Bemærk:
Styrelsen holder lukket Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj samt fredag den 15. maj.
Her kan du læse om tilladelser til at håndtere, importere og eksportere humane væv og celler. Indberette bivirkninger og uønskede hændelser samt indberette aktiviteter.
Humane væv og celler er et felt, som er i stærk vækst. Flere og bedre behandlingsmuligheder for barnløshed samt for en række sygdomme er resultatet af brugen af humane væv og celler.
Humane væv og celler bliver blandt andet brugt af:
Alle vævscentre skal have en tilladelse fra os for at kunne håndtere humane væv og celler til brug på mennesker. Du finder blanketter til at ansøge om tilladelse på siden:
Læs om tilladelse til at håndtere humane væv og celler
Pr. 1. januar 2025 er ansøgningsgebyret for en vævcentertilladelse 28.027 kr. for vævscentre og 816 kr. for vævscentre, der alene udfører insemination og i denne forbindelse alene foretager forarbejdning ved swim-up metoden.
På siden for bivirkninger og uønskede hændelser finder du blanketter til at indberette bivirkninger eller uønskede hændelser, der opstår i forbindelse med anvendelse eller håndtering af væv og celler.
Du skal også indberette oplysninger i de tilfælde, hvor I har modtaget en indberetning fra et andet vævscenter, selvom du vurderer, at det ikke har indflydelse på eller forbindelse med væv- og cellers kvalitet og sikkerhed.
Læs om bivirkninger og uønskede hændelser
Vi stiller krav til kvaliteten og sikkerheden af de humane væv og celler, der bliver brugt i Danmark. Vi kontrollerer regelmæssigt alle danske vævscentre for at sikre, at de lever op til kravene i lovgivningen.
Pr. 1. januar 2025 er kontrolgebyret 25.448 kr. for vævscentre og 816 kr. for vævscentre, der alene udfører insemination og i denne forbindelse alene foretager forarbejdning ved swim-up metoden.