×

Rapportér en utilsigtet hændelse

Patienter og pårørende

Har du været i kontakt med sundhedsvæsenet som patient eller pårørende, og har du oplevet problemer eller fejl? Så har du mulighed for at rapportere det som en utilsigtet hændelse.

Rapportér en utilsigtet hændelse som patient eller pårørende

Sundhedspersoner

Hvis du som sundhedsperson er blevet opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal du rapportere den.

For sundhedspersoner: Rapportér en utilsigtet hændelse 

Se, hvordan man rapporterer som sundhedsperson i denne rapporteringsvideo.

Rapportér samlerapportering (pilotprojekt for udvalgte kommuner)

Hjælp os med at blive endnu bedre

Utilsigtede hændelser

Hændelser med medicinsk udstyr

Alle hændelser med medicinsk udstyr, hvor udstyret er en medvirkende årsag til hændelsen, skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Det gælder uanset, om det er en patient, sundhedspersonale eller en tredjemand, der er kommet til skade eller kunne være kommet til skade.

Læs mere om Lægemiddelstyrelsens indberetningssystemet for hændelser med medicinsk udstyr.

Derfor skal du rapportere to steder

Du skal rapportere hændelserne både til Lægemiddelstyrelsen og til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Rapporteringerne til Lægemiddelstyrelsen er vigtige for overvågningen af sikkerheden med medicinsk udstyr, og Lægemiddelstyrelsen kan reagere umiddelbart efter rapporteringen ved fx at involvere producenter.

Rapportering af utilsigtede hændelser til DPSD skal sikre, at sundhedsvæsenet lærer af de fejl, der sker. I første omgang bruges de utilsigtede hændelser til læring lokalt, der hvor fejlen er sket. Herefter bliver de anonymiseret og sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed, som bruger de utilsigtede hændelser til læring i sundhedsvæsenet generelt.