Et internationalt syn på kronisk sygdom og patientsikkerhed for diabetespatienter
- Kronisk sygdom i et internationalt perspektiv
v. Søren Brostrøm, Seniorrådgiver for WHO’s generalsekretær i Genéve og tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen
I sit oplæg vil Søren komme med bud på, hvordan vi bedst løser de patientsikkerhedsmæssige udfordringer, der kan opstå i forbindelse med det stigende antal mennesker med kroniske sygdomme, som sundhedsvæsenet skal tage sig af i de kommende år. Han vil særligt fokusere på udfordringer ved overgange mellem primær sektor og sygehuse, øget tværfaglighed og snitflader mellem specialer, i takt med at der bliver flere ældre og flere multisyge, samt hvilke muligheder der i den kommende integration af somatik og psykiatri.
- Patientsikkerhed for patienter med diabetes
v. Andreas Rudkjøbing, Direktør i Steno Diabetes Center Sjælland og Steno Diabetes Center Copenhagen (pr. 1/9-2026)
Behandlingen af mennesker med diabetes bliver stadig mere kompleks og foregår i stigende grad på tværs af hospitaler, almen praksis, kommuner og patientens eget hjem. Digitale løsninger, nye behandlingsformer og ændrede organisatoriske strukturer skaber nye muligheder for at tilbyde behandling tættere på patienternes hverdagsliv. Samtidig er ambitionen at skabe mere sammenhængende, fleksible og patientcentrerede forløb, hvor patienter i højere grad kan leve et aktivt liv med sygdom frem for et liv omkring sygdom. Disse ændringer skaber nye muligheder for bedre behandling, men også nye patientsikkerhedsmæssige udfordringer ift. både patienter, pårørende og personale i sundhedsvæsenets forskellige sektorer.
Dette kan du høre om i Andreas oplæg, hvor han rejser en række spørgsmål, som endnu kun er begrænset belyst: Hvordan vurderer man, hvilke patienter der har den nødvendige handlekompetence til et givet monitorerings- og behandlingstilbud? Hvordan understøttes patienters og pårørendes handlekompetence? Hvordan sikres kontinuitet, tryghed og kvalitet, når kontakten bliver mere behovsstyret? Hvordan opdages forværring hos patienter, der ses sjældnere? Og hvordan udvikles arbejdsgange, ledelse og samarbejdsformer, som understøtter, at øget selvstændighed og sammenhæng på tværs i sundhedsvæsenet - også bliver til øget sikkerhed?
- Q&A
v. Nicolai Döllner, Søren Brostrøm og Andreas Rudkjøbing
|
Hjerte- og lungesygdomme og øget patientsikkerhed med sundhedsdata
- Vi reddede patienterne – nu skal vi sikre livet med kronisk sygdom
v. Gunnar Gislason, Forskningschef i Hjerteforeningen
Da Gunnar blev læge for 34 år siden, var udfordringen ofte, at patienter med hjertesygdom døde for tidligt. I dag står vi med en helt anden virkelighed. Takket være store fremskridt inden for forebyggelse og behandling overlever langt flere og lever længere med deres hjertesygdom. Men den succes har også skabt nye udfordringer. Stadig flere patienter lever med flere kroniske sygdomme samtidigt, behandles med mange lægemidler og møder et sundhedsvæsen på tværs af specialer, sektorer og faggrupper. Hvordan sikrer vi sammenhæng, kvalitet og tryghed for patienter, der skal leve med kronisk sygdom resten af livet?
- Hvad truer den lungemedicinske patientsikkerhed?
v. Ulla Møller Weinreich, forperson i Dansk Lungemedicinsk Selskab
Vi formoder at op mod 900.000 danskere lever med kronisk lungesygdom af varierende sværhedsgrad. Flere af disse sygdomme kommer med ikke blot øget, men meget høj dødelighed, som ikke mindst har relation til tilfælde af opblussen i de kroniske tilstande. I tilgift til dette får cirka 5000 danskere hvert år konstateret lungekræft. Trods bedring i overlevelsen er mere end 2/3 af disse patienter døde efter fem år. Den største trussel mod disse patienters sikkerhed er hverken invasive indgreb eller medicinsk behandling. Det er sektorovergange og fejlslagen kommunikation.
- Hvordan kan sundhedsdata spille en rolle i forhold til at forebygge og afværge patientsikkerhedsmæssige udfordringer?
v. Jesper Juel-Helwig, vicedirektør for Sundhedsdata i Sundhedsdatastyrelsen
Kronisk sygdom stiller særlige krav til patientsikkerheden. Risikoen opstår ofte ikke ét sted, men i overgangene mellem hospital, kommune, almen praksis, speciallæger, apotek, digitale løsninger og patientens egen hverdag. I dette oplæg sætter Jesper fokus på sundhedsdata som en central nøgle til mere sikre og sammenhængende patientforløb, tidlig opsporing og forebyggelse samt understøttelse af det nære sundhedsvæsen. Hvordan kan sundhedsdata omsættes til konkret værdi for patienter med én eller flere kroniske sygdomme - og bidrage til større tryghed, bedre sammenhæng og øget patientsikkerhed?
- Q&A
v. Nicolai Döllner, Gunnar Gislason, Ulla Møller Weinreich og Jesper Juel-Helwig
|
Patienten, kommunen, sundhedsteknologier og kronisk sygdom i nationalt perspektiv
- Succes med forskning i digitale sundhedsteknologier kræver mere end randomiserede studier og jagten på klinisk merværdi
v. Kristian Kidholm, Forskningsleder på CIMT
I Danmark har regeringen igangsat en stor sundhedsreform, hvor vi ved brug af digitale sundhedsteknologier som videosamtaler, POCT-udstyr og deling af data mellem sundhedsvæsenets sektorer flytter behandling af bl.a. mennesker med kronisk sygdom fra de fysiske hospitaler til borgernes eget hjem. Det betyder nye og forhåbentlig bedre behandlingsforløb for mange borgere, som skal bruge mindre tid på transport til og fra hospitalet og mindre belastning af sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer. Men denne digitale transformation skal samtidig balanceres med et fokus på patienternes behov, ønsker og sikkerhed. Hvordan gør vi så det i praksis?
- At være patient med kronisk sygdom
v. Anne Kathrine Skibelund, Hjertepatient og Hjertefrivillig
Anne Kathrine vil i sit oplæg fortælle om sine personlige oplevelser som kronisk patient. Udover egne erfaringer, har Anne Kathrine via sit mangeårige arbejde og kontakt med andre patienter en stemme og en viden, der repræsenterer mange kroniske hjertepatienter i Danmark. Hun kommer også ind på de patientsikkerhedsmæssige vinkler, det digitale og teknologiske møde, tanker om den kroniske patient i den fremtidige sundhedsreform, og frygten for at komme i klemme mellem de praktiserende læger, regionerne og specialisterne.
- At være patient med en eller flere kroniske sygdomme i kommunalt perspektiv – patientsikkerhed og brug af sundhedsteknologi
v. Otto Junge Ohrt, Sundhedschef hos Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
Jeg er optaget af at udvikle et sundhedsvæsen, der både har fokus på behandling af sygdom og at skabe gode leveår, trivsel, stærke fællesskaber og sundhed gennem hele livet – for alle. Sundhed er mere end det klassiske sundhedsvæsen; det skabes i mødet mellem mennesker, i familielivet, på arbejdspladsen, i boligområderne og i foreningslivet. Derfor arbejder jeg med et helhedsperspektiv, hvor håndtering af kronisk sygdom er ét element i et hverdagsliv. Vi skal arbejde differentieret, for borgerne er forskellige, så vi skaber lighed i sundhed og ikke bare lighed i kvalitetsstandarder, samtidig med at vi har et fast tag i patientsikkerheden.
- Kronisk sygdom i et nationalt perspektiv
v. Anne Frölich, Klinisk Professor hos Videns- og Forskningscenter for multisygdom og kronisk sygdom, Region Sjælland
I sit oplæg vil Anne komme ind på den stigende forekomst af kroniske sygdomme i Danmark. For sygdommene demens, osteoporose og kroniske hjertesygdomme forventes en stigning på henholdsvis 70, 35, og 30 procent over de kommende årtier. Stærkt relateret hertil findes stigende forekomst af multisygdom. Både kronisk sygdom og multisygdom er stærkt associeret til risikoen for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.
- Q&A
v. Nicolai Döllner, Kristian Kidholm, Anne Kathrine Skibelund, Otto Junge Ohrt og Anne Frölich
|
.svg)
