Den tværgående sygeplejerske fortæller, at hun ved projektets start oplevede, at personalet var meget usikre i at udføre sårbehandling på selv ukomplicerede sår:
"Som tværgående sårsygeplejerske oplevede jeg i starten at blive kaldt ud til rigtig mange sårtilsyn. Ved tilsynet var der meget stor forskel på, hvilke produkter jeg havde mulighed for at arbejde med. Jeg oplevede et personale, der var meget usikkert på, hvilke forbindinger de skulle vælge.
Nogle afsnit havde flere forskellige typer af eksempelvis skumbandager og kunne ikke finde ud af, om det ville være afgørende for sårhelingen, hvilken de valgte.
Også økonomien spillede ind. Nogle havde valgt unødigt meget dyrere produkter i den tro, at det gav en bedre sårbehandling.
Andre havde valgt billigere produkter, som så ikke kunne håndtere en sårbehandling og derfor måtte skiftes oftere. Samlet set øgede det udgifter til bandage og trak unødige personaleressourcer.
Jeg oplevede også, at afdelinger med speciale i sår ordinerede forskellige forbindinger, der i bund og grund havde samme funktion.
Der var fra specialeafdelinger en forventning om, at basisafdelinger havde alle de forskellige forbindinger tilgængelige i skabene."
Arbejdsgang
- Ansættelse af tværgående sårsygeplejerske, der kan gå på sårtilsyn på tilkald på alle afsnit på hospitalet.
- Ekspertsygeplejersker på sårbehandlingsområdet, fra forskellige specialer, samles i en ERFA-gruppe, hvor man kan dele erfaringer for forskellige sårbehandlinger og derved øger kendskabet til hinanden og hinandens kompetencer. Det har fremmet en mere ensartet tilgang til sårbehandlingen på tværs af de sårbehandlende specialer.
- I samarbejde med førnævnte ekspertgruppe, primærsektor og læger med speciale i sårbehandling, har den tværgående sårsygeplejerske været tovholder på udvikling af planche til afsnittet med sårhelingsfaser og dertil produktvalg ud fra et minimeret sortiment.
- Der er udarbejdet en liste over produkter i et standardsortiment, som afsnittene opfordres til at indrette deres skab efter. Dette standardsortiment afspejler behandlingsprincipper på førnævnte planche.
Processen er løbende i gang, efterhånden som problemstillingerne bliver identificeret.
Udfordringer og løsninger
Afdelingerne arbejder stadig med at ensarte en sårbehandling, så basispersonalet kan efterleve en sårbehandling ud fra de valgte produkter på området.
Midtvejs i processen er der indgået nye udbudsaftaler i regionen. Så processen er udfordret af, at produkter valgt tidligere i processen – før det ny udbud – pludselig kan se anderledes ud (automatisk udskiftning i skabene).
Det er svært for basispersonalet at forstå, at flere forskellige bandager godt kan have samme funktion.
Det er fortsat en udfordring, når patienternes sårbehandling falder uden for standardbehandling. Udfordringen er, at der skal hentes forbindinger på specialeafsnit rundt omkring i hele huset, eller at man skal vente på, at produktet bliver bestilt hjem. Efterfølgende kan afsnittene stå med produkter, der falder uden for standardsortiment, som kan skabe forvirring. Økonomisk kan det også være en udfordring at få afsnittene til at bestille produkter hjem i disse tilfælde, da det ofte drejer sig om specialprodukter, som er dyrere end standardsortiment.
Ressourcer
Tværgående sårsygeplejerske ansat på stabsniveau som alle afdelinger/afsnit kan tilkalde med henblik på at koordinere og organisere en skabstilpasning på sårprodukterne.
Personale fra logistikenhed, der håndterer depotvarer.
Personale på afsnit. Der er brugt tid på at gennemgå nuværende sortiment og samtidig undervise i produkter og sårvurderinger. Ofte til et kaffemøde eller blot med en såransvarlig/depotansvarlig fra det pågældende afsnit.
En skabsombygning kræver i alt ca. 5 timer fordelt på førnævnte personalegrupper.