Inden for få måneder oplevede Infektionsmedicinsk afdeling at modtage enkelte utilsigtede hændelser om håndtering af kateter a demeure rapporteret af hjemmesygeplejen fra de kommuner, afdelingen samarbejder med.
Der var ingen lokale eller regionale retningslinjer for, hvordan medicinske patienter, der havde fået anlagt urinkateter som led i deres akutte indlæggelsesforløb, skulle observeres og vurderes efter seponering af kateteret. Der var en kultur for, at patienter kunne udskrives samme dag, som kateteret blev fjernet. Der var en tværprofessionel forståelse af, at patienter, som havde fået anlagt et kateter under indlæggelsen, ikke skulle have kateter efter udskrivelsen. Der var en forventning til primærsektoren om, at hjemmesygeplejen i den givne kommune efter behov kunne fremskaffe diverse kateterudstyr til borgeren efter udskrivelse, hvilket ikke er korrekt.
Der var ingen skriftlig information til patienter, som skulle udskrives med nyanlagt kateter.
Arbejdsgang
Afdelingens kvalitetskoordinator kontaktede udvalgte samarbejdspartnere i primærsektoren og udvalgte kliniske sygeplejespecialister i urologisk regi for at afdække problemets omfang. Det viste sig, at problemet var kendt som en generel problematik i overgangen fra sekundær til primær sektor. En lokal audit i Sundhedsplatformen viste, at man tværprofessionelt ikke nødvendigvis dokumenterede observationer og vurderinger af patientens vandladning efter seponering af kateter fyldestgørende. En litteratursøgning med fokus på nationale og europæiske retningslinjer førte til udarbejdelse af to lokale retningslinjer. Den ene har fokus på komplikationer ved seponering af KAD (kateter a demeure), og den anden omhandler hjemsendelse af patienter med nyanlagt kateter.
Kvalitetskoordinatoren samarbejdede med afdelingssygeplejersken og den ansvarlige for materialeopfyldning i afdelingen om at udvikle skriftlig patientinformation og poser med kateterudstyr.
Læger og sygeplejersker modtog efterfølgende undervisning, hvor fokus var på de nye retningslinjer, patientinformation og poser med udstyr.
Konkrete tiltag, der er indført på baggrund af projektet:
- Der er beskrevet en procedure for seponering af KAD.
- Der er beskrevet en procedure for observation og vurdering af residualurin efter seponering af KAD.
- Der er udarbejdet et flowchart, som sikrer, at de mænd, der har en uhensigtsmæssig grad af urinretention, får genanlagt fast urinkateter eller oplæres i ren intermitterende kateterisation (engangskateter) inden udskrivelsen.
- Der er udarbejdet en standardtekst, som afdelingens læger bruger i epikrisen til egen læge. Derudover udarbejdes en behandlingsplan i Sundhedsplatformen til egen læge og evt. hjemmesygeplejerske.
- Hvis patienten hjemsendes med kateter, får patienten en skriftlig patientvejledning og kateterudstyr til 14 dage med hjem.
- Patient eller pårørende kan efter de første 14 dage hente kateterudstyr for 14 dage ad gangen.
De patienter, der udskrives med kateter, får udleveret to korte urinposer, 14 lange urinposer, en pose velcrobånd, en kateterholder, et ekstra kateter og fiksationstape til kateter.
Færdige pakker med kateterudstyr sikrer en smidig udskrivelsesproces, og der er i den forbindelse foretaget økonomiske overvejelser omkring udstyret, så det belaster afdelingens økonomi mindst muligt.
Udfordringer og løsninger
Der har ikke været fokus på at indsamle data fra patienter og evt. pårørende i forhold til deres oplevelse af den skriftlige patientinformation og poser med kateterudstyr.
Der er ikke efterfølgende indsamlet systematiske data i forhold til eventuelle utilsigtede hændelser vedrørende urinretention efter udskrivelse.
Afdelinger på andre hospitaler i regionen anvender den skriftlige patientinformation, der er udarbejdet i afdelingen, og derfor har enkelte udefrakommende patienter henvendt sig for at få poser med kateterudstyr fra afdelingen.
Ressourcer
- 1 kvalitetskoordinator
- 1 afdelingssygeplejerske
- 1 ansvarlig for opfyldning af materialer.
Kvalitetskoordinatoren har brugt ca. 90 timer inklusive implementering af tiltag.