Epikriser

En epikrise er en skriftlig overlevering fra læge til læge, som er med til at sikre en sammenhængende og sikker behandling af patienter i overgangen fra fx sygehus til praktiserende læge. Epikrisen skal markeres af udskrivende læge, hvis den kræver opfølgning fra praktiserende læge.

Indhold på denne side

Hvad, hvem og hvordan om epikriser

Dit ansvar som udskrivende læge

Dit ansvar som praktiserende læge

Sådan vejleder du din patient om epikriser

FAQ om epikriser

Materialer om epikriser

Hvad er en epikrise?

En epikrise er en skriftlig overlevering af lægefaglige oplysninger fra en læge til en anden læge, enten ved udskrivelse eller anden afslutning af et behandlingsforløb.

Epikrisen er et kommunikationsværktøj til at sikre, at nødvendig viden om patienten samt dennes behandling og forløb videregives, og at patienten får en sammenhængende og sikker behandling.

Hvem skal sende epikriser?

Epikriser sendes kun mellem læger – dvs. at den sundhedsjuridiske vejledning om epikriser ikke gælder ved kommunikation om afslutning af andre typer forløb, fx behandling hos fysioterapeut.

Det er typisk en sygehuslæge, der sender epikrisen til patientens praktiserende læge, men det kan også være speciallæger, der arbejder i klinikker, læger i vagtlægeordninger, eller som varetager ambulant behandling, og som skal skrive en epikrise, når et behandlingsforløb afsluttes.

Kort sagt skal der sendes en epikrise i alle situationer, hvor en patient har modtaget lægefaglig behandling, og hvor behandlingsforløbet afsluttes.

Hvordan skal en epikrise håndteres?

Det er beskrevet i en sundhedsjuridisk vejledning, hvordan du med en epikrise sikrer en god og sikker overlevering.

Læs hele vejledningen om epikriser på retsinformation.dk

De vigtigste punkter i vejledningen er:

  • Sygehuslægen skal markere de epikriser, hvor der anbefales opfølgning hos egen læge.
  • Sygehuslægen skal udfylde et anbefalingsfelt på de markerede epikriser.
  • Den praktiserende læge skal gennemse de epikriser, som sygehuslægen har markeret med en anbefalet opfølgning.
  • Den praktiserende læge skal orientere sig i epikriser, der ikke er markeret til opfølgning, når der er anledning til det, og senest ved første kontakt med patienten efter modtagelse af epikrisen. Epikriser må ikke indeholde overflødig autogenereret tekst.
  • Epikrisen skal være skrevet i et alment, forståeligt sprog og må ikke indeholde specialespecifikke forkortelser, modtageren ikke kan forventes at forstå.

Dit ansvar som udskrivende læge

Som udskrivende læge har du ansvar for at markere epikriser, hvor du anbefaler, at egen læge følger op på patienten.

Hvis du anbefaler opfølgning hos egen læge, skal du udfylde et anbefalingsfelt, hvor du i fritekst kan beskrive den opfølgning, du anbefaler. Anbefalingsfeltet er ikke nødvendigvis det første, du udfylder i epikrisen, men det vil blive vist øverst hos modtageren af epikrisen.

Når du som udskrivende læge vurderer patientens behov for opfølgning hos egen læge, sker det på baggrund af patientens aktuelle situation ved udskrivelse.

Den praktiserende læge er ikke forpligtet til at læse epikrisen før første kontakt med patienten, medmindre du har markeret epikrisen og dermed anbefalet opfølgning. Alt, hvad der kan være relevant for en sikker overlevering af patienten, skal derfor beskrives i epikrisen.

Efter udskrivelse kan patientens situation og behov naturligvis ændre sig, så det kan blive nødvendigt for patienten igen at søge lægehjælp. Det vil være patientens eget ansvar at søge læge, hvis hans/hendes situation ændrer sig, og der igen opstår behov for lægehjælp.

Dit ansvar som praktiserende læge

Som praktiserende læge modtager du epikriser fra en udskrivende læge på fx et sygehus.

Hvis den udskrivende læge anbefaler, at du som praktiserende læge følger op på en patient efter udskrivelse, skal lægen markere det i epikrisen og beskrive den anbefalede opfølgning. Den anbefalede opfølgning vil være øverst i epikrisen, så du let kan se, hvilken opfølgning lægen anbefaler.

Epikriser uden anbefaling om opfølgning skal du som praktiserende læge først orientere dig i, når der er anledning til det – dog senest ved din første kontakt om patienten.

Lægen, som har sendt en epikrise til dig, har dog ikke instruktionsbeføjelse over, hvad du som patientens egen læge skal følge op på. Det er fortsat dig som patientens egen læge, der ud fra dit kendskab til patienten skal foretage en selvstændig vurdering af, om anbefalingen skal følges.

Det er vigtigt at journalføre din vurdering af den anbefalede opfølgning, hvis du ikke er enig i sygehuslægens vurdering af patienten.

Sådan vejleder du din patient om epikriser

Din patient har ret til at se sin egen epikrise. Det anbefales, at sygehuslægen udleverer en kopi af epikrisen til patienten.

Alternativt kan du fortælle patienten, at epikrisen findes på sundhed.dk sammen med patientens øvrige sundhedsoplysninger.

Typiske spørgsmål om epikriser

Den ledende overlæge for afdelingen, klinikken med videre skal sikre, at der er en skriftlig, ajourført instruks for udarbejdelse af epikriser.

Instruksen skal bl.a. forholde sig til indholdet i epikrisen, markering af epikrisen, proceduren for den praktiske og rettidige fremsendelse af epikrisen, samt at der er de nødvendige kompetencer hos personalet og en ansvarsfordeling ved udarbejdelse af epikriser.

Den ledende overlæge er også ansvarlig for at sikre, at nyansatte introduceres til afdelingens instrukser, og at arbejdet udføres i overensstemmelse med disse.

Når en sygeplejerske med behandlingsansvar – fx i en akutmodtagelse - iværksætter en behandling, er det inden for egen sygeplejefaglig autorisation. Den situation er ikke omfattet af vejledningen om epikriser, fordi der ikke er tale om lægefaglige oplysninger fra læge til læge.

Sygeplejersken kan dog have brug for at videregive oplysninger til patientens egen læge for at overholde kravet om omhu og samvittighedsfuldhed. Det kan bare ikke ske via epikrisen, fordi der gælder andre regler for videregivelse af epikriser fra læge til læge (udskrivningsbreve) end for videregivelse fra fx en sygeplejerske til en læge.

Der er ikke angivet tidsfrister i vejledningen for, hvornår epikriser skal sendes, men epikrisen må ikke sendes senere, end at den anbefalede opfølgning kan iværksættes.

Det er driftsherrens ansvar at organisere, at epikrisen bliver sendt i tide. Vær opmærksom på, at der i sundhedsaftaler kan være fastsat tidsfrister for fremsendelse af epikriser.

Den udskrivende læge skal tydeligt markere, om der er behov for opfølgning hos egen læge, efter en patient er blevet udskrevet eller på anden måde har fået afsluttet sit forløb.

Danske Regioner har udarbejdet en faglig vejledning, der beskriver, hvordan man kan indikere behovet for opfølgning i almen praksis.

På den måde kan udskrivende læge markere en epikrise med rød, gul eller grøn, afhængig af hvor hurtig opfølgning der er behov for.

Det skal dog bemærkes, at der i brugerfladen hos den praktiserende læge ikke nødvendigvis vil blive vist farverne rød, gul eller grøn. Markeringen om behov for opfølgning hos egen læge kan – afhængigt af praksis-IT-systemets brugerflade – være beskrevet i tekst.

Se faglig vejledning vedr. styrket opfølgningsindsats i almen praksis

Den læge, der afslutter behandlingen, skal sende epikrisen til patientens egen læge.

Hvis vagtlægen i telefonsamtalen afslutter behandlingen af patienten, er det denne læge, der skal sende epikrisen til patientens egen læge.

Hvis lægevagten visiterer til et lægebesøg hjemme hos patienten, er det lægen på hjemmebesøget, der skal sende epikrisen.

Hvis lægevagten i telefonsamtalen eller efter et lægebesøg i hjemmet indlægger patienten, skal sygehuslægen sende epikrisen til patientens egen læge, når patienten bliver udskrevet fra sygehuset.

Hvis lægevagten ved telefonsamtalen visiterer patienten til behandling på regionens sygehuse – herunder skadestuer – er det lægen på den sygehusafdeling, hvor behandlingen afsluttes, der skal sende epikrisen.

Om epikrisen må afsendes til egen læge uden patientens samtykke afhænger af, om behandlingen er offentligt eller privat finansieret. Denne skelnen gælder for alle læger inklusive læger i lægevagten.

Hvis behandlingen er finansieret af den offentlige sygesikring
En epikrise kan videregives til patientens egen læge uden patientens samtykke. Også selvom videregivelsen alene er til læring og kvalitetssikring.

Patienten har dog som udgangspunkt ret til at frabede sig, at epikrisen bliver videregivet.

Hvis behandlingen er privat finansieret
Videregivelse af epikrisen til egen læge kræver som udgangspunkt patientens samtykke. Dog kan en epikrise videregives uden samtykke, hvis afsender vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten. Der må kun videregives de oplysninger fra epikrisen, som er nødvendige for patientens videre behandling, og der skal tages hensyn til patientens interesser og behov.

Patienten har dog som udgangspunkt ret til at frabede sig, at epikrisen bliver videregivet.

Epikriser er et kommunikationsredskab i forbindelse med udskrivelse eller afslutning af en behandling. Vejledningen gælder derfor ikke for overførsels- eller overflytningsnotater. Dog skal de informationer i overførsels- eller overflytningsnotaterne, der skal med over i epikrisen, tydeligt markeres i notaterne.

Nej, der skal være færre oplysninger i epikriser efter behandlingsafslutning fra ambulant behandling, lægevagt, akutmodtagelser og præhospitale enheder, end ved behandlingsafslutning fra indlæggelse og lignende.

Dog skal disse epikriser som minimum indeholde følgende oplysninger:

  • Patientens stamdata
  • Anbefaling om opfølgning hos egen læge
  • Resumé af behandlingsforløb
  • Patientinformation og -aftale
  • Øvrige relevante oplysninger, fx medicinændringer

Der er en række medicinoplysninger, som skal indgå i epikrisen. Epikrisen skal fx indeholde en medicinliste med status over patientens aktuelle medicin på det tidspunkt, patienten udskrives.

Det kan være forskelligt fra region til region, hvordan den tekniske procedure for indsættelse af korrekt medicinliste i epikrisen er. Derfor skal du orientere dig i gældende lokale instrukser.

Af hensyn til patientsikkerheden skal mængde og type af medicin fremgå af epikrisen, hvis patienten får udleveret medicin i forbindelse med udskrivelse eller i ambulatoriet.

Det er nødvendigt at indsætte en ajourført medicinliste i patientens epikrise, da FMK kun giver et øjebliksbillede, som f.eks. en vagtlæge kan have ændret, efter patienten er udskrevet.

En yderligere begrundelse for at have en medicinliste i epikrisen er, at oplysninger kun gemmes i FMK i 2 år, hvorimod oplysninger i patientjournaler – herunder epikriser – skal gemmes og være tilgængelige i 10 år.

Vær opmærksom på, at FMK ikke er en del af journalen.

I anbefalingsfeltet skal sygehuslægen oplyse, hvis der er taget beslutning om, at patienten ikke skal forsøges genoplivet ved hjertestop, eller hvis det er besluttet helt eller delvist at indstille livsforlængende behandling af patienten.

Sygehuslægen skal i anbefalingsfeltet desuden oplyse, hvis patienten har fravalgt at modtage livsforlængende behandling, herunder at blive forsøgt genoplivet.

Ved at inkludere oplysninger i epikrisen om evt. fravalg af genoplivning og livsforlængende behandling gøres patientens egen læge opmærksom på, om det er et forhold, der skal tages stilling til.