Tidlig tværfaglig indsats mod dysfagi hos indlagte patienter

26-10-2022

På Aalborg Universitetshospital har en tværfaglig indsats gjort, at flere patienter nu modtager rettidig hjælp, som forebygger følger af dysfagi. Personalet har gennem undervisning fået ny viden i håndtering og opsporing af dysfagi, som giver dem tryghed og kommer patienterne til gode.

Formål med projektet

Formålet med projektet var en tværfaglig indsats til at opspore tidlige tegn på dysfagi. Personalet skulle have mere viden inden for området og konkrete redskaber til at udføre vandtest og lejring.

Hvad kom der ud af det?

Efter indsatsen har ergoterapien modtaget betydeligt flere henvisninger med mistanke om dysfagi, og forventningen er, at mange flere patienter modtager rettidig hjælp, som forebygger følger af dysfagi. 

Før og efter projektperioden blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos personalet på 18 afsnit med i alt 156 respondenter, som alle havde modtaget undervisning. Personalet svarede på spørgsmål om deres viden og praksis før undervisningen og igen efter undervisningen. Undersøgelsen viste en tilfredsstillende effekt af under-visningen på viden om dysfagi, tryghed ved brug af vandtest, lejring, dysfagikost og dokumentation blandt personalet.

Baggrund for projektet

Et baggrundsstudie på Aalborg Universitetshospital, som havde undersøgt forekomsten af tidlige tegn på dysfagi og sammenhænge med genindlæggelser og død, havde vist, at der var behov for en indsats på området (se artikler om baggrundsstudiet under relateret indhold, hvor resultaterne er formidlet).

I baggrundsstudiet var 366 indlagte patienter over 65 år blevet screenet med vandtest og derefter GUSS (Gugging Swallowing Screen). 43,2% af patienterne udviste tegn på dysfagi.

Undersøgelsen viste, at patienter med tidlige tegn på dysfagi oftere var i ernæringsrisiko, oftere havde haft et uplanlagt vægttab og oftere havde flere diagnoser.

En måned og tre måneder efter undersøgelsen var dødeligheden øget betydeligt blandt patienter med tegn på dysfagi, og der var en øget forekomst af genindlæggelser. 

Arbejdsgang

Med udgangspunkt i baggrundsstudiet blev der i maj 2020 opstartet en tværfaglig indsats mod dysfagi hos hospitalsindlagte patienter på Aalborg Universitetshospital. Der blev udarbejdet et PRI-dokument (Politikker, Retningslinjer og Instrukser – se under Relateret indhold). Derudover blev konsistensen i kosten tilpasset til ”Anbefalinger for den danske institutionskost”, og materiale hertil blev udarbejdet til afdelingerne.

Efterfølgende blev der for at sikre implementering og vidensdeling gennemført tværfaglig undervisning i håndtering af dysfagi på alle sengeafsnit og Akut Modtagerafsnit. Underviserne var ergoterapeuter, kostkonsulenter og en sygeplejerske, som var udviklingskoordinator for ernæring.

Undervisningen bestod af:

  • Teoretisk oplæg om øvre dysfagi, symptomer og konsekvenser
  • Demonstration og praktisk workshop om gennemførelse af vandtest til implementering og udførelse i sengeafsnittene, og om spise-drikke siddestilling/lejring.
  • Konsistensmodifikation: Der blev vist og givet smagsprøver på retter i forskellige konsistenser, og det blev gennemgået, hvordan man anvender fortykningsmiddel.
  • Undervisning i mundpleje og diverse sikre mundplejemidler
  • Undervisning i tværfaglig dokumentation ved indlæggelse og udskrivelse.

Undervisningsprogrammet bliver nu gennemført for alle nyansatte og studerende fire gange årligt.

Udfordringer og løsninger

Efter implementeringen af projektet har et andet ernæringsprojekt (More2Eat) fulgt op på nogle af tiltagene i projektet, hvor det viste sig, at dele af undervisningen ikke var fuldt implementeret. Der var udfordringer i forbindelse med dokumentation af iværksatte tiltag og/eller handling på tegn på dysfagi, så der er sidenhen iværksat ny undervisning af personalet inden for dokumentation.

Ressourcer

Det var en omfattende indsats at gennemføre undervisningen. Det krævede mange timer for undervisningsteamet både at planlægge og gennemføre undervisningen, ligesom det krævede tid for det personale, der skulle modtage undervisningen. 

Tiltag til at opspore og håndtere dysfagi blev ikke vurderet som noget, der krævede ekstra tid. Tiden til at foretage vandtest og lejring blev fundet i den tid, der var sparet, ved at patienterne undgik at blive mere syge.

Ergoterapeuterne har siden projektets opstart modtaget betydeligt flere henvisninger med baggrund i opmærksomhed på dysfagi. Det har krævet nedprioritering af andre indsatsområder.

Hvor og hvornår foregik projektet?

Projektet blev gennemført på Akut Modtageafsnit og alle sengeafdelinger på Aalborg Universitetshospital.

Dataindsamling for baggrundsstudiet startede 1. februar 2020, og indsatsen blev påbegyndt 1. Maj 2020. Projektet er implementeret og fortsat i drift.

Kontaktoplysninger

Vil du vide mere eller se eventuelle materialer brugt i projektet? Kontakt:

Mette Holst, Professor, Forskningsleder, Sygepl., PhD. E-mail: mette.holst@rn.dk 

Center for Ernæring og Tarmsvigt, Afdeling for Medicinske Mave-Tarmsygdomme, Klinik Medicin og Akut, Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet.