Bemærk:
Styrelsen holder lukket Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj samt fredag den 15. maj.
Hvis du har forslag til temaer og risikoområder, som det sundhedsfaglige tilsyn skal fokusere på, har du mulighed for at indsende et forslag både som borger og som fagperson. Læs her, hvordan du gør.
Vi ønsker at modtage forslag fra alle dele af sundhedsvæsenet samt fra borgere, patienter og pårørende for at understøtte, at det sundhedsfaglige tilsyn fokuserer på områder, hvor der er risici for patientsikkerheden.
Den værdifulde viden, som patienter og pårørende samt aktører i sundhedsvæsenet har, inddrages, når temaer og fokusområder for det sundhedsfaglige tilsyn besluttes.
Du kan – hvad enten du er borger, patient, pårørende, sundhedsperson eller repræsentant for en organisation – indsende forslag til, hvad det sundhedsfaglige tilsyn skal fokusere på.
Når du har indsendt dit forslag, vil det blive inddraget i styrelsens samlede prioriteringsproces.
I styrelsen lægger vi vægt på følgende udvælgelseskriterier, når vi behandler og prioriterer forslagene:
Vær opmærksom på, at vi som udgangspunkt ikke giver dig en tilbagemelding på det forslag, du har indsendt.
Vær opmærksom på, at du i følgende tilfælde ikke kan bruge formularerne
Benyt denne formular hvis du som borger, patient eller pårørende har forslag til temaer og risikoområder for det sundhedsfaglige tilsyn.
Her kan du som sundhedsperson eller på vegne af en organisation, fagforening mv. komme med forslag til risikoområder og temaer for det sundhedsfaglige tilsyn.