I 2022 blev der samlet rapporteret 368.418 utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Det er en stigning på mere end 11 procent i forhold til 2021. Det høje tal afspejler et øget antal samlerapporteringer i landets kommuner. Samlerapportering dækker over rapportering af nogle bestemte, hyppige utilsigtede hændelser, hvor konsekvensen for patienten er mild eller ingen skade. Personalet kan nemt registrere hændelserne på et papirskema i stedet for at taste dem individuelt ind i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. På den måde kan medarbejdere og ledelse få et hurtigt overblik over fx tidspunkter for hændelserne og se på, om der kan gøres noget for at forebygge dem.
"Samlerapportering er en nem og effektiv måde at skabe lokal læring fra UTH’er, til glæde for personalet, der sparer en masse tid på indtastning, og patienterne, der får glæde af den lokale indsigt i mønstre og tendenser. Det er afbureaukratisering i praksis," siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Fra 1. juli 2023 udvides ordningen, så alle medarbejdere i sundhedsvæsenet får mulighed for at samlerapportere bestemte typer af utilsigtede hændelser. Samtidig ændres rapporteringspligten, så sundhedspersoner kun vil have pligt til at rapportere utilsigtede hændelser, som har eller kunne have haft alvorlige eller dødelige konsekvenser, og derudover hændelser, som kan bidrage til læring. Den ændrede rapporteringspligt skal sikre, at der bliver fulgt op på de hændelser, hvor der er størst potentiale for læring og forebyggelse, uden at sundhedspersoner skal bruge unødig tid på rapportering.
"Målet med den ændrede rapporteringspligt er, at de ressourcer, der bruges på rapportering i sundhedsvæsenet, bliver brugt mere målrettet på at skabe læring, der gør en forskel for patientsikkerheden," siger Anette Lykke Petri.
Læs mere om udviklingen i rapporteringerne af utilsigtede hændelser og arbejdet med læring og andre nationale tiltag på baggrund af utilsigtede hændelser i Dansk Patientsikkerhedsdatabase Årsberetning 2022.