Temadag 17. september afholdes som livestreaming

19-08-2020

Temadagen om sikkerhed for patienter og sundhedspersonale 17. september vil foregå som livestreaming i stedet for fysisk fremmøde på Scandic Copenhagen. Temadagen henvender sig til ledere, risikomanagere og andet sundhedspersonale.

Nogle steder i sundhedsvæsenet er der sat begrænsninger for sundhedspersoners deltagelse i fysiske arrangementer i resten af 2020 for at undgå smittespredning med COVID-19, bl.a. fra frontpersonale til patienter. Temadagen er tænkt som en mulighed for læring og vidensdeling i en akut og ekstraordinær situation, som alle skal have mulighed for at deltage i. Derfor bliver temadagen om sikkerhed for patienter og sundhedspersonale 17. september 2020 afholdt som livestreaming i stedet for fysisk fremmøde.

Den virtuelle afholdelse af temadagen betyder også, at langt flere får mulighed for at deltage.

Sådan foregår det:

  • Streamingen foregår på stps.dk/live fra 9.30-15.30. Du kan være med hele dagen eller blot klikke dig ind, når de enkelte oplæg starter – det er det samme link, du skal bruge.
  • Der vil være pauser undervejs.
  • Der er tale om livestreaming – ikke et webinar. Du kan derfor se oplægsholderne, men de kan ikke se dig.
  • Det er gratis at deltage, og du skal ikke tilmelde dig.

Vi udgiver en vidensopsamling om erfaringer fra COVID-19

Du kan læse mere om oplægsholdernes erfaringer, om læring fra utilsigtede hændelser under COVID-19 m.m. i vidensopsamlingen "Sikkerhed for patienter og sundhedspersonale under COVID-19", som vi udgiver 17. september 2020.

Vi glæder os til en spændende dag!

Bemærk, at dette arrangement er blevet afholdt.

Du kan se videoer fra dagen og tilgå materiale her.