Ligsyn og obduktion

Del sidens indhold med andre

Dødens konstatering og dødstidspunkt

Det er som udgangspunkt en læge, der skal konstatere dødens indtræden. Dette sker ved, at lægen konstaterer uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, eller ved at lægen i henhold til gældende bekendtgørelse konstaterer uopretteligt ophør af al hjernefunktion.

Det tidspunkt, hvor ophør af åndedræt og hjertevirksomhed konstateres, er dødstidspunktet. Ved hjernedød er dødstidspunktet tidspunktet for den anden undersøgelse. Er dødsfaldet ikke bevidnet vil der som udgangspunkt være tale om findetidspunkt.

Fra det øjeblik en læge involveres i et dødsfald har lægen pligt til at gøre sig overvejelser om politiet skal kontaktes i henhold til Sundhedsloven § 179. Læs mere om indberetning af dødsfald til politiet.

Opbevaring af afdøde

Før en læge har iagttaget sene sikre dødstegn på liget, og derved med sikkerhed fastlagt, at døden er åbenbar, skal liget af afdøde være under jævnligt tilsyn og må ikke køres i lighus. Først når en læge har konstateret sene sikre dødstegn kan liget overføres til lighus.

Med lighus forstås hospitalets ligrum eller morgue. Med kapel forstås det rum på hospitalet, hvor der kan afholdes afskedsceremonier eller lignende.

Konstatering af sikre dødstegn kan ske uafhængigt af ligsynet, for at liget kan opbevares forsvarligt forud for at der afholdes ligsyn, det værende sig almindeligt ligsyn eller retslægeligt ligsyn. Konstatering af sene sikre dødstegn er således ikke det samme som at afholde et almindeligt ligsyn, men konstateringen af sikre dødstegn vil som oftest ske i forbindelse afholdelse af ligsynet, da konstateringen af sikre dødstegn indgår som led i at afholde ligsynet.

Ligsyn

Almindeligt ligsyn foretages af en læge. Ligsynets formål er blandt andet at fastlægge kendsgerninger omkring dødsfaldet og sikre:

  • at der ved ethvert dødsfald foretages en betryggende undersøgelse til konstatering af, om døden med sikkerhed er indtrådt – det vil sige at der ikke er tale om skindød.
  • at der sker nærmere undersøgelse af omstændighederne ved dødsfaldet hvor der består mulighed for, at der ikke foreligger naturlig død. Læs mere om indberetning af dødsfald til politiet.
  • at de oplysninger der fremkommer ved ligsynet opsamles og registreres til den for sundhedsvæsenet og den videnskabelige forskning vigtige dødsårsagsstatistik.

Oplysningerne fra dødsattesten som for eksempel dødstidspunktet, dødsmåde og dødsårsag vil tillige kunne få betydning i borgerlige retsspørgsmål eksempelvis i forsikringsspørgsmål.

Dødsattestens side 1 anvendes af begravelsesmyndigheden og oplysningerne på dødsattestens side 2 om dødsårsag og dødsmåde registreres hos Sundhedsdatastyrelsen.

Under en række omstændigheder skal den læge, der konstaterer et dødsfald, kontakte politiet. Læs mere om retslægeligt ligsyn.

Obduktion

Der findes to former for obduktion. Lægevidenskabelig obduktion (hospitalsobduktion) og retslægelig obduktion (medicolegal obduktion). Læs mere om retslægelig obduktion.

Lægevidenskabelig obduktion har til formål at:

  • om muligt fastslå den nøjagtige dødsårsag
  • få kendskab til den eller de sygdomme som afdøde har lidt af
  • vurdere den foretagne behandling

Reglerne om lægevidenskabelig obduktion og udtagning af væv er reguleret i Sundhedslovens afsnit IV om Transplantation og i afsnit XIII om Ligsyn og obduktion m.v.

Det er en lægelig beslutning om der er indikation for at foretage lægevidenskabelig obduktion. Pårørende har således ikke et retskrav på at få foretaget en lægevidenskabelig obduktion. Lægen har pligt til at indhente samtykke fra pårørende forud for en lægevidenskabelig obduktion som beskrevet i Vejledning om samtykke til lægevidenskabelige obduktioner m.v. (hospitalsobduktioner).