En ændret rapporteringspligt for utilsigtede hændelser forventes at træde i kraft 1. juli 2023. Det betyder, at reglerne for, hvilke hændelser der er pligt til at rapportere, ændrer sig – for alle. Som reglerne er nu, afhænger det af, hvor man er ansat i sundhedsvæsenet, hvad man skal rapportere. Fra 1. juli 2023 bliver det ens for alle.
Ændringerne indebærer bl.a. også, at man fra 1. juli skal skelne mellem en faktisk og en mulig konsekvens for patienten, når man rapporterer og sagsbehandler en utilsigtet hændelse. Det vil sige, at man i højere grad kan have fokus på det, der kunne være sket og dermed arbejde mere proaktivt med data og læring fra utilsigtede hændelser.
Hvem er webinaret relevant for?
Webinaret er delt op i to dele. Formiddagen koncentrerer sig om ændringerne i rapporteringspligten og er relevant for alle, der arbejder med utilsigtede hændelser og patientsikkerhed - fx kvalitetsmedarbejdere, risikomanagere, sundhedspersoner og ikke mindst ledere.
Om eftermiddagen handler det om sagsbehandling i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), og her vil det primært være relevant for dem, der sagsbehandler i DPSD.
Tilmeld dig her.
Det vil også være muligt at se en optagelse af webinaret efterfølgende.
Program
9.30-12.00 Del I: Om den ændrede rapporteringspligt og læring fra utilsigtede hændelser
- Ændret rapporteringspligt - Hvad er nyt?
- Samlerapportering
- Rapportering fra patienter og pårørende
- Læring fra utilsigtede hændelser
13.00-14.15 Del II: Om sagsbehandling i DPSD – hvad er nyt?