Patienten bestemmer selv, hvem der er pårørende.  Det vil ofte være familiemedlemmer, men det kan også fx være en god ven eller en nabo, som patienten har en nær relation til. Familiemedlemmer eller ægtefæller har ikke automatisk ret til flere oplysninger end andre.

Det er som udgangspunkt alene patienten, der afgør:  

• Hvem der må inddrages  
• Hvor mange der må inddrages 
• Hvilke oplysninger sundhedspersoner må give til de enkelte pårørende.

Det er en god ide at tale med patienten om inddragelse af pårørende så tidligt i forløbet som muligt. Det vil sige, når det vurderes at patienten kan forstå betydningen af at give samtykke til, at oplysninger videregives til pårørende.

Et samtykke behøver ikke at gælde for alle informationer om patienten – det kan være begrænset til specifikke informationer. Fx kan en patient give samtykke til, at det kun er oplysninger om udskrivelse, der gives videre til pårørende, men ingen andre oplysninger om behandlingsforløbet.

En patients accept eller afvisning af samtykke gælder ikke nødvendigvis gennem hele behandlingsforløbet. En patient kan i starten af et behandlingsforløb frabede sig, at oplysninger bliver videregivet til pårørende, men ændre mening undervejs i forløbet. Derfor er det vigtigt, at sundhedspersonalet løbende vurderer, om der er behov for at justere samtykket i takt med behandlingen.

Ja, du må gerne give de pårørende informationer om generelle forhold, som ikke handler specifikt om patienten. Du kan fx fortælle om et typisk behandlingsforløb, generelt om sygdommen, hvis den pårørende i forvejen kender patientens diagnose, eller hvordan sundhedssystemet i almindelighed fungerer. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke indirekte giver pårørende information om patientens sygdom eller behandlingsforløb, som de ikke allerede kender til, fx ved at henvise til en bestemt patientorganisation.

Derudover kan du vejlede de pårørende om, hvor de kan finde hjælp og støtte i forhold til rollen som pårørende. Der findes en række tilbud og ressourcer til pårørende, som du kan henvise til, fx pårørendeorganisationer eller regionale PsykInfo for pårørende til patienter med psykiske lidelser. Du kan også lytte til de pårørendes behov og udfordringer i relation til rollen som pårørende.

Du må kun videregive oplysninger til pårørende, hvis du er sikker på, at du har lov til det. Er du i tvivl om patienten har givet samtykke, må du kun give de pårørende generel information om fx en diagnose, hvis du ved, at de pårørende allerede kender til diagnosen. Det skyldes, at du ellers indirekte vil fortælle dem, hvilken diagnose, patienten har. 

Er du i tvivl, kan du forsøge at afklare, hvad de pårørende ved i forvejen, før du giver dem generel information.

Hvis du konkret vurderer, at en patient midlertidigt er ude af stand til at forholde sig til, om de pårørende må inddrages, fx på grund af en psykoselidelse, må du som udgangspunkt ikke informere og inddrage de pårørende. I så fald bør du løbende vurdere, om patienten får det bedre og bliver i stand til at forholde sig til inddragelse af pårørende.

Der kan dog være situationer, hvor det helt åbenlyst er i patientens eller andres interesse, at de pårørende bliver inddraget, selv om patienten ikke er i stand til at tage stilling. 
Det kan fx være:

• Hvis du som sundhedsperson har brug for information fra pårørende om en patients tidligere sygdomme, allergier eller normale tilstand.  
• Hvis en patient er bevidstløs efter et trafikuheld, og der ikke er noget, der tyder på, at patienten ville frabede sig, at de pårørende bliver informeret. 

Der skal være meget tungtvejende grunde til at bryde tavshedspligten. Hvis der fx ikke er fare for hverken patienten eller andre, skal du respektere patientens ønske.

Det er en god ide at forklare de pårørende baggrunden for, at du ikke kan give dem den information, de efterspørger. Du kan evt. spørge, om der er oplysninger om patienten, de pårørende gerne vil give dig, og som du må skrive i journalen. Vær også opmærksom på, om de pårørende har brug for støtte. Du kan evt. henvise dem til relevante ressourcer og tilbud til pårørende.

Overvej også, om der ligger noget til grund for afvisningen, som det vil være hensigtsmæssigt at tale med patienten om på et senere tidspunkt.

Som sundhedsperson har du pligt til at underrette, hvis du bliver bekendt med eller har mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte eller er udsat for omsorgssvigt eller overgreb.

Du har ansvar for at fortælle barnet/den unge, at tavshedspligten må brydes, hvis du får kendskab til, at personen bliver udsat for noget bekymrende, eller hvis de fortæller, at de har planer om at udsætte sig selv eller andre for noget skadeligt.

Når et mindreårigt barn er pårørende til forældre eller søskende med alvorlig sygdom, bør man tage hensyn til barnets alder og modenhed i inddragelsen og informationen.

Det er ikke altid hensigtsmæssigt at undlade at informere børn som pårørende. Barnet ved typisk godt, at noget er galt, og kan let komme til at danne sig sine egne forestillinger, der kan være anderledes og måske mere alvorlige end virkeligheden.

Nej. At en person er registreret som pårørende på stamkortet i sundhed.dk er ikke ensbetydende med, at der er samtykke til at videregive oplysninger.

Som sundhedsperson skal du altid sikre dig, at der er indhentet samtykke til at inddrage pårørende og dele oplysninger i den konkrete situation.

Nej. En fuldmagt giver ikke sundhedspersoner lov til at dele oplysninger med pårørende. En patient kan give en pårørende fuldmagt til at se prøvesvar, medicin, aftaler m.m. på sundhed.dk eller i patientjournalen.

Du kan læse om reglerne om fuldmagt til aktindsigt i patientjournaler i Vejledning om aktindsigt i patientjournaler og om videregivelse af helbredsoplysninger til afdødes nærmeste pårørende

Der gælder de samme regler, når man bruger digital teknologi i behandlingen, som når man ser patienten fysisk.

Ved videokonsultationer skal du være opmærksom på, om pårørende i hjemmet kan overhøre fortrolige oplysninger, som patienten ikke har givet samtykke til, at du videregiver.

Også ved digital sundhedsfaglig behandling er det en god ide at tale med patienten så tidligt i forløbet som muligt om at inddrage de pårørende og sikre et skriftligt samtykke til at give oplysninger videre.