Se eller gense temadag om diagnosesikkerhed

24-09-2024

Nu har du mulighed for at se eller gense de mange inspirerende oplæg fra vores online temadag om diagnosesikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed markerede igen i år World Patient Safety Day med en online temadag. WHO havde i år valgt diagnosesikkerhed som årets emne.

Det er nu muligt at se eller gense oplæg og spørgerunder fra temadagen om diagnosesikkerhed. Her kan du blive klogere på den nyeste danske forskning inden for diagnostik og den diagnostiske proces samt få perspektiver på blandt andet overdiagnostik og hvordan social ulighed påvirker diagnoser.

Som noget helt særligt var der også et oplæg fra The Australian National University, hvor Maria Dahm, Senior Research Fellow, gav et indblik i sin forskning, der peger på fejlkommunikation som en af de væsentligste årsager til diagnostiske fejl.

Der kom også perspektiv på vejen til en sjælden diagnose set fra en patient og pårørendes synspunkt, da en mor til en datter med en sjælden diagnose fortalte om den lange vej til en diagnose.