Kalium

Kalium er medicin, der bruges til at forebygge og behandle kaliummangel. Behandlingen skal sikre, at mængden af kalium i blodet holdes inden for normalområdet.

Kalium er et risikosituationslægemiddel, fordi fejl i dosering og håndtering kan føre til farligt høje eller lave niveauer af kalium i blodet. Her på siden kan du læse om de mest almindelige fejl ved behandling med kalium, og hvordan du forebygger dem.

Hvad er kalium?

Kalium bruges til forebyggelse og behandling af kaliummangel. Kalium er et vigtigt mineral, som kroppens celler har brug for for at fungere normalt.

Både for lidt kalium i blodet (hypokaliæmi) og for meget kalium i blodet (hyperkaliæmi) kan medføre, at kroppens celler ikke kan fungere normalt. Forkert dosering af kalium kan udgøre en alvorlig risiko for patienten, som kan få forstyrrelser af hjerterytmen og i værste fald hjertestop.

Derfor er kalium et risikosituationslægemiddel.

Kalium udskilles primært gennem nyrerne. Hvis patientens nyrefunktion er nedsat, kan kalium ophobes i blodet. Derfor skal patienter i kaliumbehandling have kontrolleret deres nyrefunktion.

Kalium findes i flere dispenseringsformer:

• Depottabletter
• Oral opløsning eller mikstur, der skal drikkes
• Infusionsvæske, der skal gives intravenøst (i.v.)

Alvorlige fejl og forebyggelse

Data fra rapporterede utilsigtede hændelser viser, at en række fejl med kalium går igen. 

Eksempler på alvorlige fejl med kalium

• Oral opløsning/mikstur bliver givet intravenøst i stedet for at blive drukket. Det kan få dødelige konsekvenser for patienten.
• Dosis bliver ikke justeret efter patientens aktuelle kaliumniveau i blodet.
• Infusionsvæske bliver givet ufortyndet eller forkert fortyndet, så patienten får for meget eller for lidt kalium.
• Infusionsvæske bliver givet med for høj indløbshastighed, så patienten får for meget kalium på for kort tid i blodet.
• Patientens nyrefunktion bliver ikke kontrolleret. Nedsat nyrefunktion kan føre til, at kalium ophobes i blodet.
• Det bliver overset, at patienten allerede får kalium som tabletter, når der startes behandling med kalium intravenøst. Patienten risikerer derfor at få en for høj samlet dosis.

Det kan du gøre for at undgå fejl med kalium

Vær særligt opmærksom på følgende for at forebygge fejl ved behandling med kalium:

• Kontrollér altid om præparatet er beregnet til oral eller intravenøs brug. Forveksl aldrig oral opløsning/mikstur med infusionsvæske.
• Sørg for at patienten får taget blodprøver efter lægens ordination så kaliumniveauet kan kontrolleres, og dosis tilpasses ved behov.
• Kontrollér, at kalium til intravenøs brug gives med den ordinerede og korrekte hastighed.
• Sørg for, at patientens nyrefunktion bliver kontrolleret under kaliumbehandlingen.
• Kontrollér, at infusionsvæsken bliver fortyndet korrekt efter ordinationen.
• Undersøg, om patienten allerede får kalium i en anden form, fx tabletter, inden du giver kalium intravenøst.