Eksempel

Et behandlingssted tilbyder medicinsk behandling af overvægt. Behandlingsstedet har læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og diætister ansat.

Al diagnostik, behandling og opfølgning foregår udelukkende digitalt via videokonsultationer, telefonsamtaler og skriftlig kommunikation mellem behandlere og patienter. Der er ikke mulighed for fysiske konsultationer.

Behandlingsstedets ledelse har bl.a. ansvar for, at:

• Medarbejderne har de rette kompetencer, og at der er klare aftaler og instrukser for, hvordan de udfører deres arbejde i overensstemmelse med de sundhedsfaglige retningslinjer
• Der er klare instrukser for, hvordan patienten indgår i og giver samtykke til behandlingen. Dvs. at patienten kender behandlingsplanen og er informeret om de risici, der kan være forbundet med behandlingen. Og at patienten ved, hvor vedkommende skal henvende sig, hvis der opstår problemer med behandlingen, herunder ved akutte tilstande eller tekniske problemer med fx videoplatformen til konsultationen.
• Behandlingsstedet i øvrigt efterlever de samme regler og pligter, som gælder for fysiske behandlingssteder.

Eksempel

Et sygehus tilbyder digital behandling af patienter i eget hjem.

Diagnostik, behandling og opfølgning foregår digitalt via videokonsultationer, telefonsamtaler og skriftlig kommunikation mellem sygehusafdelingen og patienten. Samtidig indgår fysiske konsultationer i ambulatoriet eller indlæggelse på sygehuset som en del af behandlingsforløbet.

Sygehusafdelingens ledelse har bl.a. ansvar for, at:

• Der er klare instrukser for, hvilke patienter der kan modtage dele af behandlingen digitalt, og under hvilke forudsætninger patienterne kan behandles i eget hjem.
• Personalet har de rette kompetencer og er oplært til at varetage behandlingen uden fysisk kontakt med patienten.
• Der er klare instrukser for håndtering af forværring og akutte tilstande. Der skal bl.a. være klare aftaler om, hvordan og hvornår patienten kan kontakte personalet, og hvordan personalet skal reagere.
• Der er klare instrukser for, hvordan sygehuspersonalet kommunikerer med patienten, og hvordan patienten giver informeret samtykke til behandlingen. Dvs. at patienten kender behandlingsplanen og er informeret om de risici, der kan være forbundet med behandlingen. Og patienten ved, hvad vedkommende skal gøre ved forværring af tilstanden eller ved akutte tilstande.

Eksempel

Et sygehus tilbyder hospitalsbehandling af patienter i eget hjem i tæt samarbejde med den kommunale hjemmesygepleje.

Patienten er formelt indlagt på en sygehusafdeling, men opholder sig fysisk i eget hjem.

Sygehuset har behandlingsansvaret for diagnostik, ordination af behandling og opfølgning på den iværksatte behandling, som sker digitalt via videokonsultationer, telefonsamtaler og skriftlige korrespondancer mellem sygehusafdelingen, patienten og hjemmesygeplejen. 

Hjemmesygeplejen har ansvaret for at håndtere patientens medicin, give intravenøs væskebehandling, tage blodprøver, monitorere vitale værdier på patienten og assistere den behandlingsansvarlige læge fysisk hos patienten ved gennemførelse af bevægelser, som patienten skal udføre.
Den behandlingsansvarlige læge og hjemmesygeplejersken vurderer løbende sammen med patienten, om der er behov for fysisk indlæggelse på sygehuset.

Ved tværsektoriel digital sundhedsfaglig behandling gælder som udgangspunkt de samme regler for samarbejdet mellem sygehus og hjemmesygepleje som ved al anden behandling, hvor hjemmesygeplejen udfører behandling ordineret af en behandlingsansvarlig læge. 

Sygehuset og hjemmesygeplejen har bl.a. ansvar for, at:

• Der er klare aftaler og instrukser om, hvilke opgaver sygehuset og hjemmesygeplejen hver især har ansvar for i patientforløbet samt, hvilke patienter der kan behandles og plejes på denne måde.
• At der er klare instrukser for, hvordan der kommunikeres mellem sygehuset, hjemmesygeplejen og patienten, samt hvem der har ansvar for at journalføre hvilke oplysninger.
• Sygehuset og den behandlingsansvarlige læge har udarbejdet de nødvendige instrukser for delegation af forbeholdt lægefaglig virksomhed, fx ved intravenøs væskebehandling og blodprøvetagning. Når hjemmesygeplejersken assisterer den behandlingsansvarlige læge fx med gennemførelse af bevægelser som led i lægens undersøgelse, har lægen behandlingsansvaret, også når han eller hun får assistance af anden person, der fysisk er sammen med patienten.
• At der er klare instrukser for, hvordan man håndterer forværring af patientens sygdomstilstand, herunder akutte tilstande. Det skal stå klart, hvordan patienten monitoreres og følges, hvordan patienten er instrueret, og hvad patienten kan og bør reagere på ved forværring, samt hvordan han eller hun skal reagere, og hvem der kan kontaktes.

Eksempel

En sygehusafdeling benytter et andet behandlingssted i udlandet til at diagnosticere scanningsbilleder.

Billeddiagnostikken foregår digitalt ud fra patientens scanningsbilleder og sker via skriftlig kommunikation, eventuelt suppleret med telefonsamtaler mellem de to behandlingssteder.

Ledelsen på det behandlingssted, der benytter det andet behandlingssted, har bl.a. ansvar for, at:

• Der er klare aftaler mellem de to behandlingssteder, de sikrer, at de rette radiologiske kompetencer er til stede på det behandlingssted, der foretager billeddiagnostikken ud fra scanningsbillederne.
• Ansvaret for anvendelsen af de radiologiske vurderinger påhviler ledelsen på det rekvirerende behandlingssted.
• Den behandlingsansvarlige læge har det endelige ansvar for at stille den samlede diagnose og lægge behandlingsplanen i samråd med patienten.
• Kommunikationen mellem de to behandlingssteder kan foregå rettidigt og sikkert, så fortroligheden om patientoplysninger overholdes, og der kan reageres akut om nødvendigt.

Telemedicin er en form for digital sundhedsfaglig behandling, men begreberne dækker ikke helt det samme.

Telemedicin er defineret som en sundhedsydelse, der udføres ved hjælp af informationsteknologi, så patienten og den sundhedsprofessionelle ikke behøver at mødes fysisk.

Styrelsen for Patientsikkerheds begreb digital sundhedsfaglig behandling er bredere. Det omfatter både:

• behandling, hvor patient og sundhedsperson har kontakt ved hjælp af digital teknologi, og
• situationer, hvor sundhedspersoner anvender digital teknologi som led i behandlingen af en konkret patient.

Det kan fx være, når en læge digitalt inddrager en anden sundhedsperson i vurderingen af en patient.

Digital sundhedsfaglig behandling omfatter derfor både den behandling, der ofte betegnes som telemedicin, og digitalt samarbejde mellem sundhedspersoner om en konkret patient.

Som udgangspunkt gælder de samme regler og pligter ved digital sundhedsfaglig behandling som ved behandling med fysisk kontakt mellem patient og behandler.

Det betyder blandt andet, at:

• Driftsherren skal organisere behandlingsstedet på en sådan måde, at sundhedspersoner er i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt og overholde de pligter, som følger af lovgivningen
• Ved indførelse af nye behandlinger og teknologier skal driftsherren løbende følge tæt op på, om der er behov for at tilpasse behandlingen, teknologien eller rammerne omkring brugen fx på grund af nye eller uventede risici ved de nye arbejdsgange.
• Instrukser: der skal være instrukser, der understøtter, at behandling ved brug af digitale teknologien er forsvarlig.
• Autoriserede sundhedspersoner skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det gælder i alle situationer, hvor sundhedspersonen deltager i og har ansvar for patientbehandling.
• Patienten skal give informeret samtykke til behandlingen. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.
• Der skal sikres identifikation af patienten og sikring mod forveksling eller forbytning af dokumenter og diagnostisk materiale, der vedrører en patient.
• Autoriserede sundhedspersoner – og personer, der handler på disses ansvar – har pligt til at føre journal, når de som led i deres sundhedsfaglige virksomhed foretager behandling af en patient.
• Stedet, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling, skal som udgangspunkt være registreret i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister.

Journalføring

De samme regler om journalføring gælder ved digital sundhedsfaglig behandling som ved fysisk kontakt mellem patient og behandler.

Autoriserede sundhedspersoner skal føre journal, når de undersøger eller behandler en patient som led i deres sundhedsfaglige virksomhed. Pligten gælder også for personer, der udfører sundhedsfaglige opgaver under ansvar af en autoriseret sundhedsperson.

Der skal journalføres de oplysninger, der er nødvendigt for, at patienten får en god og sikker behandling.

Ledelsen har ansvar for at sikre, at der er relevante og klare instrukser for journalføringen. Det gælder også ved brug af digital teknologi, herunder vurderingen af, hvornår billed- og videomateriale skal indgå i patientjournalen.

Læs mere om journalføring

Der er tale om digital sundhedsfaglig behandling, når en sundhedsperson anvender digital teknologi til at inddrage en anden sundhedsperson i behandlingen af en konkret patient.

Det kan fx være via video, lyd eller digital udveksling af billeder, måleresultater eller andre patientoplysninger.

Som udgangspunkt gælder de almindelige regler for sundhedsfaglig behandling.

Det betyder bl.a., at den enkelte sundhedsperson er ansvarlig for:

• den diagnostik, de vurderinger og den behandling, som vedkommende foretager 

Sundhedspersonerne skal samtidig overholde de almindelige pligter ved sundhedsfaglig behandling, herunder pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, indhente relevant samtykke og føre journal.

Hvis en sundhedsperson i Danmark inddrager en sundhedsperson uden for Danmark i vurderingen af en patient, fx ved billeddiagnostik, og lægger vurderingen til grund for patientens behandling, er sundhedspersonen i Danmark ansvarlig for den samlede behandling af patienten.

Læs mere i Vejledning om ansvarsforhold mv. ved brug af telemedicin mellem sundhedspersoner

Der er tale om digital sundhedsfaglig behandling, når en sundhedsperson behandler en patient uden at være fysisk til stede sammen med patienten, fx via video, telefon eller anden digital teknologi.

Som udgangspunkt gælder de samme pligter og ansvarsforhold som ved anden sundhedsfaglig behandling. Sundhedspersonerne skal overholde de almindelige pligter ved sundhedsfaglig behandling, herunder pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, indhente relevant samtykke og føre journal.

Ved brug af digital teknologi – og særligt ved nye teknologier/behandlingsmetoder skal udarbejdes de nødvendige lokale instrukser og procedurer, der understøtter, at der gives korrekt behandling, og at patienterne systematisk bliver forsvarligt instrueret i anvendelsen og samtidig informeret om mulighederne og eventuelt begrænsningerne herved.

Særligt ved anvendelse af ny teknologi skal driftsherren løbende følge tæt op på, om der af hensyn til patientsikkerheden er brug for at tilpasse teknologien, målgruppen for behandlingen, kompetenceforhold og rammerne omkring brugen heraf samt kontrollere, at der tages højde for eventuelle risici ved de nye arbejdsgange.

Digital sundhedsfaglig behandling kan foregå på tværs af landegrænser. I sådanne situationer afhænger ansvar, regler og tilsyn bl.a. af:

• hvor sundhedspersonen befinder sig
• hvor patienten befinder sig
• hvor behandlingsstedet er etableret
• om sundhedspersonen har dansk autorisation.

Når behandlingen har tilknytning til Danmark

Der vil fx være tale om digital sundhedsfaglig behandling med tilknytning til Danmark, når:

• sundhedspersonen fysisk befinder sig i Danmark og behandler en patient, der fysisk opholder sig i Danmark eller i udlandet, eller
• sundhedspersonen digitalt inddrager en anden sundhedsperson, der fysisk opholder sig i Danmark eller i udlandet, i behandlingen af en konkret patient.

Digital sundhedsfaglig behandling er omfattet af de danske regler, hvis den behandlende sundhedsperson har dansk autorisation og arbejder for et behandlingssted, der er registreret i Danmark. opholder sig fysisk i Danmark.

Behandling på tværs af EU

Hvis en sundhedsperson og en patient befinder sig i hvert sit EU-land, er det vigtigt, at patienten ved, hvilke regler samt sikkerheds- og kvalitetsstandarder der gælder.

Det er altid behandlingsmedlemsstatens lovgivning, der er gældende. Behandlingsmedlemsstaten er det land, hvor ydelsen leveres til patienten. Når vi snakker digital sundhedsfaglig behandling, anses leveringen for at ske i det land, hvor sundhedstjenesteyderen er etableret.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at sundhedspersoner, der virker i Danmark, fortsat er underlagt de danske regler om sundhedspersoners pligter ved behandling af patienter. Dette gælder uanset, at behandlingen foregår gennem en telemedicinsk ydelse, som tilbydes af en virksomhed, der er etableret i udlandet.

Behandling uden for EU

Hvis der tilbydes digital sundhedsfaglig behandling uden for EU, afhænger ansvar og pligter bl.a. af om behandleren har dansk Autorisation og om behandlingsstedet er registreret i Danmark.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan vejlede generelt om reglerne for digital sundhedsfaglig behandling i udlandet.

Vær opmærksom på risici, patientsikkerhed og ansvar

Digital sundhedsfaglig behandling muliggør sundhedsfaglig behandling på tværs af landegrænser. Det er dog ikke risikofrit for patienterne eller behandlerne, og derfor skal det overvejes, hvordan patientsikkerheden sikres, og hvad ansvarsforholdene for behandlingen er.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med behandlingssteder, der er registreret i Danmark, og individer, som fysisk opholder sig i Danmark, som tilbyder og udfører konkret og individuel telemedicinsk behandling over for patienter eller andre sundhedspersoner, som befinder sig i eller uden for Danmark.

Læs mere om tilsyn med digitale sundhedsfaglige behandlingssteder

På nogle områder gælder der særlige regler for brug af digital sundhedsfaglig behandling.

Kosmetisk behandling

Der gælder særlige regler for kosmetisk behandling.

Telemedicin kan derfor ikke anvendes til at foretage sundhedsfaglig behandling på kosmetisk indikation.

Se reglerne om kosmetisk behandling

Afhængighedsskabende lægemidler

Ordination af afhængighedsskabende lægemidler kræver, at lægen har set patienten ved personligt fremmøde eller ved hjemmebesøg.

Ved receptfornyelse skal indikationen som udgangspunkt revurderes ved personligt fremmøde eller hjemmebesøg - og ikke ved telefon eller internet/e-mail-konsultation.

I enkelte tilfælde hvor en patient er i et stabilt og lægeligt velbegrundet længerevarende behandlingsforløb med en detaljeret behandlingsplan, kan det efter en individuel vurdering undtagelsesvist besluttes, at personligt fremmøde ikke er nødvendigt ved hver receptfornyelse. 

Se vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Psykiatri

Telepsykiatri kan anvendes som supplement til anden psykiatrisk opfølgende behandling.

Telepsykiatri bør derimod ikke anvendes som led i den indledende diagnostiske afklaring af en patient.

Se Sundhedsstyrelsens specialevejledning for psykiatri

Du kan finde mere information i:

Guide til digital sundhedsfaglig behandling

Vejledning om journalføring

Vejledning om ansvarsforhold ved brug af telemedicin mellem sundhedspersoner

Tilsyn med digitale sundhedsfaglige behandlingssteder