Det blå EU-sygesikringskort er på pakkelisten hos mange danskere, når de i løbet af sommeren har Europa som feriedestination. Kortet giver adgang til nødvendig offentlig behandling på samme vilkår, som borgerne i det pågældende EU-/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien har ret til. De offentlige sygesikringer er dog indrettet forskelligt alt efter, hvilket land man rejser til. I flere lande er der delvis egenbetaling i det offentlige sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer derfor til, at man orienterer sig om sin dækning i tilfælde af sygdom inden, at man rejser afsted på ferien.
”I Danmark er vi som borgere vant til, at det mere er undtagelsen frem for reglen, at vi betaler for behandlinger i vores offentlige sundhedsvæsen. Vi kan derfor let overse, at der i andre EU-lande kan være egenbetaling knyttet til behandlinger, som ellers er helt gratis herhjemme fx akut sygehusbehandling. Det er virkelig ærgerligt at stå på sommerens rejsemål i et uheld - og så oveni overraskes af en regning. Derfor opfordrer vi til, at man orienterer sig om sin dækning med det blå EU-sygesikringskort inden afrejsen”, siger Anne Fromholt, sektionsleder for EU-Sygesikring i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for at refundere udgifter til danskerne efter EU-reglerne om anvendelse af EU-sygesikringskortet under ophold i et andet land.
”Vi får jævnligt henvendelser fra borgere, der bliver overrasket over, at de med det blå EU-sygesikringskort selv skal afholde den egenbetaling, som findes i mange af de andre medlemslande”, siger Anne Fromholt, sektionsleder for EU-Sygesikring i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stor forskel på egenbetaling i de forskellige lande
Egenbetaling på behandling er en udgift, man selv eller en privat rejseforsikring skal afholde. Der er stor forskel på egenbetaling i de forskellige landes offentlige sundhedsvæsener. I nogle lande er egenbetaling faste takster, der kan variere regionalt fx i Sverige, Norge og Tyskland. I andre lande er egenbetaling både et gebyr og/eller desuden en procentdel af de samlede udgifter til behandlingen fx i Frankrig – sommerens værtsland for De Olympiske Lege. I disse tilfælde kan det i sidste ende blive et forholdsvist højt beløb, man selv skal afholde.
Eksempler på egenbetaling i andre europæiske landes offentlige sundhedsvæsen |
Sverige: |
Lægekonsultation fra omkring 200 SEK, Akut sygehusbehandling fra 400 SEK (Beløb varierer mellem Sveriges regioner) |
Norge: |
Lægekonsultation fra 170 NOK, Røntgen 275 NOK, Bandage 75 NOK |
Frankrig: |
Lægekonsultation med varieret gebyr + 30 % af samlet udgift
Sygehusbehandling 20 EUR pr. dag + 20 % af samlet udgift
|
Tyskland: |
Sygehusbehandling 10 EUR pr. dag
|
Kilde: Europa-Kommissionen, Helsenorge og 1177 (Sveriges sundhedsinformationstjeneste)
|
På Europa-Kommissionens hjemmeside kan man se, hvad der gælder for den offentlige sygesikring i de forskellige EU-/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien - og dermed undersøge, hvordan man er dækket med det blå EU-sygesikringskort i sin sommerferie.
Udgifter til privat behandling eller hjemtransport i tilfælde af sygdom eller død er aldrig dækket af det blå EU-sygesikringskort. Man kan minimere risikoen for udgifter ved at tegne en privat rejseforsikring til at dække udgifter i de tilfælde, hvor det blå EU-sygesikringskort ikke kan bruges.
Refusion: Gem altid kvitteringer og dokumentation
Når man modtager nødvendig offentlig behandling i et andet medlemsland og viser et gyldigt blåt EU-sygesikringskort, skal man typisk ikke selv betale mere end eventuel delvis egenbetaling. Der er dog undtagelser fx i Frankrig og Belgien, hvor man selv betaler direkte for behandling hos lægen eller tandlægen og bagefter søger refusion fra den lokale sygekasse, mens man endnu er i landet.
”Hvis man skal gøre brug af det blå EU-sygesikringskort, er det meget vigtigt, at man spørger behandleren eller klinikken om behandlingen gives under en aftale med landets offentlige sygesikring. Samtidig skal man sikre sig at få de officielle dokumenter med og gemme kvitteringer, hvis man lægger ud for behandling. Det gælder både, hvis man skal søge refusion hos landets lokale sygekasse, og hvis man vil søge refusion hjemme i Danmark efter EU-reglerne”, siger Anne Fromholt, og fortsætter:
"Søger man refusion efter EU-reglerne, skal man være opmærksom på, at der kan gå lang tid før, man får svar på, om man kan få refunderet nogle penge. Det skyldes bl.a., at vi i Styrelsen for Patientsikkerhed i hver sag venter på svar fra myndighederne i det land, hvor behandlingen blev givet. Det er nemlig dét land, der skal afgøre, om behandlingen var givet under den offentlige sygesikring og i så fald oplyse os om det beløb, der vil kunne refunderes. Sagsbehandlingstiderne i de forskellige lande varierer meget.", afslutter Anne Fromholt, sektionsleder for EU-Sygesikring i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Man kan enten vælge selv at søge refusion eller, hvis man har tegnet en privat rejseforsikring, lade sit forsikringsselskab betale regningen og søge refusion.