Bemærk:
Styrelsen holder lukket Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj samt fredag den 15. maj.
Styrelsen for Patientsikkerhed er en rummelig og mangfoldig arbejdsplads og samarbejder med jobcentre og andre aktører om at give ledige og personer med nedsat arbejdsevne fodfæste på arbejdsmarkedet. Det kan ske gennem ansættelse med løntilskud, forskellige former for virksomhedspraktik og arbejdsprøvningsforløb, og fleksjob.
Hvis du er interesseret i og berettiget til at blive ansat med løntilskud eller komme i virksomhedspraktik, kan du sende en uopfordret ansøgning med CV til stps-hr@stps.dk.
Vi forventer, at du er motiveret for at prøve dig selv af i et job, som ligger inden for et af vores fagområder, og som kan styrke dine faglige kvaliteter.
Derudover lægger vi stor vægt på, at vores medarbejdere:
Lønnen i forbindelse med ansættelse med løntilskud kan højest udgøre, hvad der svarer til din individuelle dagpengesats, og din ugentlige arbejdstid fastsættes herefter. Øvrige ansættelsesvilkår følger overenskomsten på området. Ansættelsen med løntilskud kan som udgangspunkt gives i op til 4 måneder, og virksomhedspraktik kan gives i op til 8 uger.
Hvis du er berettiget til ansættelse i fleksjob, kan du søge ledige stillinger eller sende en uopfordret ansøgning med CV til stps-hr@stps.dk.
En medarbejder i fleksjob er omfattet af de kollektivt aftalte løn- og ansættelsesvilkår for den pågældende personalegruppe.
Du kan læse mere om vores organisation og høre om muligheden for at etablere et samarbejde omkring løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob ved at kontakte de ansvarlige personer i de relevante afdelinger.
Send en uopfordret ansøgning med CV til stilling med løntilskud, virksomhedspraktik eller fleksjob til stps-hr@stps.dk