Baggrunden for projektet var, at uidentificeret og ubehandlet øvre dysfagi er forbundet med øget risiko for aspirationsbetinget lungebetændelse og død. Tidlig opsporing af øvre dysfagi hos voksne i risikopopulationen er derfor vigtig med henblik på at kunne tilbyde en målrettet indsats og undgå, at det udvikler sig alvorligt.
I 2019 besluttede ledelsen i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen at foretage systematisk screening og udredning af dysfagi på alle afdelinger.
Arbejdsgang
For at implementere systematisk screening og udredning af dysfagi og efterfølgende behandling blev der udarbejdet redskaber og flowcharts (se relateret indhold), og alle medarbejderne i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen blev kompetenceudviklet.
Kompetenceudviklingen bestod af undervisning på tre niveauer: basalt, avanceret og specialiseret niveau.
- Basalt niveau var til medarbejdere i plejen, som fik kompetencer til at screene og opspore borgere med dysfagi ud fra et enkelt screeningsredskab (lommekort – se relateret indhold). Screeningen blev foretaget 1-2 gange årligt i tilknytning til de allerede etablerede fald-/og ernærings-screeninger. Medarbejdere og ledere i køkkenet på kommunens plejecentre modtog ligeledes undervisning om dysfagi på basalt niveau.
- Avanceret niveau var til udvalgte medarbejdere med en særlig rolle i forhold til at udrede borgere med en positiv dysfagiscreening yderligere. Udredningen foregik ved hjælp af en GUSS vandtest (Gugging Swallowing Screen). Det var primært ergoterapeuter, der modtog undervisning på avanceret niveau. På udvalgte afdelinger kunne der dog være enkelte fysioterapeuter, som også mod-tog undervisning på avanceret niveau.
- Specialiseret niveau var til medarbejdere med en særlig rolle i forhold til at udrede og behandle borgere for dysfagi. Det var primært ergoterapeuter og fysioterapeuter. De fik et FOTT-kursus ((Facial Oral Tract Therapy).
Hos patienter med dysfagi blev der iværksat relevante tiltag. Det kunne fx være dysfagivenlig kost, træning af muskulaturen i og omkring tungen, munden, nakken og truncus og hjælp/vejledning af plejepersonalet til at etablere korrekte siddestillinger, når de spiste. Derudover blev der udarbejdet dokumentationsredskaber til screening, udredning og behandling af dysfagi i journalsystemet og udarbejdet en arbejdsgang for dokumentationen.
Udfordringer og løsninger
En stor del af projektets indsatser bestod i organisering og planlægning af kompetenceudvikling, herunder etablering af eget FOTT-kursus. Processen strakte sig derfor over lang tid, da medarbejderne ikke kunne samles til større undervisningsforløb på grund af corona.
Ressourcer
Der blev fra start udnævnt en arbejdsgruppe, som bestod af seks medarbejdere fra forskellige afdelinger i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, en leder og en konsulent. Arbejdsgruppen medvirkede til at beskrive de gældende rammer og udfordringer i forhold til at implementere systematisk screening og udredning af dysfagi. Arbejdet udmundede i en række anbefalinger, som resulterede i projektets udformning og indsatser. Anbefalingerne blev godkendt af lederkredsen i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, som løbende blev orienteret om fremdriften i projektet.