Vi opdaterer systemerne:
Fra den 31. december 2025 kl. 10.00 til den 5. januar 2026 kl. 12.00 er det derfor ikke muligt at søge autorisation.
Hvis du ønsker, at en anden skal hjælpe dig med at søge om dansk autorisation, kan du vælge at lade dig repræsentere af en anden person eller virksomhed ved en fuldmagt. Benyt vores skabelon til at udfylde en fuldmagt og sende den ind til os.
Når du giver en fuldmagt til en anden, giver du samtidig vedkommende lov til at varetage dine interesser og handle på dine vegne. Vedkommende bliver således din partsrepræsentant.
Det betyder, at fuldmagtshaveren får ret til bl.a.:
Fuldmagtshaver bliver samtidig vores kontaktperson vedrørende spørgsmål i forbindelse med din ansøgning om autorisation.
Det betyder, at hvis du har spørgsmål, kommentarer eller andet til din sag, så skal du gå til fuldmagtshaveren. Det er nemlig fuldmagtshaveren, der har ansvar for at kommunikere med os.
Hvis du har sendt en gyldig fuldmagt til os, vil vi efterfølgende sende alle breve, oplysninger og spørgsmål vedrørende din sag til fuldmagtshaveren. Det er derfor vigtigt, at du løbende er i kontakt med fuldmagtshaveren.
Hvis du vælger at lade dig repræsentere af en anden person, bedes du udfylde vores standardskabelon og sende den til os.
Det er vigtigt:
Så længe fuldmagten gælder, vil alle breve fra os blive sendt til den person, du giver fuldmagt til.
Fuldmagten gælder frem til det tidspunkt, hvor vi har truffet den første afgørelse i din sag fx til vi har vurderet din uddannelse m.v.
Du kan til enhver tid trække din fuldmagt tilbage ved at give besked til os, hvorefter al kommunikation vil foregå direkte med dig.
Du kan også kontakte os, hvis du ønsker at ændre eller forlænge fuldmagten.