Varigt inhabile patienter er patienter, der ikke kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag mv, når der er tale om en varig tilstand. Hvis en patient ikke selv kan give samtykke, skal du som sundhedsperson indhente et stedfortrædende samtykke fra patientens nærmeste pårørende, personlige værge eller fremtidsfuldmægtige. Patienten skal stadig informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen.
Det informerede samtykke for varigt inhabile kan være konkret eller generelt
Som sundhedsperson kan du enten indhente et konkret informeret samtykke til en aktuel behandlingssituation eller et generelt informeret samtykke til visse mindre behandlinger, som gælder i op til et år.
På denne side vil vi gennemgå reglerne for det stedfortrædende samtykke til en konkret og aktuel behandlingssituation.
Læs om generelt informeret samtykke til visse mindre behandlinger
Hvornår er man varigt inhabil?
Nogle patienter kan ikke selv give samtykke til behandling og undersøgelse. Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, er patienten varigt inhabil
Gruppen af varigt inhabile patienter omfatter en stor og uensartet gruppe mennesker. Fælles for dem er, at de mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt i relation til valg af behandling m.v. og derfor ikke kan give informeret samtykke. Varigt inhabile er mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, der både kan være medfødt eller opstået senere, som tilfældet er for demente.
Kronisk sindslidende, sindslidende med langvarige sygdomsforløb, mentalt retarderede, udviklingshæmmede, patienter med demens, og hjerneskadede, regnes ofte som varigt inhabile
Det afgørende kriterium for om en patient er varigt inhabil er, at patienten i den konkrete behandlingssituation ikke er i stand til at varetage sine egne interesser og overskue konsekvenserne af et behandlingsbehov på grund af funktionsnedsættelsen.
Varigt inhabil er ikke det samme som umyndiggjort eller under værgemål
At være varigt inhabil er ikke det samme som at være umyndiggjort eller at være under værgemål. Det er som udgangspunkt en lægelig vurdering, om en patient er varigt inhabil. Andre sundhedspersoner kan dog i konkrete situationer vurdere, om en varigt inhabil patient i situationen er i stand til at forholde sig fornuftsmæssigt og give samtykke til en mindre undersøgelse eller behandling.
Patienten skal som udgangspunkt inddrages i beslutningen
En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre det kan skade patienten. Hvis det, den varigt inhabile patienten udtrykker, er aktuelt og relevant, skal du som sundhedsperson tillægge det betydning.
Den varigt inhabile patient kan selv samtykke til mindre behandlinger og undersøgelser
Der kan være mindre behandlinger og undersøgelser, som den varigt inhabile selv er i stand til at forholde sig til og give samtykke til. Det kan være simple, ikke indgribende tiltag, som den varigt inhabile patient i den konkrete situation er i stand til at forstå og overskue konsekvenserne af, fx mindre undersøgelser som vejning, måling af temperatur, puls eller blodtryk eller undersøgelser for mindre sår og sårpleje.
Du skal som behandlingsansvarlig sundhedsperson vurdere, om den varigt inhabile patient i situationen er i stand til at give samtykke til en konkret behandling. I de situationer kan du indhente et konkret informeret samtykke fra patienten selv uden at inddrage stedfortræderen for den varigt inhabile.
Hvis du som sundhedsperson vurderer, at patienten ikke er i stand til at forholde sig fornuftsmæssigt og afgive informeret samtykke til en konkret undersøgelse eller behandling, skal du kontakte patientens stedfortræder, og indhente et stedfortrædende samtykke til undersøgelsen eller behandlingen, uanset hvor stor eller lille en behandling, der er tale om.
Findes der kriterier til at vurdere, om en patient er varigt inhabil?
Der findes ikke generelt, overordnet materiale om, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at en patient betragtes som varigt inhabil. Bemærkningerne til lov om patienters retsstilling (nu sundhedsloven) og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile giver dog lidt vejledning.
Af bemærkningerne til lov om patienters retsstilling § 6 fremgår, at for patienter, der varigt mangler evnen til at forstå information og give samtykke, må der fastsættes regler, hvis formål er at kompensere for den manglende evne til at handle fornuftsmæssigt i relation til valg af behandling m.v. Det drejer sig om visse mindreårige og visse grupper af personer med nedsat psykisk funktionsevne, som f.eks. psykisk udviklingshæmmede og demente. Det fremgår videre af bemærkningerne til § 9, at patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, omfatter en stor og uensartet gruppe mennesker. Det drejer sig om mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, hvad enten denne tilstand har eksisteret fra fødslen eller er opstået senere, som tilfældet er for demente.
Endvidere må kroniske sindslidende - og sindslidende med langvarige sygdomsforløb - ofte henregnes til denne gruppe af patienter. Afgørende er, om de kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. i en behandlingssituation, altså om de kan give et (meningsfyldt) informeret samtykke. Kan en kronisk sindslidende ikke det, må vedkommende betegnes som "en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke", og i givet fald følges reglerne i § 9, dvs. at de nærmeste pårørende giver informeret samtykke.
Følgende fremgår af lovforslaget til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile:
"Loven foreslås at skulle finde anvendelse over for varigt inhabile patienter, der er fyldt 15 år, og som mangler evnen til at give informeret samtykke efter sundhedslovens § 18. Hermed forstås patienter over 15 år med en varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne, uanset om denne er medfødt eller erhvervet, f.eks. mentalt retarderede, udviklingshæmmede, patienter med demens, hjerneskadede m.v. Det afgørende kriterium er, om patienten som følge af funktionsnedsættelsen i den konkrete behandlingssituation ikke er i stand til at varetage egne interesser og overskue konsekvenserne af et behandlingsbehov. Persongruppen svarer til persongruppen, der omfattes af § 18 i sundhedsloven."
Det fremgår yderligere:
"Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, omfatter en stor og uensartet gruppe mennesker. Varig mangel på evne til at give informeret samtykke foreligger, når evnen til at handle fornuftsmæssigt er varigt fraværende, f.eks. på grund af manglende mental udvikling eller på grund af alderssvækkelse, kognitive forstyrrelser eller lignende. Det drejer sig om mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, hvad enten denne tilstand har eksisteret fra fødslen eller er opstået senere, som tilfældet er for mennesker med demens. Endvidere henregnes kroniske sindslidende og sindslidende med langvarige sygdomsforløb ofte til denne gruppe af patienter. Afgørende er, om de kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. i en behandlingssituation, dvs. om de kan give et gyldigt informeret samtykke."