Kosmetiske behandlere
Vi har samlet den vigtigste information til dig, der ønsker at udføre kosmetisk behandling eller oprette en kosmetisk klinik.
Vi har samlet den vigtigste information til dig, der ønsker at udføre kosmetisk behandling eller oprette en kosmetisk klinik.
Denne side henvender sig til autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner, der arbejder med – eller ønsker at arbejde med – kosmetisk behandling.
Her får du bl.a. overblik over:
Når vi taler om kosmetisk behandling, er det sundhedsfaglig behandling som beskrevet i bekendtgørelsen og vejledningen om kosmetisk behandling. Det vil sige, at det er behandlinger, hvor der er regler for, hvem der må udføre behandlingerne og på hvilke måder.
Det er behandlinger, hvor der skal være en registreret læge tilknyttet eller til stede ved behandlingen, og hvor der kan være en risiko forbundet med at udføre den. Det er fx kosmetiske operationer og indgreb, injektionsbehandling med fillers og botulinumtoksin, laserbehandlinger, peeling med stærke syre mm.
Der er altså ikke tale om almindelige ansigtsbehandlinger med fx afrensning af huden, forlængelse af vipper, neglebehandling eller lignende. Sådanne behandlinger kan du foretage uden at være registreret kosmetisk behandler hos os.
Botox og andre injektioner
Fedtreducerende behandlinger
Fillers
Hårtransplantation og skaldethed
Laserbehandlinger
Operativt indgreb
Peeling, syre og øvrige
Alle kosmetiske klinikker skal være registreret, før der må udføres kosmetiske behandlinger på stedet.
Derudover skal alle, som udfører kosmetisk behandling, have de rette kvalifikationer og være registreret som behandlere og være tilknyttet en registreret klinik.
Før du starter din kosmetiske klinik, skal den oprettes i 2 registre: Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) og Behandlingsstedsregistret (BSR). Først når det er gjort, er din klinik lovlig, og en læge kan derefter søge om at blive registreret som kosmetisk behandler i din klinik.
Du kan foretage begge registreringer af din klinik på én gang via dette link.
Du skal som læge søge om at blive registreret som kosmetisk behandler på et konkret behandlingssted. Hvis en medhjælp skal arbejde under dit ansvar, er det også dig, der skal søge om registrering af ham/hende.
På vores registreringsside kan du finde ansøgningsskemaerne og se dokumentationskrav, gebyrsatser og sagsbehandlingstider.
Det er vigtigt at kende til reglerne på området, når du udfører kosmetisk behandling, har en kosmetisk klinik eller laver markedsføring for klinikken. Det er bl.a. disse regler, vi tager udgangspunkt i, når vi fører tilsyn med kosmetiske klinikker og behandlere.
Vi vurderer løbende de kosmetiske behandlinger for at afklare mulige komplikationer og risici. Behandlingstyperne er valgt ud fra, hvor vi får flest henvendelser om eller ser flest mulige problemer med at udføre behandlingerne korrekt. Se reglerne for udvalgte behandlingstyper, og hvem der må lave dem.
Der er en række forholdsregler, du skal kende, før der udføres fillers i din klinik.
Se vores overlæge Xandra Nygaard Knudsen fortælle, hvem der må hvad, om behandling af akutte komplikationer med hyaluronidase og adrenalin og alt, hvad der ellers er relevant at vide om behandling med fillers.
Hvis du som læge benytter en medhjælp til at udføre behandlinger, er du også behandlingsansvarlig for de patienter, som medhjælpen behandler på vegne af dig.
Det er dit ansvar som læge at sikre dig, at medhjælpen:
Derudover er vores generelle anbefaling, at du som behandlingsansvarlig læge er til stede på hvert behandlingssted mindst én gang om måneden. På den måde kan du føre tilsyn med dine medhjælp og den kosmetiske behandling, som udføres på dine vegne, og sikre, at behandlingen sker i overensstemmelse med god faglig praksis.

Markedsføring af sundhedsfaglige ydelser, herunder kosmetisk behandling, skal være saglig og må ikke være vildledende – og så er der regler for, hvordan du må bruge levende billeder i din markedsføring.
Kravet om saglighed handler bl.a. om ikke at markedsføre på måder, der forsøger at skræmme eller lokke patienter til at acceptere tilbud fx med store rabatter, her og nu-tilbud eller udlodning af behandlinger som gave ved køb eller som præmie i en konkurrence. Man må heller ikke vildlede forbrugeren i forhold til sundhedsydelsens fordele, risici, pris mv. eller stille ydelsen i et gunstigere lys end andre tilsvarende sundhedsydelser.
Levende billeder i markedsføring af kosmetisk behandling og andre sundhedsydelser må kun findes på klinikkens egen hjemmeside.
Når du udfører kosmetisk behandling i en privat klinik, skal behandlingsstedet have en forsikring, der dækker udgifter til erstatning for patientskader. Det gælder både for skader i forbindelse med selve behandlingen og øvrige skader, der sker på behandlingsstedet.

Vi fører tilsyn med de kosmetiske behandlingssteder. Vi kigger bl.a. på, om personalet har de nødvendige tilladelser og får tilstrækkelig instruktion fra den ansvarlige læge.
Læs, hvordan vi fører tilsyn med kosmetiske behandlingssteder, og se målepunkterne.
Vidste du, at du i autorisationsregistret kan downloade en QR-kode, der viser registreringen af din klinik og de kosmetiske behandlere, der er tilknyttet?
Når registreringen af behandlerne i klinikken er færdigbehandlet, kan du søge på din klinik i registret, vælge print og få en oversigt over behandlingsstedet, som også indeholder en QR-kode. Den kan du fx hænge op i din klinik, så kunderne nemt kan finde klinikken og se registrerede behandlere og behandlinger.