17. september er WHO’s Internationale Patientsikkerhedsdag. I 2022 var dagens tema Medicinsikkerhed, og i Styrelsen for Patientsikkerhed markerede vi det med en virtuel temadag om emnet fredag 16. september 2022. Temadagen henvendte sig til ledere, risikomanagere og andet sundhedspersonale, der arbejder med medicin.
På temadagen kunne du høre om, hvordan det danske sundhedsvæsen og sundhedsmyndighederne på forskellige måder arbejder med at øge medicinsikkerheden. Du kunne fx høre, hvordan medicinsikkerheden øges med en ny uddannelse i patientcentreret kommunikation på apoteket, og om Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om medicingennemgang i forbindelse med polyfarmaci.