Alle habile borgere, der er fyldt 60 år, kan fra den 15. januar 2025 registrere fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Borgeren registrerer fravalget ved at logge ind på sundhed.dk eller ved at sende en blanket til Sundhedsdatastyrelsen.

Borgerens fravalg kan ses i journalsystemerne

En uge efter, at borgeren har registreret sit fravalg, vil det kunne ses i:

• Plejesektorens omsorgssystemer
• Hospitalernes elektroniske patientjournalsystemer (EPJ)
• De praktiserende lægers praksissystemer
• De præhospitale patientjournalsystemer (PPJ)
• I sundhedsjournalen på sundhed.dk

 En borger, der har registreret sit fravalg, kan trække det tilbage på to måder:

1. Borgeren kan logge ind på sundhed.dk og trække fravalget tilbage permanent.
   • Den elektroniske tilbagekaldelse vil man kunne se i omsorgssystemet og i sundhedsjournalen på sundhed.dk med det samme.
2. Borgeren kan i en aktuel sygdomssituation sige til sundhedspersonen, at hun/han gerne vil forsøges genoplivet selvom, han eller hun har registreret et fravalg.
   • Den mundtlige tilbagekaldelse er midlertidig og gælder kun under den aktuelle sygdomssituation.
   • Hvis en borger fx trækker sit fravalg tilbage på vej til en indlæggelse på sygehuset, og bliver udskrevet igen, gælder tilbagetrækningen altså ikke, når borgeren vender tilbage til plejecenteret.

Hvis du genopliver en borger, der har fravalgt genoplivningsforsøg

Hvis du ikke har haft mulighed for at slå op i journalen og derfor kommer til at genoplive en borger, der har et fravalg af genoplivningsforsøg, vil du IKKE blive udsat for sanktioner.

Tal med borgeren om genoplivning

Det er bedst for alle at få taget beslutninger om livets afslutning i god tid. Som sundhedsperson i plejen kan du gøre meget for at undgå unødig tvivl og uhensigtsmæssig eller uønsket behandling ved at tale med borgeren om den sidste tid.

Det er også en god ide at opfordre borgeren til at tale med sin læge om den sidste tid, mens borgeren stadig kan træffe beslutninger om sit eget liv.

Alle habile borgere, der er fyldt 60 år, kan fra den 15. januar 2025 registrere fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Borgeren registrerer fravalget ved at logge ind på sundhed.dk eller ved at indsende en blanket til Sundhedsdatastyrelsen.

En uge efter, at fravalget er registreret, vil det blandt andet kunne ses i de præhospitale patientjournaler (PPJ) og i sundhedsjournalen på sundhed.dk.

Identifikation

Før du kan lade være med at forsøge genoplivning, skal du kunne svare helt sikkert på:

• Hvem er patienten?
• Har patienten fravalgt genoplivningsforsøg ved hjertestop?

Mens I forsøger genoplivning, skal en anden af jer undersøge, om patienten har fravalgt genoplivningsforsøg ved hjertestop. I kan slå op i PPJ eller ringe til AMK.

Husk! Det er ikke nok, at en pårørende oplyser, at der er fravalgt genoplivningsforsøg. Det er nødvendigt at slå det op, hvis du ikke selv er sikker på det.

• Hvis du ikke ved, om patienten har fravalgt genoplivningsforsøg, skal du altid forsøge genoplivning.

Hvor kan fravalget ses?

Når en patient har registeret et fravalg af genoplivningsforsøg, går der en uge, før det kan ses i:

• De præhospitale patientjournalsystemer (PPJ)
• Hospitalernes elektroniske patientjournalsystemer (EPJ)
• Plejesektorens omsorgssystemer
• De praktiserende lægers praksissystemer
• Sundhedsjournalen på sundhed.dk

I skal have en lokal instruks, hvor der står, hvordan I kan tilgå oplysningerne.

Hvis du ikke kan få adgang, fordi PPJ er nede, kan I ringe til AMK for at tjekke om patienten har fravalgt genoplivningsforsøg.

Patienten kan fortryde

En patient, der har registreret et fravalg, kan trække sit fravalg tilbage på to måder:

1. Patienten kan logge på sundhed.dk og trække fravalget tilbage permanent.
   • Man vil kunne se den elektroniske tilbagekaldelse i PPJ og i sundhedsjournalen på sundhed.dk med det samme.
2. I en aktuel sygdomssituation kan patienten sige til en sundhedsperson, at hun/han gerne vil forsøges genoplivet, selv om han eller hun har registreret et fravalg.
   • Den mundtlige tilbagekaldelse gælder midlertidigt – altså i den aktuelle sygdomssituation.

Hvis en patient kalder sit fravalg af genoplivningsforsøg tilbage ved at sige det til dig, skal du:

• Dokumentere det i PPJ.
• Give informationen videre til den behandlingsansvarlige læge og evt. andre sundhedspersoner, der modtager patienten.
• Fortælle patienten, at det kun gælder i den konkrete situation, hvis han eller hun ikke ændrer sin registrering på sundhed.dk.
• Muligheden for midlertidigt at trække sit fravalg tilbage gælder for alle patienter, også selvom de er blevet vurderet inhabile af en læge.
• At tilbagetrækningen kun gælder midlertidigt betyder, at den gælder i den aktuelle sygdomssituation.
• Hvis en patient fx trækker sit fravalg tilbage på vej til en indlæggelse på sygehuset, gælder tilbagetrækningen ikke længere, når patienten bliver udskrevet igen.

Hvem skal slå op og tjekke om patienten har registreret et fravalg af genoplivningsforsøg?

• Det er sundhedspersoner, der har adgang til at se registreringen.
• Hvis I ikke ved, om der er registreret et fravalg, skal en af jer, der deltager i behandlingen af hjertestoppet, slå det op, så snart det er muligt.
• Det behøver ikke være en sundhedsperson, der fysisk er til stede ved patienten. Det kan være andre sundhedspersoner med adgang til patientjournalen, fx AMK-personale eller personalet på plejecenteret.
• I må ikke lade være med at genoplive, hvis I ikke har afklaret, at der er et fravalg. Fx er det ikke nok, at de pårørende fortæller dig, at borgeren har registreret et fravalg.

Hvis PPJ er nede?

• Hvis der er tekniske problemer eller andet, der gør, at I ikke kan bruge PPJ til at se, om patienten har registreret et fravalg af genoplivningsforsøg, skal I ringe til AMK, der kan afklare det for jer.
• Hvis det ikke er muligt at afklare om en patient, I er på vej ud til, har registreret et fravalg, skal I forsøge genoplivning.
• Dette gælder også, hvis I ikke kan identificere patienten sikkert.

Hjerteløbere og fravalg af genoplivningsforsøg

• Hjerteløbere skal altid forsøge genoplivning, hvis de er kaldt ud til et hjertestop.
• De har ikke adgang til journalsystemer, og derfor kan de ikke selvstændigt imødekomme et registreret fravalg af genoplivningsforsøg.
• Hvis AMK modtager et opkald om en borger, hvor fx AMK-lægen vurderer, at der er tale om hjertestop, og borgeren har registeret et fravalg, skal der ikke sendes hjerteløbere ud.
• Hvis der er sendt hjerteløbere ud, og AMK først senere får sikker identifikation og information om, at patienten har registreret et fravalg, skal hjerteløberne kaldes tilbage.

Hvis du genopliver en patient, der har fravalgt genoplivningsforsøg

• Hvis du ikke har haft mulighed for at slå op i PPJ eller på anden måde afklare, om der er foretaget et fravalg, og du derfor kommer til at genoplive en patient, der har registreret et fravalg af genoplivningsforsøg, vil du IKKE blive udsat for sanktioner.
• Hvis en patient får hjertestop, og du lader være med at forsøge genoplivning, fordi patienten har registreret et fravalg af genoplivningsforsøg, handler du med omhu og samvittighedsfuldhed, og du vil IKKE blive udsat for sanktioner.

Alle habile borgere, der er fyldt 60 år, kan fra den 15. januar 2025 registrere fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Borgeren registrerer fravalget ved at logge ind på sundhed.dk eller ved at sende en blanket til Sundhedsdatastyrelsen.

Patientens fravalg kan ses i journalsystemerne

En uge efter patienten har registreret sit fravalg, vil det kunne ses i:

• Plejesektorens omsorgssystemer
• Hospitalernes elektroniske patientjournalsystemer (EPJ)
• De praktiserende lægers praksissystemer
• De præhospitale patientjournalsystemer (PPJ)
• I sundhedsjournalen på sundhed.dk

Patienten kan fortryde

En patient, der har registreret sit fravalg, kan trække det tilbage på to måder:

1. Patienten kan logge ind på sundhed.dk og trække fravalget tilbage permanent.
   • Den elektroniske tilbagekaldelse vil man kunne se i omsorgssystemet og i sundhedsjournalen på sundhed.dk med det samme.
2. Patienten kan i en aktuel sygdomssituation sige til sundhedspersonen, at hun/han gerne vil forsøges genoplivet, selvom han eller hun har registreret et fravalg.
   • Den mundtlige tilbagekaldelse er midlertidig og gælder kun i den aktuelle sygdomssituation.
   • Hvis en patient fx trækker sit fravalg tilbage på vej til en indlæggelse på sygehuset og bliver udskrevet igen, gælder tilbagetrækningen altså ikke, når patienten vender tilbage fx til plejecenteret.

Hvis du genopliver en patient, der har fravalgt genoplivningsforsøg

Hvis du ikke har haft mulighed for at slå op i journalen og derfor kommer til at genoplive en patient, der har et fravalg af genoplivningsforsøg, vil du IKKE blive udsat for sanktioner.

Tal med patienten om genoplivning

Det er bedst for alle at få taget beslutninger om livets afslutning i god tid. Som sundhedsperson kan du gøre meget for at undgå unødig tvivl og uhensigtsmæssig behandling ved at tale med patienten om den sidste tid.

Det er også en god ide at opfordre patienten til at tale med lægen om den sidste tid, mens patienten stadig kan træffe beslutninger om sit eget liv.

Som læge kan du gøre meget for at undgå unødig tvivl og uhensigtsmæssig eller uønsket behandling ved at tale med patienten om den sidste tid. Det er bedst for alle at få taget beslutninger om livets afslutning i god tid. Husk at dokumentere dit lægeligt begrundede fravalg og patientens holdning til genoplivningsforsøg i journalen.

6 undtagelser, hvor du ikke skal genoplive

Som udgangspunkt skal du altid forsøge genoplivning, hvis patienten er livløs, men der er i alt 6 situationer, hvor sundhedspersoner ikke skal forsøge genoplivning, selvom patienten har hjertestop.

1. Når døden er helt åbenbar eller forventet

Som udgangspunkt er det kun læger, der kan konstatere, at døden er indtrådt. Andre sundhedspersoner kan dog også gøre det, hvis de finder en patient, der helt åbenlyst er død.

Sundhedspersoner skal ikke forsøge genoplivning, hvis det er åbenlyst at døden er indtrådt. Det kan fx være:

• Hvis der er synlig forrådnelse, åbenlyst dødelige skader eller kvæstelser, fx forkulning eller knusning af kraniet.
• Det er ikke nok, at der ikke er puls.

2. Lægen fravælger genoplivning

Hvis plejepersonalet finder en livløs person, skal de tilkalde hjælp og indlede genoplivningsforsøg, medmindre det tydeligt fremgår af journalen, at genoplivning er fravalgt.

Når du som læge bliver ringet op i den situation, uanset om du er patientens egen læge, vagtlæge eller akutlæge, kan du beslutte, at personalet skal lade være eller stoppe med at genoplive.

3. Genoplivning er fravalgt på forhånd

I nogle tilfælde vil du som læge på forhånd have vurderet, at der ikke er grundlag for genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Vær opmærksom på, at du er forpligtet til at inddrage og informere patienten så meget som muligt, med mindre patienten ikke ønsker den viden.

Hvis patienten er inhabil, fx på grund af demens, skal du i stedet inddrage de pårørende og personalet – ikke mindst for at kunne tage hensyn til, hvilke ønsker patienten har givet udtryk for, før han eller hun blev vurderet inhabil.

Husk at få noteret beslutningen om fravalget af genoplivningsforsøg tydeligt i journalen og at informere andre relevante behandlingssteder, fx plejehjemmet, om din beslutning.

4. Patienten har selv fravalgt genoplivning i den aktuelle sygdomssituation

En habil patient har altid ret til at fravælge genoplivningsforsøg i en aktuel sygdomssituation.

Aktuel sygdomssituation dækker både akut sygdom og kronisk sygdom, fx kræft, hjertesvigt eller KOL.

Patientens fravalg gælder først, når du eller en anden læge har bekræftet i journalen, at patienten er habil og forstår konsekvensen af sin beslutning

5. Borgeren har selv fravalgt genoplivningsforsøg ved hjertestop

Fra den 15. januar 2025 kan alle habile borgere, der er fyldt 60 år, registrere fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop. Borgeren registrerer fravalget ved at logge ind på sundhed.dk eller ved at indsende en blanket til Sundhedsdatastyrelsen.

En uge efter at fravalget er registreret, vil det kunne ses i:

• De praktiserende lægers praksissystemer.
• De elektroniske patientjournalsystemer på hospitalerne.
• Plejesektorens omsorgssystemer
• De præhospitale patientjournalsystemer (PPJ)
• I sundhedsjournalen på sundhed.dk

Borgere, der selv har fravalgt genoplivningsforsøg ved hjertestop, kan fortryde. En patient kan trække sit fravalg tilbage på to måder:

1. Patienten kan logge ind på sundhed.dk og trække fravalget tilbage permanent.
   • Man kan se den elektroniske tilbagekaldelse i de elektroniske patientjournalsystemer med det samme.
2. Patienten kan i en aktuel sygdomssituation sige til sundhedspersonen, at hun/han ønsker at blive forsøgt genoplivet selvom han eller hun har registreret et fravalg.
   • Den mundtlige tilbagekaldelse er midlertidig og gælder i den aktuelle sygdomssituation.

Hvis en patient trækker sit fravalg af genoplivningsforsøg tilbage ved at sige det til dig, skal du:

• Dokumentere det i patientjournalen
• Give besked til dem, der er med i behandlingen af patienten eller overtager den, fx plejecenteret eller ambulancepersonalet.
• Fortælle patienten, at det kun gælder i den konkrete situation, hvis ikke han eller hun ændrer sin registrering på sundhed.dk.

6. Borgeren har et behandlingstestamente

Alle habile borgere kan oprette et behandlingstestamente, hvis han eller hun på forhånd har besluttet at fravælge livsforlængende behandling eller genoplivning i visse situationer, hvor man ikke længere selv er i stand til at tage stilling til sin behandling, fx hvis man er blevet ramt af demens.

Du kan finde oplysninger om en patients behandlings- eller livstestamente på FMK Online.

I et behandlingstestamente kan borgeren fravælge livsforlængende behandling, også genoplivning ved hjertestop, i tre situationer:

• Hvis borgeren ligger for døden, og behandlingen kun vil forlænge livet, men ikke vil betyde, at borgeren får det bedre eller får lindret sine smerter.
• Hvis borgeren er så svækket af sygdom, ulykke eller alder, at han eller hun aldrig igen kommer til at kunne tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
• Hvis behandlingen kan betyde, at borgeren overlever, men lægen vurderer, at de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af selve behandlingen vil være meget alvorlige og lidelsesfulde.

Testamentet gælder først, hvis en læge har vurderet, at borgeren er varigt inhabil og er i en af de situationer, som testamentet handler om.