Inden projektet var der ikke et fælles sprog og en fælles forståelse om dysfagikost mellem sektorerne. Fx var det ikke entydigt, hvad moderat fortykket væske betød. Der manglede tilfredsstillende arbejdsredskaber, der kunne synliggøre, at patienten havde en dysfagiproblematik og materiale til at understøtte samtalen med patient og pårørende om dysfagi.
Arbejdsgang
Repræsentanter fra begge sektorer deltog i fælles kompetenceudvikling i form af kurser og workshops. Formålet var at skabe mere sikre patientovergange og få en fælles forståelse for de begreber, der blev brugt.
For at fastholde indsatsen og synliggøre patienternes dysfagiproblemer blev der udarbejdet fælles arbejdsredskaber. Der blev udarbejdet ernæringsskilte og en tværsektoriel arbejdsgangsbeskrivelse, som handlede om dysfagi under og efter udskrivelse (se under Relateret indhold). Introduktion til, hvordan ernæringsskiltene skulle bruges, blev inkluderet i introduktionsmateriale til plejepersonale og studerende og tilføjet til tjeklisten, som blev brugt ved modtagelse af alle apopleksipatienter. Ernæringsskilte blev givet med i kuverten ved udskrivelse og hængt op på patientens stue på døgnophold i kommunen.
Udfordringer og løsninger
Det var en udfordring at få det implementeret ude i kommunerne. Hvis der i alle kommuner havde været nøglepersoner eller lokale implementeringsgrupper til at sikre, at det nåede ud til de medarbejdere, der skulle bruge det i praksis, kunne dette problem måske have været afhjulpet. Også på hospitalet var der usikkerhed om, hvem der havde hvilket ansvar i forhold til at sikre afprøvningen af indsatsområderne.
Ressourcer
Projektet blev varetaget af én repræsentant fra kommunerne og én fra regionen. Begge var fysioterapeuter med relevant videreuddannelse og forskningserfaring.
Projektet har varet i 2 år.
Der blev sat ressourcer af til en del møder og workshops, hvor medarbejder og ledere deltog.