Bemærk:
Styrelsen holder lukket Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj samt fredag den 15. maj.
Nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre. Derfor kræver de særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Der er syv lægemiddelgrupper, der især står for medicinfejl. En af dem er opioider (fx morfin, fentanyl, methadon, oxycodon og pethidin). De typiske medicinfejl med opioider kan medføre en påvirkning af vejrtrækningen (repirationsdepression) og bevidsthedspåvirkning.
Konsekvensen er påvirkning af vejrtrækningen (repirationsdepression) og bevidsthedspåvirkning.
En 93 årig kvinde med en kendt nyresygdom falder under sin indlæggelse. Faldet giver hende rygsmerter, og der ordineres morfin. Den ældre kvinde er ikke tidligere blevet behandlet med morfin.
Senere findes hun svært bevidsthedspåvirket og med apnøperioder. Hun er blevet overdoseret, fordi man ikke har taget højde for hendes alder og nedsatte nyrefunktion. Der gives Nalaxon over flere gange (middel mod forgiftning med morfin) og patienten kommer sig.
Vær opmærksom på symptomer på overdosering; virker borgeren sløv, træt eller forvirret? Husk at fjerne det gamle opioidplaster, før du sætter et nyt på huden.
For at undgå disse fejl, skal du sørge for at være opdateret på lægemidlerne, kende den lokale instruks samt dobbeltkontrollere.
Der er især syv situationer, hvor du skal være ekstra opmærksom, når du håndterer medicin.