Fysiske blymarkeringer af røntgenbilleder

22-10-2020

På Rigshospitalet i Glostrup laver de fysiske blymarkeringer på røntgenbilleder. Sådan undgår de spejlvending af billederne, som ellers kan ske ved elektroniske markeringer. Det har betydet, at sundhedspersonalet, der anvender røntgenbillederne forud for fx operationer, lettere har kunnet bruge billederne og undgå fejl.

Formål med projektet

Formålet har overordnet været at få det fotograferende personale til at anvende fysiske blymarkeringer, så billedmaterialet bliver korrekt markeret.

De fysiske, entydige markeringer hæver patientsikkerheden, fordi man med dem undgår spejlvending af billeder, som kan ske ved elektroniske markeringer.

Hvad kom der ud af det?

Projektet har medført en øget bevidsthed hos personalet om, at det er vigtigt, at billederne er korrekt markeret. Blymarkeringer er gjort let tilgængelige i afdelingen, og der arbejdes fortsat på at indføre nye metoder, hvor de fysiske markeringer er synlige på billederne.

Klinikledelsen i afdelingen har bakket op om projektet, hvilket har været med til at styrke implementeringen.

Der er foretaget systematisk billedaudit med optælling af korrekt markerede billeder og sammenlignet data før og efter indførslen af fysisk blymarkering. Inden projektstart var 31,4 % af billederne korrekt markeret. Efter første runde af projektet er tallet steget til 80,9 %.

Projektet er stadig i gang, og afdelingen håber på minimum 98 % korrekt markerede billeder ved næste optælling.

Baggrund for projektet

Det er meget vigtigt, at de kliniske afdelinger, herunder operationsafdelinger, kan stole på, at det billeddiagnostiske materiale er korrekt markeret, da der foretages behandling og kirurgi ud fra billederne.

Manglende korrekt markering af billedmaterialet udgør en potentiel patientsikkerhedsrisiko, idet andet sundhedsfagligt personale på den måde kan komme i tvivl om, hvad der er højre og venstre side af patienten, samt om billedet er taget stående, siddende, liggende etc. Derudover er der risiko for, at modaliteten kan spejlvende billedet, og hvis den fysiske markering er udeladt, kan personalet komme til at fejlmarkere billedet med den elektroniske markering. Der er i øvrigt en øget risiko for fejlmarkering, når patienten ikke har normal anatomi.

Arbejdsgang

Projektet startede i december 2019 og er stadig i gang.

Der har været en fokuseret indsats på ændring af kultur og proaktiv læring for at nå ud med budskabet om fysisk blymarkering til radiograferne. Det har bl.a. handlet om at tydeliggøre lovgivningen og vise billedeksempler, hvor man kan komme i tvivl om, hvad der er højre og venstre side, eksempelvis ved situs inversus-patienter.

På hospitalet er der foretaget 1:1-interviews med personalet for at finde ud af, hvad der kan gøres for at optimere arbejdsgangen med markeringerne og ikke mindst undersøge, i hvilke situationer det er svært at lægge de fysiske markeringer.

Motivationen blev skabt ved, at medarbejderne selv blev inddraget i udvikling af konceptet. Det giver konceptet styrke og ejerskab hos medarbejderne. Desuden er der blevet skiltet med projektet i afdelingen – og med forbedringsresultaterne – for at skabe motivation for og læring af projektet.

Sådan ser markeringen ud, når billedet tages:

Fysisk markering

Sådan ser markeringen ud på røntgenbilledet:

Røntgenbillede

Udfordringer og løsninger

Problemstillingen er kompleks, idet det er menneskelig adfærd, rutiner, teknologi og kultur, der skal forandres.

Der har til tider været en smule organisatorisk modstand hos medarbejderne, fordi de har skullet ændre arbejdsflow med markering af billederne fra elektroniske til fysiske markeringer. Men det er lykkedes at få indarbejdet det nye arbejdsflow som en rutine, så der laves fysiske markeringer, og alle billederne i serien bliver markeret korrekt.

Det har også været en læring undervejs, at konceptet skal være let at følge i praksis i undersøgelsesrummet. Det er ikke nok, at der findes en vejledning, som beskriver processen. Medarbejderne skal forstå meningen i vejledningen. Det har vist sig, at konceptet er mere patientsikkert i praksis, fordi det giver en ekstra kontrol af billederne, mindsker risikoen for spejlvending af billeder og øger dialogen med patienten i undersøgelsesrummet, i forbindelse med at sidemarkeringen lægges.

Ressourcer

Hele afdelingens radiografpersonale (på nær personale i MR) er med i projektet. Det er ca. 100 radiografer i alt.

Beskrivende radiograf og kvalitetskoordinator er tovholder på projektet. Derudover har radiologerne medvirket, idet de er nødt til at kunne stole på, at billederne er korrekt markeret i forbindelse med deres beskrivelse af undersøgelserne.

Hvor foregik projektet?

Projektet foregik på Rigshospitalet, Glostrup.

Kontaktoplysninger

Vil du vide mere eller se eventuelle materialer brugt i projektet?

Kontakt:

Afdelingsradiograf og kvalitets- og strålebeskyttelseskoordinator Kenneth Reff, kenneth.thybo.reff@regionh.dk