Lægemidlet i Pradaxa forbliver ikke stabilt udenfor blisterpakningen, derfor skal Pradaxa kapslen blive i den gastætte blisterpakning eller i det særlige pilleglas med fugtsuger, indtil kapslen skal indtages.
Der er risiko for at patienten kan blive fejldoseret, hvis kapslen er taget ud af blisterpakningen og lagt i en doseringsæske.
Flere utilsigtede hændelser viser, at plejepersonalet der doserer Pradaxa® ikke kender anbefalingerne til opbevaring!
Anbefalinger fra Styrelsen for Patientsikkerhed:
- Alle der håndterer medicin bør være særligt opmærksomme på, at Pradaxa skal opbevares i den originale blisterpakning eller beholder.
- Er patienten selv ansvarlig for medicinen, bør det sikres at patienten er informeret om vigtigheden af den korrekte opbevaring.
Man kan på apoteket rekvirere en gratis doseringsæske til Pradaxa, hvor kapslerne forbliver i den originale blisterpakning.
Hent OBS-meddelelsen om Pradaxa i blisterpakninger her