Hvordan ser det nye stps.dk ud?
Vi har arbejdet på at skabe en mere brugervenlig, forbedret og overskuelig hjemmeside, der samtidig lever op til tilgængelighedskravene.
Feedbacken fra brugerundersøgelser og opkald til styrelsen er nemlig, at det på den tidligere hjemmeside har været svært at finde rundt og helt vide, hvilket indhold der er til hvem. På den baggrund har vi skabt en mere målgruppeinddelt struktur, hvor indholdet overordnet er delt op i 3 store indgange: Sundhedsfaglig, Myndighed samt Borger & Patient. Vi håber, det vil sikre overblik og en lettere adgang til selvhjælp via hjemmesiden.
Noget, du ikke kan finde?
En ny struktur betyder også, at noget har fået en ny plads. Alt du kender, er her stadig, men hvis der er noget, du ikke kan finde – selvom du har kigget i menuen og forsøgt dig med søgefunktionen – så er du velkommen til at kontakte os. Du kan skrive til os på stps@stps.dk, hvor vi sidder klar til at hjælpe inden for åbningstiden.
Hvorfor ny hjemmeside nu?
Den altoverskyggende grund til at det skulle være nu var, at vi befandt os på en forældet løsning. Derfor har vi koncentreret os om det vigtigste. Derfor vil I også opleve at der vil blive arbejdet på at forbedre indholdet endnu mere henover de næste par måneder.
Vi håber, I vil tage godt imod den.