Sådan får du autorisation og tilladelse til selvstændigt virke
For at få dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge i Danmark skal du:
- være statsborger i et nordisk land, et EU-land, Liechtenstein eller Schweiz.
- have en uddannelse som tandlæge fra et nordisk land, et EU-land, Liechtenstein eller Schweiz.
- OBS: Har du gennemført din uddannelse i et land udenfor de nævnte lande, men er statsborger i et af disse, kan du søge autorisation efter EU-reglerne. Til dette skal du bruge en artikel 3.3.erklæring. Læs mere her
- sende din ansøgning og den nødvendige dokumentation via ansøgningsblanketten og betale gebyret.
Ansøgningsgebyr
Det koster kr. 3.508,- i gebyr at søge om tilladelse til selvstændigt virke. Du vil blive bedt om at betale gebyret i forbindelse med udfyldelsen af ansøgningsblanketten.
Du skal have danskautorisation, hvis du vil arbejde som tandlæge i Danmark. Titlen er beskyttet, og du må kun kalde dig tandlæge, hvis du har en dansk autorisation.