Erfaringsopsamling

Tilsyn med brug af antipsykotisk medicin til patienter med demens 2023-2024

05-03-2025

I 2023 og 2024 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed i alt 104 sundhedsfaglige tilsyn med brugen af antipsykotisk medicin til patienter med demenssygdom på plejehjem. Resultater og observationer fra tilsynene er samlet i en erfaringsopsamling.

Det er et mål i Den nationale demenshandlingsplan 2025, at forbruget af antipsykotisk medicin til personer med demens skal halveres. Tilsynet med brugen af antipsykotisk medicin til patienter med demenssygdom skulle blandt andet afdække, hvor der kunne være behov for at styrke patientsikkerheden på tværs af sektorer. Et vigtigt formål med tilsynet var at understøtte læring på behandlingsstederne, så forbruget af antipsykotisk medicin til patienter med demens kunne nedbringes.

Observationer fra tilsynene viser, at et tæt samarbejde mellem læger og plejepersonale kan føre til et mindsket forbrug af antipsykotisk medicin.

Læs erfaringsopsamlingen