Vi starter med at oplyse sagen ved at indhente mere information. Det kan vi gøre ved at bede sundhedspersonen om oplysninger, indhente journaler, deltage i urinkontrol osv.
Vi bruger urinkontrollen til, hvis vi har en begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er uegnet, fx pga. misbrug, at undersøge, om en sundhedsperson har alkoholmetabolitter, medicin eller euforiserende stoffer i urinen som udtryk for, at sundhedspersonen nyligt har indtaget det pågældende.
Vi har en begrundet mistanke om misbrug, for eksempel hvis sundhedspersonen er observeret- eller mødt påvirket på arbejde, har været indlagt til afrusning, har ordineret store mængder afhængighedsskabende lægemidler til sig selv, har stjålet fra arbejdspladsens medicinrum mv.
Vi bruger urinkontrol i tre situationer:
- Ved en samtale i styrelsen mhp. at oplyse sagen. Det kaldes for et egnethedspåbud.
- For at oplyse en sag/vurdere, om der er tale om et misbrug og for at afklare hvilket misbrug der kan være tale om (urinkontroller flere gange om ugen gennem typisk 3-6 måneder). Det kaldes for et egnethedspåbud.
- Når der er konstateret et misbrug, men sundhedspersonen ikke længere har et aktivt misbrug og derfor får lov til at beholde sin autorisation, på betingelse af at sundhedspersonen overholder nogle vilkår om, at sundhedspersonen i en længere periode går i urinkontrol flere gange om ugen for at sikre, at der ikke sker recidiv/tilbagefald. (urinkontroller typisk gennem 1-2 år). Det kaldes for en afgørelse med vilkår.
Før en sundhedsperson aflægger en urinprøve, træffer vi en formel juridisk afgørelse (et påbud eller afgørelse med vilkår) herom.
Samtale i styrelsen
Hvis vi allerede på baggrund af de oplysninger, vi får ind, har en begrundet mistanke om et misbrug, kan vi før samtalen give et påbud dvs. en afgørelse om, at sundhedspersonen i forbindelse med samtalen skal aflægge en urinprøve.
Mistanken om fx at sundhedspersonen er påvirket kan også opstå ved samtalen, og her vil vi så ved samtalen kunne give et påbud om, at der skal aflægges en urinprøve, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt for vores undersøgelse af sagen.
Egnethedspåbud
Vi kan, hvis der er begrundet mistanke om et misbrug, give en sundhedsperson påbud om at medvirke til at oplyse sagen yderligere.
Det betyder, at hvis vi har en begrundet mistanke om, at en sundhedsperson har et misbrug, kan vi beslutte, at sundhedspersonen skal underkaste sig undersøgelse eller medvirke ved kontrolforanstaltninger fx ved at afgive urinprøver. Et urinkontrolforløb kan anvendes til oplysning af sagen, herunder omfanget af et evt. misbrug, og til at vurdere, om sundhedspersonen har vilje og evne til at medvirke til undersøgelser eller kontrolforanstaltninger.
Kontrolforløbet skal afklare, dels om sundhedspersonen har/har haft et misbrug og dels, om vedkommende kan afholde sig fra misbruget. Sundhedspersonen vil således i en periode skulle vise, at vedkommende ikke har et aktivt misbrug og kan holde sig ude af misbrug (vilje og evne). Bestemmelsen kan også anvendes til at belyse, om en begrundet mistanke om, at vedkommende har et misbrug, er korrekt. En afgørelse om påbud vil typisk vare i tre til seks måneder.
Hvis vi efter kontrolforløbet er betrygget i, at der ikke er tale om et misbrug, ophæver vi påbuddet og lukker sagen. Hvis sundhedspersonen derimod ikke deltager stabilt i kontrolforløbet, eller hvis prøverne er positive, vil forløbet blive længere. Det kan også være oplysninger, vi får ind på sagen, fx helbredsoplysninger, der gør, at vi vurderer det nødvendigt at følge sundhedspersonen over længere tid.
Hvis sundhedspersonen ikke kan vise vilje og evne til at medvirke til et stabilt kontrolforløb med rene prøver over en periode, kan vi træffe afgørelse om midlertidig autorisationsfratagelse.
Afgørelser med vilkår
Vi anvender desuden urinkontroller i afgørelser med vilkår. Det vil sige i den situation, hvor vi vurderer, at sundhedspersonen har haft et misbrug, men at det ikke længere er et aktivt misbrug. I den situation kan vi træffe en afgørelse om, at sundhedspersonen kan beholde sin autorisation, på betingelse af at sundhedspersonen overholder nogle vilkår fx at vedkommende går i urinkontrol 2-3 gange om ugen,. Længden af kontrolperioden vil altid fremgå af afgørelsen. Typisk vil sundhedspersonen skulle gå i urinkontrol og kunne aflevere rene urinprøver i samlet et år. Perioden kan dog være længere, hvis sundhedspersonen for eksempel har haft et intravenøst misbrug, tidligere har haft perioder med misbrug, har et misbrug og samtidig en psykiatrisk sygdom osv. Grunden til den længere periode end et år er, at risikoen for recidiv fagligt set vurderes at være større i disse situationer.
Hvis sundhedspersonen ikke overholder vilkårene for at beholde sin autorisation, fx fordi sundhedspersonen ikke medvirker/ikke overholder vilkårene, urinprøverne er positive eller sundhedspersonen har gentagne udeblivelser eller afbud, kan vi genoptage den oprindelige tilsynssag og vurdere, om der fx i stedet skal træffes afgørelse om midlertidig indskrænkning af virksomhedsområde eller midlertidig autorisationsfratagelse.