Vi opdaterer systemerne:
Fra den 31. december 2025 kl. 10.00 til den 5. januar 2026 kl. 12.00 er det derfor ikke muligt at søge autorisation.
Du kan søge dansk autorisation som fodterapeut, hvis du er uddannet fodterapeut fra et nordisk land, et EU-land, Liechtenstein eller Schweiz, og du er statsborger i et af de nævnte lande på ansøgningstidspunktet. Titlen er beskyttet, og du må kun arbejde som og kalde dig fodterapeut i Danmark, hvis du har en dansk autorisation.
For at få en dansk autorisation skal du:
Det koster kr. 1.295,- i gebyr at søge om autorisation. Du vil blive bedt om at betale gebyret i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsblanketten.
Pr. 1. januar 2026 ændres ansøgningsgebyret til kr. 1.362,-.
Du skal have dansk autorisation, hvis du vil arbejde som fodterapeut i Danmark. Titlen er beskyttet, og du må kun kalde dig fodterapeut, hvis du har en autorisation.
For at vi kan behandle din ansøgning, skal du uploade følgende til dokumentation til ansøgningsblanketten:
Din dokumentation skal uploades i farver, og hele dokumentet skal være afbilledet, skarpt og læseligt.
Du skal uploade al dokumentation på originalsprog. Hvis dokumentationen ikke er udstedt på dansk, engelsk, norsk eller svensk, skal du også uploade en oversættelse til ét af de nævnte sprog.
Oversættelsen skal være foretaget af en af følgende:
Vi behandler ansøgninger i den rækkefølge, som vi modtager dem. Det er vores mål at have en sagsbehandlingstid på højst 3 måneder fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din ansøgning.
Vi prioriterer ansøgninger fra sundhedspersoner, som er tættest på at kunne bidrage i det danske sundhedsvæsen. Denne prioritering sker i en afvejning mellem hensynet til samfundsnytte og hensynet til den enkelte ansøger.
Derfor prioriterer vi din ansøgning, hvis du kan dokumentere et konkret jobtilbud i Danmark. Det kan fx være i form af en ansættelseskontrakt eller en mail fra din arbejdsgiver om en ansættelse, der forudsætter, at du har dansk autorisation. Efter du har udfyldt ansøgningsblanketten, kan du sende dokumentation for dit konkrete jobtilbud til aaes@stps.dk.
Du skal være opmærksom på, at dokumentation for et jobtilbud ikke er en garanti for, at du kan opnå dansk autorisation.
Vi sender dig en kvittering, når vi har modtaget din ansøgning og den dokumentation, du har uploadet. Vi kan bede om mere dokumentation, hvis vi vurderer, at dokumentationen er mangelfuld. Når vi har modtaget al den nødvendige dokumentation fra dig, behandler vi din ansøgning.
Vi foretager en vurdering af, om der er væsentlige forskelle mellem din udenlandske uddannelse og den tilsvarende danske uddannelse:
Som sundhedsperson i klinisk arbejde kan der være en del regler og pligter, du skal være opmærksom på. F.eks. skal du anmelde det, hvis du er tilknyttet en lægemiddel- eller medicovirksomhed. Det er Lægemiddelstyrelsen, som registrerer sundhedspersoners tilknytning til lægemiddel- og medicovirksomheder.
Læs om tilknytningsreglerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
Når du har en autorisation, fører vi tilsyn med dit professionelle virke. Hvis du er til fare for patientsikkerheden, kan du få indskrænket dit virkeområde, eller du kan miste din autorisation.
Læs pjecen: Hvad vil det sige at være autoriseret sundhedsperson?
Retten til at udøve selvstændig faglig virksomhed bortfalder, når du fylder 75 år.
Når vi behandler din ansøgning, behandler vi også personoplysninger om dig.