Konkret informeret samtykke for varigt inhabile patienter

Nogle patienter kan ikke forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag mv., og kan dermed ikke selv give et informeret samtykke til behandling. Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, er patienten varigt inhabil.

Varigt inhabile patienter er patienter, der ikke kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag mv, når der er tale om en varig tilstand. Hvis en patient ikke selv kan give samtykke, skal du som sundhedsperson indhente et stedfortrædende samtykke fra patientens nærmeste pårørende, personlige værge eller fremtidsfuldmægtige. Patienten skal stadig informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen.

Det informerede samtykke for varigt inhabile kan være konkret eller generelt

Som sundhedsperson kan du enten indhente et konkret informeret samtykke til en aktuel behandlingssituation eller et generelt informeret samtykke til visse mindre behandlinger, som gælder i op til et år.

På denne side vil vi gennemgå reglerne for det stedfortrædende samtykke til en konkret og aktuel behandlingssituation.

Læs om generelt informeret samtykke til visse mindre behandlinger

Hvornår er man varigt inhabil?

Nogle patienter kan ikke selv give samtykke til behandling og undersøgelse. Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, er patienten varigt inhabil

Gruppen af varigt inhabile patienter omfatter en stor og uensartet gruppe mennesker. Fælles for dem er, at de mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt i relation til valg af behandling m.v. og derfor ikke kan give informeret samtykke. Varigt inhabile er mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, der både kan være medfødt eller opstået senere, som tilfældet er for demente.

Kronisk sindslidende, sindslidende med langvarige sygdomsforløb, mentalt retarderede, udviklingshæmmede, patienter med demens, og hjerneskadede, regnes ofte som varigt inhabile

Det afgørende kriterium for om en patient er varigt inhabil er, at patienten i den konkrete behandlingssituation ikke er i stand til at varetage sine egne interesser og overskue konsekvenserne af et behandlingsbehov på grund af funktionsnedsættelsen.

Varigt inhabil er ikke det samme som umyndiggjort eller under værgemål

At være varigt inhabil er ikke det samme som at være umyndiggjort eller at være under værgemål. Det er som udgangspunkt en lægelig vurdering, om en patient er varigt inhabil. Andre sundhedspersoner kan dog i konkrete situationer vurdere, om en varigt inhabil patient i situationen er i stand til at forholde sig fornuftsmæssigt og give samtykke til en mindre undersøgelse eller behandling.

Patienten skal som udgangspunkt inddrages i beslutningen

En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre det kan skade patienten. Hvis det, den varigt inhabile patienten udtrykker, er aktuelt og relevant, skal du som sundhedsperson tillægge det betydning.

Den varigt inhabile patient kan selv samtykke til mindre behandlinger og undersøgelser

Der kan være mindre behandlinger og undersøgelser, som den varigt inhabile selv er i stand til at forholde sig til og give samtykke til. Det kan være simple, ikke indgribende tiltag, som den varigt inhabile patient i den konkrete situation er i stand til at forstå og overskue konsekvenserne af, fx mindre undersøgelser som vejning, måling af temperatur, puls eller blodtryk eller undersøgelser for mindre sår og sårpleje.

Du skal som behandlingsansvarlig sundhedsperson vurdere, om den varigt inhabile patient i situationen er i stand til at give samtykke til en konkret behandling. I de situationer kan du indhente et konkret informeret samtykke fra patienten selv uden at inddrage stedfortræderen for den varigt inhabile.

Hvis du som sundhedsperson vurderer, at patienten ikke er i stand til at forholde sig fornuftsmæssigt og afgive informeret samtykke til en konkret undersøgelse eller behandling, skal du kontakte patientens stedfortræder, og indhente et stedfortrædende samtykke til undersøgelsen eller behandlingen, uanset hvor stor eller lille en behandling, der er tale om.

Findes der kriterier til at vurdere, om en patient er varigt inhabil?

Der findes ikke generelt, overordnet materiale om, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at en patient betragtes som varigt inhabil. Bemærkningerne til lov om patienters retsstilling (nu sundhedsloven) og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile giver dog lidt vejledning.

Af bemærkningerne til lov om patienters retsstilling § 6 fremgår, at for patienter, der varigt mangler evnen til at forstå information og give samtykke, må der fastsættes regler, hvis formål er at kompensere for den manglende evne til at handle fornuftsmæssigt i relation til valg af behandling m.v. Det drejer sig om visse mindreårige og visse grupper af personer med nedsat psykisk funktionsevne, som f.eks. psykisk udviklingshæmmede og demente. Det fremgår videre af bemærkningerne til § 9, at patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, omfatter en stor og uensartet gruppe mennesker. Det drejer sig om mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, hvad enten denne tilstand har eksisteret fra fødslen eller er opstået senere, som tilfældet er for demente.

Endvidere må kroniske sindslidende - og sindslidende med langvarige sygdomsforløb - ofte henregnes til denne gruppe af patienter. Afgørende er, om de kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. i en behandlingssituation, altså om de kan give et (meningsfyldt) informeret samtykke. Kan en kronisk sindslidende ikke det, må vedkommende betegnes som "en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke", og i givet fald følges reglerne i § 9, dvs. at de nærmeste pårørende giver informeret samtykke.

Følgende fremgår af lovforslaget til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile:

"Loven foreslås at skulle finde anvendelse over for varigt inhabile patienter, der er fyldt 15 år, og som mangler evnen til at give informeret samtykke efter sundhedslovens § 18. Hermed forstås patienter over 15 år med en varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne, uanset om denne er medfødt eller erhvervet, f.eks. mentalt retarderede, udviklingshæmmede, patienter med demens, hjerneskadede m.v. Det afgørende kriterium er, om patienten som følge af funktionsnedsættelsen i den konkrete behandlingssituation ikke er i stand til at varetage egne interesser og overskue konsekvenserne af et behandlingsbehov. Persongruppen svarer til persongruppen, der omfattes af § 18 i sundhedsloven."

Det fremgår yderligere:

"Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, omfatter en stor og uensartet gruppe mennesker. Varig mangel på evne til at give informeret samtykke foreligger, når evnen til at handle fornuftsmæssigt er varigt fraværende, f.eks. på grund af manglende mental udvikling eller på grund af alderssvækkelse, kognitive forstyrrelser eller lignende. Det drejer sig om mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, hvad enten denne tilstand har eksisteret fra fødslen eller er opstået senere, som tilfældet er for mennesker med demens. Endvidere henregnes kroniske sindslidende og sindslidende med langvarige sygdomsforløb ofte til denne gruppe af patienter. Afgørende er, om de kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. i en behandlingssituation, dvs. om de kan give et gyldigt informeret samtykke."

Stedfortrædende samtykke til behandling

For patienter, der varigt mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt og dermed ikke selv kan give et informeret samtykke, skal der i stedet indhentes et stedfortrædende samtykke.

Et stedfortrædende samtykke kan gives af patientens nærmeste pårørende, personlige værge eller fremtidsfuldmægtige, hvis fuldmagten omfatter personlige forhold. Hver persongruppe er nærmere beskrevet nedenfor.

Hvis en varigt inhabil patient er under værgemål, der omfatter personlige forhold, er det værgen, som kan træffe beslutninger om patientens helbredsforhold. Derfor er det værgen, der kan give et informeret samtykke til en behandling af patienten.

Det er Familieretshuset, der kan iværksætte værgemål for personer, der har behov for det. Du kan læse nærmere om betingelserne for at opnå et værgemål, værgens ansvar og pligter mv. på Familieretshusets hjemmeside. Spørgsmål hertil skal rettes til Familieretshuset.

Læs mere om værgemål (familieretshuset.dk)

En patient kan have oprettet en fremtidsfuldmagt, så andre kan handle på patientens vegne, hvis patienten engang i fremtiden bliver varigt inhabil og dermed ikke kan varetage sine egne interesser. En fremtidsfuldmagt kan omfatte personlige og økonomiske forhold. For at en fremtidsfuldmægtig kan give et informeret samtykke til en behandling på vegne af den varigt inhabile patient, skal fremtidsfuldmagten omfatte personlige forhold og være trådt i kraft.

Patienten kan have besluttet at give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer. Patienten kan altså udpege flere fremtidsfuldmægtige. Her skal patienten tage stilling til, om de skal være sideordnede eller underordnede i forhold til hinanden. Hvis ikke andet fremgår af patientens fremtidsfuldmagt, betragtes flere fremtidsfuldmægtige som sideordnede.

For nærmere vejledning om reglerne om fremtidsfuldmægtige kan vi henvise til Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter 

Justitsministeriets Vejledning om Fremtidsfuldmagter (pdf)

Hvis en patient ikke har en personlig værge eller fremtidsfuldmægtig, vil det være patientens nærmeste pårørende, som kan give et informeret samtykke til en behandling af patienten.

Nærmeste pårørende kan være:

  • samlevende ægtefælle eller samlever
  • partner i et registreret parforhold
  • slægtninge i lige linje
  • søskende
  • adoptivbørn og plejebørn

Familieforholdet behøver dog ikke altid være det afgørende. En person, som patienten er nært knyttet til, vil også kunne være nærmeste pårørende. Det kan fx være en ven, en bistandsværge eller en støtte- og kontaktperson.

Den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal vurdere, hvem der er patientens nærmeste pårørende.

Hvis en varigt inhabil patient hverken har en nærmeste pårørende, personlig værge eller fremtidsfuldmægtig, kan du som sundhedsperson bede en anden sundhedsperson give sin tilslutning til behandlingen. Den anden sundhedsperson:

  • skal have faglig indsigt på området
  • skal være uvildig og må dermed ikke
    - deltage eller tidligere have deltaget i behandlingen af patienten
    - være din over- eller underordnede.
  • kan fx være en overlæge fra en anden afdeling.

Hvis der er tale om en mindre indgribende behandling med hensyn til omfang og varighed, kan du som sundhedsperson gennemføre behandlingen uden at inddrage en anden sundhedsperson. Dog kun hvis det er helt bagatelagtige indgreb, som temperaturtagning, skiftning af bind på sår mv.

Øjeblikkeligt behov for behandling af inhabile patienter
Hvis en inhabil patient har øjeblikkeligt behov for behandling for at overleve, kan du som sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra en stedfortræder.

Der er øjeblikkeligt behandlingsbehov, hvis behandlingen:

  • er øjeblikkeligt livsnødvendig
  • skal ske nu, for på længere sigt at forbedre patientens chance for at overleve
  • skal ske nu, for et væsentligt bedre resultat af behandlingen.

Det vil sige, at hvis der opstår et øjeblikkeligt behandlingsbehov og der ikke er tid til at kontakte de nærmeste pårørende, så vil du som sundhedsperson kunne påbegynde en sådan behandling. Det står i sundhedslovens §19. Vær opmærksom på, at hvis du har tid til at indhente et samtykke, er der ikke tale om øjeblikkeligt behandlingsbehov.

Du som sundhedsperson skal i hvert konkrete tilfælde vurdere, om behovet for behandling er øjeblikkeligt.

Vurderer du som sundhedsperson, at de nærmeste pårørende, den personlige værge eller fremtidsfuldmægtigen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan du gennemføre behandlingen, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed giver sin tilslutning til det.

Du kan i den forbindelse sende en mail til en af vores Tilsyn og Rådgivningsenheder

Se kontaktoplysninger til enhederne

Hvis patienten modsætter sig behandlingen

En varigt inhabil patient kan sige fra, med ord eller handling, hvis han eller hun ikke vil undersøges eller behandles. Hvis en patient modsætter sig behandling, må behandling ikke igangsættes eller fortsættes heller ikke selvom der er indhentet et konkret stedfortrædende samtykke til den pågældende behandling. Videre behandling kan eventuelt ske i henhold til reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Læs mere om reglerne for tvang ved somatisk behandling

Øjeblikkeligt behandlingsbehov

Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra en stedfortræder.

Det vil sige, at hvis der opstår et øjeblikkeligt behandlingsbehov for en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, og der ikke er tid til at kontakte de nærmeste pårørende, så vil sundhedspersonen kunne påbegynde behandlingen, jf. sundhedsloven § 19. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis der er tid til at indhente et samtykke fra en legal repræsentant, er der ikke tale om øjeblikkeligt behandlingsbehov i bestemmelsens forstand.

Ved øjeblikkeligt behandlingsbehov menes øjeblikkelig livsnødvendig behandling, eller hvor behandling er uopsættelig for på længere sigt at forbedre patientens chance for at overleve eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen.

Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er tale om et øjeblikkeligt behandlingsbehov.