Bemærk:
Styrelsen holder lukket Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj samt fredag den 15. maj.
Når du har opnået dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, kan du gå i gang med en dansk specialtandlægeuddannelse eller søge om en meritvurdering af din allerede eksisterende specialtandlægeuddannelse.
Du kan først opnå speciallægeanerkendelse efter du har opnået dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge. Du skal enten gennemføre en dansk specialtandlægeuddannelse, eller du kan søge om merit af din allerede eksisterende, udenlandske specialtandlægeuddannelse.
Du kan blive specialtandlæge i enten ortodonti eller tand- mund- og kæbekirurgi.
Videreuddannelse i ortodonti er 3-årig og foregår på tandlægeskolerne i København og Århus.
Videreuddannelsen i tand-, mund- og kæbekirurgi er 5-årig og foregår på en godkendt sygehusafdeling.
Du kan finde målbeskrivelser og læse mere om uddannelserne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:
Uddannelse af specialtandlæger
Hvis du allerede er uddannet specialtandlæge fra et land uden for EU, EØS eller Schweiz kan du søge om en meritvurdering af din udenlandske specialtandlægeuddannelse.
For mere information, kontakt Sundhedsstyrelsen på SSTUddannelse@sst.dk
Du kan først søge om dansk specialtandlægeanerkendelse ved Styrelsen for Patientsikkerhed, når du opfylder Sundhedsstyrelsens krav.
Når du lever op til kravene, skal du udfylde ansøgningen om specialtandlægeanerkendelse. Du skal desuden sende os Sundhedsstyrelsens vurdering og dokumentation for eventuelt supplerende ansættelser og kurser med mere til os.
Gå til siden: Søg anerkendelse som specialtandlæge