Arrangement

Hvilke oplæg skal du se på vores temadag om patientsikkerhed for alle børn?

27-06-2025

Den 17. september er det WHO’s Internationale Patientsikkerhedsdag. I år er temaet for dagen: ”Patientsikkerhed for alle børn.” Vi afholder i den anledning en online temadag om de helt særlige krav som behandling og pleje af børn stiller til patientsikkerheden.


Logo for den internationale patientsikkerhedsdag

 Vi har allerede sikret os 6 dygtige oplægsholdere, der hver vil give deres vinkel på patientsikkerhed for børn.

Du kan blandt andet høre om:

  • Når det sociale netværk og støtte afgør børns behandling – ulighed i børns behandlingsforløb og potentialer for forandring

Lærke Mai Bonde Andersen Cand.scient.soc., Ph.d., Specialkonsulent ved Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut

  • Børn og unge i gråzonen mellem somatikken, psykiatrien og kommunerne

Grete Teilmann, overlæge og klinisk lektor, ph.d., Børne- og Ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Hillerød.

  • Hvilke tegn og symptomer, ud over vital-parametre, udløser bekymring hos sygeplejersker i forbindelse med klinisk forværring hos hospitalsindlagte børn?

Claus Sixtus Jensen, Lektor i sygepleje til børn og unge

  • Tryg overgang fra ung til voksen i sundhedsvæsenet

Tina Beck Guldager, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand.scient.san., Hormon- og Knoglesygdomme, AUH

  • Sikkerhed er noget, vi skaber sammen - Familiens Team i børne- og ungepsykiatrien Region Nordjylland

Projektleder "Familiens Team" Rikke Kirstine Kristensen, Center for Recovery og Samskabelse Region Nordjylland og Emma Marie Sigersen, Peermedarbejder, Børne og ungepsykiatrien Region Nordjylland og Center for Recovery og Samskabelse Region Nordjylland

  • Når indlæggelse er en tilbagevendende begivenhed – Hvordan oplever forældre til børn med kronisk sygdom at være indlagt på en Børne- og Ungeafdeling?

Mette Skovborg Jensen, Udviklings- og implementeringssygeplejerske, Cand.cur, sygeplejerske, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital. 

 

Temadagen er gratis, og online via Teams.

 

Tilmeld dig temadagen

 

Vi glæder os til at se dig den 17. september mellem kl. 9 og 15.