Tilsyn med voksenpsykiatri

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med voksenpsykiatri på sengeafdelinger og ambulatorier. Få overblik over, hvordan et tilsyn foregår og find målepunkterne, som vi anbefaler, I læser, inden vi kommer på besøg.

Sådan foregår tilsynet

Vi anbefaler, at I læser målepunkterne, men ellers kræver et tilsynsbesøg ingen særlig forberedelse. De tilsynsførende kommer for at observere den faglige standard, som den plejer at være.

Målepunkter er udgangspunktet for, hvad vi fokuserer på ved tilsynene, og for hvert målepunkt har vi defineret en række krav for at præcisere, hvad målepunktet drejer sig om.

Inden tilsynet

  • I modtager et varslingsbrev minimum 4 uger før tilsynet.
  • I varslingsbrevet beskrives bl.a., hvad grunden til tilsynet er, og hvem der skal være tilstede fra behandlingsstedet og hvor lang tid tilsynet vil vare. Man kan også se hvilke målepunkter, som vil blive anvendt, og dermed hvad vi vil undersøge ved tilsynet.
  • Varsling muliggør, at ledelsen er til stede under hele tilsynet, og at relevant personale kan deltage i nødvendigt omfang, ligesom behandlingsstedet med det samme kan gå i gang med at rette op på eventuelle utilfredsstillende forhold og dermed forbedre patientsikkerheden inden tilsynet.
  • Vi kan udføre uvarslede tilsynsbesøg. Det kan bl.a. ske, hvis vi vurderer, at formålet med tilsynet vil være forspildt ved varsling, hvis der er afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, eller hvis der er tale om meget alvorlige forhold, som gør det nødvendigt at udføre et tilsynsbesøg øjeblikkeligt.
  • Vi følger varslingsreglerne i retssikkerhedsloven ved undersøgelse af private lokaliteter, som anvendes til beboelse, og andre rum, der ikke er offentligt tilgængelige, f.eks. undersøgelses- og behandlingsrum,, baglokaler, vagtrum m.v.

Tilsynsbesøget

Tilsynet starter med en indledende samtale, som regel med behandlingsstedets ledelse eller den virksomhedsansvarlige læge/tandlæge. Ved samtalen forklarer den tilsynsførende bl.a., hvad formålet med tilsynet er.

Efter samtalen gennemføres selve tilsynet som en blanding af observation, interview med personale og gennemgang af materiale, fx journaler. Der rundes af med en tilbagemelding til behandlingsstedet. Hvis der er anmærkninger, vil I få at vide, hvad I skal gøre.

Efter tilsynet

De fleste tilsynsbesøg slutter, når vi har udfærdiget jeres tilsynsrapport, som vi offentliggør her på hjemmesiden. I placeres i én af fire kategorier, der vurderes ud fra, om der er ingen, mindre, større eller kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden. Læs mere om hvad kategorierne betyder.

I de tilfælde, hvor tilsynet afslører større problemer, fortsætter processen, hvilket kan medføre genbesøg eller sanktioner.

Målepunkter for voksenpsykiatri

Alle tilsyn vil indeholde elementer af observation, interview og gennemgang af skriftligt materiale.

Hent som PDF med krav og referencer

Vi undersøger, om behandlingsstedet er organiseret patientsikkert. Det gør vi ved at interviewe ledelse og medarbejdere.

Vi undersøger om:          

  • Ledelsen har sikret, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage de sundhedsfaglige opgaver, herunder opgaver der udføres på konkret delegation og rammedelegation.
  • Ledelsen har sikret, at der er de nødvendige skriftlige instrukser for ansvar og kompetencer for de forskellige medarbejdergrupper, også for vikarer og studerende.
  • Ledelsen har sikret, at der er skriftlige instrukser for de delegerede forbeholdte sundhedsfaglige opgaver med en beskrivelse af, hvilke medarbejdere de henvender sig til.
  • Der er fastlagte arbejdsgange for de øvrige sundhedsfaglige opgaver, som behandlingsstedet udfører, og arbejdsgangene i nødvendigt omfang er beskrevet i skriftlige instrukser.
  • Ledelsen har sikret, at medarbejderne er instrueret i og udfører opgaverne efter de fastlagte arbejdsgange og eventuelle skriftlige instrukser.
  • Ledelsen fører tilsyn med, at arbejdet udføres efter de fastlagte arbejdsgange og eventuelle skriftlige instrukser.

Vi undersøger overordnede forhold ved behandlingsstedets journalføring. Det gør vi ved at interviewe ledelse og medarbejdere og ved at gennemgå et antal journaler.

Vi undersøger i journaler, om:

  • Notater er daterede.
  • Journalen indeholder patientens navn og personnummer, samt hvem der har foretaget undersøgelse, behandling og pleje.
  • Notater er skrevet på dansk, bortset fra eventuel nødvendig medicinsk terminologi.
  • Notaterne er forståelige, systematiske og overskuelige.
  • Teksten er meningsfuld ved anvendelse af eventuelle standardskabeloner (fraser).
  • Det fremgår tydeligt af den elektroniske journal, hvis der foreligger bilag på papir eller i et andet format, fx billeder.

Vi undersøger ved interview, om:

  • Journalføringen sker i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten.
  • Der er fastlagte arbejdsgange for, hvordan man ændrer/tilføjer i journalen.
  • Alle relevante medarbejdere har læse- og skriveadgang til journalen.

Vi undersøger om behandlingsstedet sikrer indikation, plan for behandling og opfølgning samt journalføring heraf. Det gør vi ved at interviewe ledelse og medarbejderne og ved at gennemgå et antal journaler.

Vi undersøger, om:

  • Der bliver taget stilling til indikationer for undersøgelser og behandling.
  • Der bliver lagt planer for behandling.
  • Der bliver fulgt op på de behandlinger, der er beskrevet i behandlingsplaner.
  • De ovennævnte forhold bliver journalført i nødvendigt omgang.

Vi undersøger, om behandlingsstedet overholder bestemmelserne fra Psykiatriloven og Sundhedsloven, når der ikke er tale om tvangsbehandling. Det gør vi ved at interviewe ledelse og læger og ved at gennemgå et antal journaler.

Vi undersøger om:

  • Der ved indlæggelse er indhentet forhåndstilkendegivelse, som er anvendt i tilrettelæggelsen af behandlingen.
  • Der er udarbejdet en behandlingsplan, patienten er inddraget og hørt om planens indhold, og en kopi af behandlingsplanen er udleveret til patienten.
  • Der sammen med patienten, i forbindelse med indlæggelsessamtalen, bliver taget stilling til inddragelse af pårørende eller andre i patientens sociale netværk i behandlingsforløbet.
  • Udskrivningsaftaler eller koordinationsplaner bliver udarbejdet i relevant omfang.
  • De ovennævnte forhold bliver journalført i nødvendigt omfang

Vi undersøger, om behandlingsstedet foretager de nødvendige sygeplejefaglige vurderinger og lægger tilstrækkelige planer for pleje og behandling. Vi undersøger også, om vurderinger og planer for pleje og behandling bliver journalført i nødvendigt omfang. Det gør vi ved at interviewe medarbejdere og ved at gennemgå et antal journaler.

Vi undersøger, om:

  • Der bliver foretaget en vurdering af patienten, som tager udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemområder.
  • Der bliver lagt en plan for pleje og behandling ud fra patientens aktuelle problemer og risici.
  • Plan for pleje og behandling bliver evalueret ved ændringer.
  • Ovenstående bliver journalført i nødvendigt omfang.

Vi undersøger, om der er udført en systematisk sundhedsfaglig vurdering af selvmordsrisiko, og om der er udarbejdet en plan for opfølgning. Det gør vi ved at interviewe ledelse og medarbejdere og ved at gennemgå et antal journaler.

Vi undersøger om, der i henhold til afdelingens fastlagte arbejdsgange er:                 

  • Lavet en selvmordsrisikovurdering.
  • Anvendt selvmordsrisikoniveauer på relevant vis.
  • Udarbejdet en relevant sikkerhedsplan/kriseplan sammen med patienten.
  • Reageret relevant på selvmordsrisikovurderinger.
  • Iværksat relevant opfølgning i tiden efter udskrivelse.
  • Relevant inddragelse af pårørende af hensyn til patientens behandling.

Vi undersøger om ovenstående bliver journalført i nødvendigt omfang.

Vurderingen skal som minimum finde sted ved indlæggelse, udskrivelse og overflytning.

Vi undersøger, om der i relevante situationer bliver foretaget en systematisk sundhedsfaglig vurdering af voldsrisiko og udarbejdet en plan for opfølgning. Det gør vi ved at interviewe ledelse og medarbejdere og ved at gennemgå et antal journaler..

Vi undersøger om, der i henhold til behandlingsstedets fastlagte arbejdsgange er:

  • Foretaget en vurdering af voldsrisiko.
  • Iværksat relevant opfølgning på vurdering af voldsrisiko, også ved overgange.
  • Taget stilling til tidligere voldsadfærd.

Vi undersøger om de ovennævnte forhold bliver journalført i nødvendigt omfang.

Vi undersøger opstart og opfølgning på patienternes medicinering samt journalføringen heraf. Det gør vi ved interview med ledelse og medarbejdere og ved at gennemgå et antal journaler.

Vi undersøger, om:

  • Der ved opstart af nye lægemidler, bliver udført de nødvendige forudgående undersøgelser.
  • Der bliver taget stilling til mulige lægemiddelinteraktioner.
  • Der bliver foretaget opfølgning på ordinationer, der kræver tilbagevendende blodprøvekontrol eller anden kontrol.
  • Der bliver fulgt op på effekt og eventuelle bivirkninger.
  • Der bliver optaget medicinanamnese.
  • Der bliver taget stilling til fortsat medicinering under indlæggelse.
  • Fælles Medicinkort (FMK) bliver suspenderet ved indlæggelse.
  • Der ved udskrivelse bliver taget stilling til samtlige ordinationer, og om Fælles Medicinkort (FMK) bliver ajourført og aktiveret.
  • Ovenstående i nødvendigt omfang fremgår af journalen.

Vi undersøger, om behandlingsstedet indhenter og journalfører informeret samtykke til behandling. Det undersøger vi ved at gennemgå et antal journaler og ved at interviewe ledelse og medarbejdere.

Vi undersøger, om:

  • Patienter bliver informeret om helbredstilstand og behandlingsmuligheder.
  • Der bliver indhentet samtykke forud for opstart af behandling af både habile og inhabile patienter.
  • Information og samtykke bliver journalført i nødvendigt omfang.

Vi undersøger behandlingsstedets epikriser. Det gør vi ved at gennemgå et antal journaler.

Vi undersøger, om:

  • Anbefaling om opfølgning hos egen læge er tydeligt beskrevet.
  • Der er et kort resumé af forløbet, herunder diagnoser, behandling og udførte undersøgelser samt parakliniske resultater.
  • Der er oplysninger om medicin, herunder seponering, indikation for ny medicin og behov for opfølgning, hvis der er ændret i patientens medicin.
  • Det fremgår, hvilken information der er givet til patienten.
  • Epikriser ved udskrivelse eller afslutning af behandlingsforløb er sendt indenfor rimelig tid, og ikke senere end at den anbefalede opfølgning kan iværksættes.

Vi undersøger behandlingsstedets fastlagte arbejdsgange ved overgange i patientforløb. Det gør vi ved at gennemgå et antal journaler og ved at interviewe ledelse og medarbejdere.

Vi undersøger i journaler, om:

  • Der bliver overleveret oplysninger om igangværende pleje og behandling, herunder medicinsk behandling, samt begrundelse for overgang til ambulant behandling og eventuel overflytning til primærsektor.
  • Der ved modtagelse af patienter fra sygehus eller andet behandlingssted bliver fulgt op på observationer, undersøgelser og behandlinger, som er iværksat inden overflytningen.

Vi undersøger ved interview, om:

  • Der ved overflytning af en patient til et andet behandlingssted samt ved overdragelse af opgaver er fastlagte arbejdsgange for overlevering af aktuelle oplysninger om patientens tilstand, pleje og behandling, herunder medicinsk behandling.
  • Der ved modtagelse af patient fra andre behandlingssteder eller sygehuse er fastlagte arbejdsgange for, hvordan behandlingsstedet modtager og anvender oplysninger om patientens tilstand, pleje og behandling, herunder medicinsk behandling.

Refleksionspunkter for voksenpsykiatri

Refleksionspunkterne danner baggrund for en dialog, som vi håber kan bidrage til læring og til at afdække problemstillinger, forhindringer, forslag til løsninger eller andre forhold, der kan bidrage til det overordnede arbejde med at forbedre patientsikkerheden.

Refleksionspunkterne indgår ikke i vurderingen af behandlingsstedet.

  • Hvad er jeres erfaringer/udfordringer med behandling ved dobbeltdiagnoser, herunder substitutionsbehandling?
  • Oplever I udfordringer i samarbejdet med plejehjem/hjemmepleje/bosteder? I så fald hvilke?
  • Oplever I udfordringer i samarbejde med praktiserende læger? I så fald hvilke?
  • Hvordan inddrager I patienternes tilkendegivelser i behandlingen?

Se også