blodprøve, som vedkommende har besluttet skal tages, til fx en bioanalytiker. Sygeplejersker vil også kunne delegere anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonde gennem næsen til andre personer med de nødvendige kvalifikationer.

Når en sygeplejerske delegerer en opgave til en anden (medhjælp), er det stadig sygeplejersken, som har ansvaret for, at medhjælpen er kompetent til at kunne udføre opgaven. En sygeplejerske må ikke delegere behandlingsrettigheder til andre, som sygeplejersken vurderer ikke er i stand til at udføre behandlingerne patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det følger af kravet om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Med en delegation bliver behandlingsrettigheder overdraget fra en person til en anden. Det kan fx være en behandling af en konkret patient, der overdrages fra en sygeplejerske til en social- og sundhedsassistent.

Det kan også være ved en rammedelegation, hvor plejepersonalet på et plejehjem inden for en ordineret ramme har lov til at give en patient varierende doser af medicin, som skal tilpasses aktuelle målinger af patienten. 

Ledelsen har retten til at lede og fordele arbejdet på behandlingsstedet. Ledelsen kan bl.a. beslutte, hvem der skal udføre hvilke opgaver. Det er ledelsen, der har ansvaret for, at personalet er i stand til at udføre behandlingsopgaverne patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Efter endt behandling eller behandlingsforløb skal den behandlende sygeplejerske orientere patientens egen læge, behandlende læge eller begge.

Hvis lægen ikke skal følge op på behandlingen, men der blot er tale om en orientering af lægen, skal patienten give samtykke til, at sygeplejersken orienterer lægen om behandlingen.

Sygeplejersken skal også orientere lægen, hvis hvis en igangværende behandling, der er omfattet af det forbeholdte virksomhedsområde, og som sygeplejersken selv har iværksat, udvikler sig uhensigtsmæssigt eller uforudset. 

Hvis sygeplejersken vurderer, at lægen skal følge op på en behandling, eller hvis en behandling udvikler sig uhensigtsmæssigt eller uforudset, kræver det ikke samtykke fra patienten at videregive oplysninger til lægen.