Styrelsen for Patientsikkerhed har netop udgivet en rapport med status for ældretilsynet for perioden 2018 til 2021. Rapporten viser, at mange plejeenheder bruger tilsynene til kvalitetsudvikling og anvender målepunkterne i forbedringsarbejde.
"Ved tilsynene ser vi blandt andet, at borgerne i høj grad oplever at få hjælp til at leve det liv, de ønsker, men også at ledelse og personale er meget opmærksomme på eventuelle ændringer i borgerens sædvanlige fysiske og psykiske tilstand. Når vi ser udfordringer ude i plejeenhederne, udspringer de typisk af manglede overlevering af den enkelte borgers ønsker og behov for pleje ved vagtskifte," siger overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.
I perioden 2018-2021 har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført 419 tilsyn på ældreområdet, hvoraf 34 gav anledning til påbud, da der blev fundet større problemer af betydning for den fornødne kvalitet.
Ældretilsynet skal igangsætte læring og kvalitetsudvikling
Styrelsen vil fortsat tilrettelægge tilsynet for at imødekomme behovet på plejeområdet. Det gøres blandt andet på baggrund af resultaterne fra de gennemførte tilsyn samt en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til de plejeenheder, der har haft tilsyn, samt stikprøver blandt plejeenheder, der ikke har haft tilsyn.
"Ældretilsynet er tilrettelagt, så der lægges stor vægt på læring. Når en plejeenhed modtager et ældretilsyn skal det helt naturligt mobilisere et blik på læring og kvalitetsudvikling hos ledelse og personalet i den plejeenhed, vi besøger. Men det er også meget vigtigt for os, at målepunkterne bidrager til læring og udvikling hos de plejeenheder, der ikke får tilsyn," siger Charlotte Hjort.
Rapporten viser, at mange plejeenheder anvender input fra tilsynene og fra det materiale, som efterfølgende offentliggøres, til forbedringsarbejdet. Styrelsen har gennem tilsynene løbende identificeret læringspotentialer, som er sammenfattet i erfaringsopsamlinger for 2018 og 2019-2021.
Læs statusrapporten for ældretilsynet 2018-2021