Børn og unge

Det er vores opfattelse, at almindelige lægelige undersøgelser og behandlinger, mindre medicinske indgreb og mild medicinering kan ske med samtykke fra den ene forældremyndighedsindehaver. I sådanne situationer kan der ikke stilles krav til dig som sundhedsperson om at indhente samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver. Som eksempler herpå kan nævnes iværksættelse af smertestillende behandling med paracetamol og plombering af et indre hul i en tand. 

Større behandlinger såsom større kirurgiske indgreb, behandling med kraftig medicin og undersøgelser, ikke-ubetydelige legemsindgreb eller ved psykologiske eller psykiatriske behandlinger, kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Som eksempler herpå kan nævnes transplantation, iværksættelse af kemoterapi samt indlæggelse og behandling på et sygehus. 

I forhold til om den ene eller begge forældremyndighedsindehavere skal samtykke til behandlingen, vil kræve en konkret vurdering af behandlingens karakter. Det er den behandlingsansvarlige sundhedsperson, som skal foretage denne vurdering i den konkrete situation. Som hjælp til at foretage denne vurdering kan du finde praksis om informeret samtykke ved at søge på afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn her:

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn (stpk.dk).

På hjemmesiden kan du blandt andet vælge det juridiske tema ”Information og samtykke” og dermed indsnævre søgningen til det, der er relevant for dig.  

Hvis det vurderes, at der er tale om en sådan behandling, som kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, er det den behandlingsansvarlige sundhedspersons ansvar at indhente begges samtykke.  

I de tilfælde, hvor en ung der er fyldt 15 år ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, er det i stedet forældremyndighedens indehaver der kan give informeret samtykke til en behandling.

Det er dig som sundhedspersonen, der har ansvaret for at indhente et informeret samtykke, som skal vurdere, om den unge kan overskue konsekvenserne af sin stillingtagen. Hvis du vurderer, at den unge ikke kan forstå konsekvenserne af sin beslutning, skal du i stedet indhente et stedfortrædende samtykke fra forældremyndighedens indehavere.

Hvis andre, fx plejeforældre eller personale på en daginstitution, ledsager barnet til behandling, skal den sundhedsperson, der foretager behandlingen, kontakte en af barnets forældremyndighedsindehavere telefonisk med henblik på at indhente informeret samtykke. Det skyldes, at det informerede samtykke  forudsætter, at forældremyndighedsindehaveren har fået mundtlig information og har givet sit samtykke på den baggrund. Hvis det ikke er muligt at opnå kontakt til en af forældremyndighedsindehaverne og indhente samtykket på den måde, må der afstås fra behandling i situationen, medmindre der foreligger en akut behandlingskrævende situation efter sundhedslovens § 19.

Det gælder dog ikke i de situationer, hvor kommunen i medfør af servicelovens § 69 har truffet afgørelse, jf. nærmere herom nedenfor. I den situation vil § 69-afgørelsen udgøre tilstrækkelig dokumentation.

Under en anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung har kommunen en vidtgående adgang til at træffe beslutninger om barnets eller den unges forhold, når det er nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen. 

Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker at samarbejde med kommunen, eller hvis kommunen vurderer, at der er behov for en afgørelse om barnets eller den unges forhold, som forældremyndighedsindehaveren ikke er enig i, kan kommunen træffe afgørelse efter servicelovens § 69, stk. 1. Der kan træffes afgørelse om barnets eller den unges behandling, uddannelse, anbringelsessted m.v. Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan klage til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 69, stk. 1.

Hvis det ikke er muligt at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaver i situationer med fx sygdom eller fængsling, har kommunen også mulighed for at træffe afgørelse efter servicelovens § 69, stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 

Styrelsen har indhentet bidrag fra Social- og Ældreministeriet, da det er deres kompetence at vejlede om serviceloven.

I de tilfælde hvor forældrene ikke længere har forældremyndigheden over et anbragt barn, så vil forældrene ikke længere være bemyndiget til at varetage barnets interesser, herunder bl.a. samtykke til behandling. I så fald vil barnet formentlig typisk have en værge eller en anden person end de biologiske forældre, som vil have forældremyndigheden over barnet. 

Det følger af sundhedslovens § 14, at for en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen af bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter loven, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende situation.